14.04.2016
Nyhed

Flere vidensarbejdere bliver langtidssyge

Fra 2012 til 2014 steg det lange sygefravær blandt vidensarbejdere med 8,8 pct.

Af Thomas Bøttcher

Fagforeninger har i flere år advaret om, at nedskæringer og effektiviseringer har alvorlige konsekvenser for de ansattes arbejdsmiljø.  Nu viser udviklingen på sygedagpengeområdet, at der tilsyneladende er noget om snakken. 

Fra 2012 til 2014 var der 2.681 flere sager, hvor lønmodtagere på højeste niveau – fx akademikere og lærere - lagde sig syge mere end 30 dage. Det svarer til en stigning på 8,8 pct. Det viser beregninger, som Magisterbladet har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning faldt det samlede langtidssygefravær med 15 pct. i perioden fra 2008 til 2013.     

Ifølge overlæge og forskningsleder ved Regionspsykiatrien i Herning, Hans Jørgen Søgaard, kan udviklingen hænge sammen med et øget pres på de ansattes arbejdsmiljø. Han stod i 2015 bag en undersøgelse, der viste af op mod halvdelen af alle langtidssyge har symptomer på stress og depression.

”De fleste genkender nok udviklingen i retning af effektiviseringer og et øget pres på ressourcerne. Samtidig kommer der nye regelsæt og dokumentationskrav, man skal forholde sig til”, siger han.

Arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar Baldursson er enig. Han mener reformer bærer en stor del af ansvaret.

”Skal man sige det lidt polemisk, så er forklaringen først Corydon og siden Venstre. Hverdagen på ikke mindst de offentlige arbejdspladser er præget af nedskæringer og forandringsinitiativer, og det har skabt en massiv usikkerhed, som er relativt ny, men formodentlig meget skadesvoldene. Det er nok det, vi kan se i stigningen i antallet af langtidssyge”.

Ingen udvikling blandt ufaglærte
Mens der var 8,8 pct. flere på højeste lønmodtagerniveau, der blev langtidssyge i 2012 end i 2014, var udviklingen blandt lønmodtagere på mellemste niveau 7,7 pct. - eller det der svarer til 433 flere sager i gruppen, der udgør fx teknikere og politimænd.  

Udviklingen i det lange sygefravær blandt lønmodtagere på såkaldt grundniveau - fx håndværkere og ufaglærte - var til sammenligning så godt som ikke registrerbar. Ganske vist var der 2.148 færre sager, men når der tages højde for et tilsvarende fald i beskæftigelsen for denne gruppe,  svarer det til beskedne 0,03 pct.

At netop vidensarbejdere har oplevet en stigning i langtidssygefravær, kan ifølge Hans Jørgen Søgaard skyledes de krav der stilles til deres arbejde. Hans forskning viser, at højtuddannede i forvejen er blandt de, der oftest bliver langtidssyge. 

”Når særligt dem med de længste uddannelser bliver ramt, er det det nok fordi, at de kognitive krav her er relativt større. Dvs. arbejde der forudsætter, at man arbejder men komplekse problemstillinger, analyser, overblik osv. Vi ved, at disse arbejdsfunktioner påvirkes relativt hurtigt, når stress sætter ind”.



Fakta

Danmarks Statistik opgør den danske arbejdsstyre i grupper afhængig af socioøkonomisk status. Jo højere viden, arbejdet forudsætter, des højere socioøkonomisk status.

Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau:

Arbejde der består i anvendelse af viden og/eller forskning på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde. Det være sig såvel inden for undervisning og pædagogik, IT-arbejde samt kunstnerisk eller anden intellektuel udfoldelse på højt niveau. Som eksempler kan nævnes ingeniører, læger, akademikere, arkitekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter og journalister.

 Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau

Teknikere og assistenter, samt lignende funktioner inden for salg, finansiering, forretningsservice og administration samt politimæssigt arbejde.