12.04.2016
Nyhed

EU kan ende med at sætte os på plads

Udviklingen i Europa sætter Liberal Alliances forslag om at droppe måltal for kvinder i bestyrelser i perspektiv, mener professor Nina Smith.

Af Thomas Bøttcher

Mens Liberal Alliance med støtte fra de konservative vil fjerne det danske krav om måltal for kvinder i bestyrelser, er man i Tyskland gået den modsatte vej. Her indførte man i januar en lov, der gør det obligatorisk for de største virksomheder at reservere 30 procent af bestyrelsesposterne til kvinder.

Og ifølge Nina Smith, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, kan en tilbagerulning af de danske måltal give ny vind til det flertal af europaparlamentarikere, der i årevis har arbejdet for at gøre kvindekvoter til et EU-krav.

Dette er hidtil blevet afslået af flertallet af EU’s ligestillingsministre, herunder EU’s nuværende hollandske formandskab.

Lov uden effekt
”Hvis vi tager et skridt tilbage og afskaffer måltallene, så tror jeg sådan set bare, at det vil være med til at presse yderligere på den udvikling vi ser i EU, hvor man arbejder stærkt for at indføre formelle kvoter, som vi så også vil være tvunget til at indføre. Mange europæiske lande har allerede indført bindende kvoter og antallet af lande vokser.”

Spørgsmålet er, om en sådan udvikling vil gavne ligestillingen. I Norge, som var det første land til at indføre tvungne kvoter, er der i dag ganske vist flere kvinder i bestyrelserne. Alligevel har loven ikke haft den forventede effekt, som var, at kvoterne ville bane vej for flere kvinder i lederstillinger, påpeger Nina Smith.

”De norske erfaringer viser, at kvoter ikke flytter særlig meget nedad i organisationen, og dermed får man heller ikke løst det, som i min optik er den største ligestillingsudfordring. Nemlig at bruge den kvindelige talentmasse og udnytte de mange investeringer vi har brugt på højtuddannede kvinder”.

Adfærdsregulering
Fremfor at afskaffe de danske måltal, bør man derfor ifølge Nina Smith overveje, om de faktisk ikke repræsenterer et fornuftigt kompromis, som er værd at fastholde.

”Jeg tror, at den danske lovgivning går så langt som den kan. Jeg sidder selv i flere bestyrelser og min erfaring er, at den faktisk er med til at holde et fokus på, hvad vi foretager os. Når vi hvert år gennemgår vores målsætninger, giver det anledning til at afsøge mulighederne for at få flere kvinder ind. Så på den måde har den danske lovgivning en adfærdsregulerende effekt”, siger hun.

”Løbet kører.  Og EU-kommissionen vil givetvis også flytte sig på et tidspunkt. Så hvis Danmark ligefrem tager et skridt tilbage, så vil det blot inspirere til et europæisk synspunkt om, at landene ikke selv gøre noget, hvorfor EU vil føle sige kaldet til at gøre noget”.