02.08.2016
Nyhed

Arbejdsgiver opgiver klausul

I et nyt arbejde havde et DM-medlem en 12-måneders kundeklausul påført i sin ansættelseskontrakt. Urimeligt, mente DM og rådgav medlemmet til at få forhandlet det ned. Arbejdsgiveren endte med helt at droppe kravet.

Af Martin Ejlertsen

Hver tiende DM’ers ansættelseskontrakt indeholder en klausul. Det er realiteterne for privatansatte magistre. Og det er alt for meget, mener DM, som derfor har ønsket skærpede krav til lovgivningen og rådgiver medlemmerne om at få forhandlet klausuler ned, når de står anført i kontrakten.

Begge dele har haft en stor betydning for, at et medlem af DM endte med at få forhandlet en klausul helt ud af sin kontrakt, da hun skulle starte i et nyt job. Det resultat er meget usædvanligt, understreger konsulent i DM Ann Mehl, som rådgav DM-medlemmet i sagen.

“Efter lidt korrespondance frem og tilbage endte arbejdsgiveren efter nogle dage med helt at opgive kravet. Han ville ikke skrive alt det om og gøre kontrakten for kompliceret. Det er første gang i min karriere, at jeg har oplevet det udfald”, siger Ann Mehl.

Det kvindelige medlem havde ellers fået gode vilkår. Det handlede bl.a. om 32 dages ferie og 70.000 kr. om måneden samt 10 procents pension oveni.

Klausulen trak ned. Det var en non-solicitation-klausul, også kaldet en virksomhedsklausul. Den går ud på, at den ansatte ikke må have kontakt med hidtidige kunder, i 12 måneder efter at vedkommende er fratrådt. Og efter de gamle regler fulgte klausulen paragrafferne i funktionærloven.

Men fra årsskiftet er der kommet nye regler på området. Får en arbejdstager fx både en konkurrence- og kundeklausul, kan de højst gælde i seks måneder. Desuden er der kommet gradueringer ift. den kompensation, som arbejdstagerne har krav på, hvis der findes andet arbejde i den periode, hvor klausulen gælder.

“De nye regler er bestemt ikke irrelevante i forhold til det endelige udfald i denne sag”, forklarer Ann Mehl.

“Arbejdsgiveren skulle i kontrakten præcisere, hvilke kunder medlemmet ikke måtte kontakte. Desuden skulle løbetiden og kompensationsgraden rettes til. Hvis dette skriftlighedskrav ikke er opfyldt, så er kravet ikke gyldigt”, siger Ann Mehl.

Hun mener, at opstramningerne i lovgivningen har givet arbejdstagerne en fordel. Arbejdsgiveren skal nemlig nu kunne dokumentere, at arbejdstageren er en betroet medarbejder. Det skal desuden uddybes i kontrakten, i hvor lang tid klausulen gælder, og hvordan arbejdsgiveren vil kompensere under klausulens løbetid for at kunne opretholde den.

“De finmaskede definitioner er en begrænsning i sig selv over for arbejdsgiveren, som nu skal leve op til flere krav for at kunne give en sådan klausul. Det giver os en forventning om, at arbejdsgiverne fremover tænker sig bedre om, inden de udsteder en klausul, og det er netop, hvad vi har ønsket”, siger Ann Mehl.

Læs DM Privat nr. 2.