16.09.2015
Nyhed

Det bedste fra to verdener

Højtuddannede udenlandske medarbejdere er ikke bare en ressource for Danmark. De er også kolleger.

Af Benedikte Ballund
For mange af DM Privats medlemmer har det allerede længe været hverdag, at arbejdssproget er engelsk, at kollegerne ikke alle sammen er vokset op i Danmark, og at det giver både oplevelser, erfaringer, nye vinkler og udfordringer, hvad enten man er cand.mag. i en international kommunikationsafdeling, geolog i oliebranchen, biolog i biotek eller kemiker i medicinalindustrien.

Ofte er det imidlertid et perspektiv, som fuldstændig overses i debatten om højtuddannede udlændinge: Hvad betyder det egentlig for dem, som er på en arbejdsplads med et internationalt præg? Hvordan præger det arbejdspladsen og dens hverdag.

Det fortæller senior information specialist på LEO Pharma, ph.d. i molekylærbiologi Lars Kjøller her om. “At forstå, hvad svenskerne siger, når de ikke har været ret længe i Danmark". Lars Kjøller griner, da han afleverer svaret på, hvad der eventuelt er af udfordringer på en arbejdsplads, hvor han har eller har haft kolleger fra Tyskland, Frankrig, Sverige, England, Irak og Kina. Dertil kommer en inder, en polak og en syrer, som har været i afdelingen som del af en uddannelse, som LEO Pharma har været med til at etablere.

Personligt har det givet ham adgang til et større netværk ude i verden og samtidig også et nyt blik på både hans egen og andres kultur.

“Det er sjovt at sidde i frokostpausen og snakke om traditioner og høre, hvordan den syriske farmaceutstudent også i sin ungdom har kørt rundt i en stor Chevrolet og fyldt den op med en boombox for at imponere damerne. Det er måske ikke sådan, man normalt tænker på Syrien”.

Når det gælder de input og erfaringer, som man kan gøre sig i forbindelse med arbejdet ved at være på en arbejdsplads med kolleger fra mange forskellige lande, understreger han, at det kan være svært at afgøre, om noget er person- eller kulturafhængigt.

“Men mit indtryk er, at når du har flere kulturer, vil du have et bredere spektrum af måder at gøre tingene på. Selvom der også er personforskelle, kan du så at sige gange op, når du får flere perspektiver på verden".

Konflikter på den blide måde
Der er dog også andre udfordringer end bare at få stillet øret ind på det svenske.

“Det er vel at forene det, der kan være en anden arbejdsstil og en anden måde at udtrykke sig på, med den måde, man arbejder på i Danmark. Mange tror også, at de kan kommunikere forholdsvis godt på engelsk, men der kan være små fejl, så man sprogligt ryger forbi hinanden, fordi ingen kommunikerer på modersmålet, siger han og peger på, at man heller ikke opfatter ledelse og ledere på samme måde i alle lande.

“Både danske og britiske medarbejdere er meget lidt autoritære, mens folk fra ikkevestlige kulturer og til dels også den germanske nok er mere hierarkisk orienterede.  Tyskerne synes måske, at danskerne snakker for meget udenom, og at vi nærmest er for flinke ved hinanden på arbejdspladsen. Men jeg er på en arbejdsplads, hvor der er en rigtig god samarbejdskultur. Folk er virkelig villige til at gøre lidt ekstra for hinanden, og det kommer nok af, at man prøver at adressere konflikterne på den blide måde. Måske skal man ramme en mellemting, hvor man tør tage nogle af konflikterne, men tage dem på en pæn måde. Når folk har været der et stykke tid, nærmer man sig jo også hinanden. På den måde får man nogle input, så man forhåbentlig får det bedste fra to kulturer".

Positivt indtryk
Forskellene kan også komme til udtryk, når der kommer ambitiøse masterstuderende fra ikkevestlige lande, som føler, at de har en chance her. De knokler virkelig, fortæller Lars Kjøller – som han i øvrigt også selv gjorde, da han var ph.d.-studerende i Aarhus og New York og skulle slå igennem som forsker.

Fortæller man dem så, at de skal slappe af?

“Så længe de kommer ind på enkeltstående projekter, tænker jeg mere, at jeg skal hjælpe dem, så godt jeg kan, skaffe dem et internt netværk i virksomheden og prøve at fortælle dem, at hvis man gør det rigtige, er det i Danmark ikke nødvendigt at arbejde, til man segner, selvom de gerne vil frem. Jeg er imponeret over deres indsats og vil gerne hjælpe dem. Der er jo ikke noget, der tyder på, at de tager mit job, for der er stadig erfaring og vidensbase til forskel”.

Når det gælder spørgsmålet om, hvilken rolle fagforeningerne skal spille i forhold til det globale arbejdsmarked, mener Lars Kjøller, at det vigtigste er, at de kan finde en måde at vise deres værdi på.

“Mange udlændinge er ikke vant til fagforeninger og ved ikke, hvad de kan bruge dem til. Desuden er mange af udlændingene på min arbejdsplads højtuddannede specialister, som er vant til at se sig selv som individualister. Så jeg tror ikke, en traditionel tilgang til fagforeningsarbejdet er den rette måde at få fat i dem på. Måske oprettelse af grupper, hvor man samler udlændinge og giver dem hjælp til bredt at forstå det danske arbejdsmarkedssystem, ferieordninger, arbejdspladskultur og måske også ting som fritidsliv og foreningskultur, vil være et godt initiativ. Det vil hjælpe med integration uden for arbejdspladsen, som kan være et problem. På den måde vil man give et positivt indtryk af fagforeningen, som vil blive set som en aktiv medspiller i ens integration”.

Læs mere i DM Privat nr. 3.