25.04.2016
Nyhed

Rektorer: Færre universiteter en dårlig idé

Danmark har kun tre eliteuniversiteter, og derfor skal antallet af universiteter reduceres, foreslår Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher. Men den idé mangler videnskabelig klangbund, pointerer rektorerne.

Af Martin Ejlertsen
Danmark har otte universiteter, og det er fem for mange. Der er nemlig kun tre eliteuniversiteter herhjemme – i København, Aarhus og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). De resterende fem bør lægges ind disse tre eliteuniversiteter med fælles ledelse.

Det udtaler bestyrelsesformand i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher i et stort interview med Politiken lørdag

Han mener, at uddannelsessystemet er i krise. Kapløbet mellem de otte universiteter om at optage studerende svækker kvaliteten, så i stedet bør de otte universiteter fusionere til tre og blive bedre til at satse på eliten.

Men den idé er dog ikke en blomst, som vokser i rektorernes have, påpeger formand for Rektorkollegiet Anders Overgaard Bjarklev overfor Magisterbladet.

"Skal man overhovedet overveje den idé, skal man jo analysere tingene meget, meget grundigt", siger Anders Overgaard Bjarklev, som også er rektor på DTU.

En fusion vil ifølge ham  ikke nødvendigvis skabe højere kvalitet.

"Det synes jeg, der er masser af eksempler på både fra det offentlige og det private erhvervsliv. Det går ikke nødvendigvis nemmere, fordi man bliver færre. Det kan tværtimod blive tungere, og uddannelserne kan blive sværere at lave", siger Anders Overgaard Bjarklev.

Mangler viden
Formanden for rektorerne mener, at de otte universiteter i dag leverer "gode og forskelligartede produkter", og at universiteterne desuden ligger fint fordelt over hele landet. Fusioner kan desuden tage lang tid at gennemføre.

"Den seneste store fusion havde vi tilbage i 2007 på DTU. Og i dag snart ti år senere er vi stadig ved at lægge sidste hånd på værket for at bringe det fysisk sammen, der hvor det giver mening", siger Anders Overgaard Bjarklev.

"Jeg mangler analyse, viden og konkrete angivelser af, hvad er det man forestiller sig at lægge sammen, og hvorfor det videnskabeligt og uddannelsesmæssigt samfundsgavnligt er en fordel", siger Rektorkollegiets formand.

Men kan der være en pointe i, at uddannelsesudbuddet mellem universiteterne bliver mere opdelt?

"Jeg synes, der er mange steder, hvor vi ser et godt samarbejde og laver fælles uddannelser. Der findes en række eksempler, hvor vi kombinerer uddannelser i samarbejde", siger Anders Overgaard Bjarklev.

Spillet fallit 
Flemming Besenbacher mener, at rektorerne må tage et medansvar for, at besparelserne gik hårdt ud over den forskning, Danmark skal leve af i fremtiden. Rektorerne er ifølge Flemming Besenbacher blevet presset af politikerne med for eksempel fremdriftsreform eller grønthøsterbesparelser på to procent af alle budgetter.

"Rektorkollegiet har spillet fallit. Rektorkollegiet kan ikke blive enigt om noget. De kan ikke selv løse dimensioneringsproblemet, de kan ikke selv løse finansieringsproblemet, for de kan ikke internt blive enige om noget", siger Flemming Besenbacher til Politiken..

Ifølge Anders Overgaard Bjarklev er det afgørende for universiteterne at kunne tiltrække de rigtige undervisere og udbyde høj kvalitet i undervisningen.  Det sker ved at skabe faglige miljøer, der er så stærke, at de gør sig i den internationale konkurrence.

"I den forbindelse er jeg en stor fortaler for samarbejde mellem universiteterne. Det gør vi i dag, og vi kan sikkert blive endnu bedre til det", siger Anders Overgaard Bjarklev.