Tegning: Claus Bigum
De fleste dimittender finder et job inden for et år, viser erfaringerne. Tegning: Claus Bigum.
26.10.2015
Nyhed

Sådan overlever du at være uden job

Mange dimittender føler det som et personligt nederlag, når de bliver arbejdsløse efter endte studier. Men træk vejret dybt. Du er ikke alene, og alt tyder på, at du vil være i arbejde inden for et år. Her er seks råd til, hvordan du mentalt overlever din tid som ledig.

Af Signe Bjerre
Normaliser problemet
Tag det ikke personligt. Det er helt normalt at være arbejdsløs, når man kommer ud som dimittend. Ledigheden blandt nyuddannede magistre er 33 procent. Du er med andre ord ikke alene. Lad være med at slå dig selv i hovedet med, at der er noget galt med dig, siden du ikke er gået direkte fra studiet til en fast fuldtidsstilling. Det skal nok gå. Langt de fleste kommer i arbejde. Det tager bare lidt tid. Forsøg at ignorere retorikken om, at hvis du er ledig, er det nok, fordi du ikke gider arbejde eller ikke har evnerne. Det kan være svært at lægge øre til uden at blive påvirket, når man selv er arbejdsløs. Sig til dig selv, at du ved bedre. Det handler om at skabe en distance til situationen.
Kilde: Charlotte Bak, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening

Husk at de fleste får et job

Selvom hver tredje nyuddannede magister kommer ud til arbejdsløshed, viser statistikken, at de fleste har fundet et job, inden der er gået et år. Således falder ledigheden blandt nyuddannede magistre fra 33 pct. til 5,2 pct. på blot et år, hvilket kun er 0,6 procentpoint højere end ledigheden for hele arbejdsstyrken i Danmark. Det vil altså sige, at du med høj sandsynlighed er i arbejde, inden der er gået et år. Det skal du huske dig selv på, når du føler, at alting ser sort og umuligt ud. Din ledighed er kun en periode, og den periode kan du lige så godt få det bedste ud af i stedet for at piske dig selv.
Kilder: Ole Grønne, forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening, og ledighedstal fra Akademikerne

Skab struktur i hverdagen
Som jobsøgende er du på arbejde døgnets 24 timer. Der er altid et job, du kan søge, og altid research at foretage. Derfor er det vigtigt, at du skaber en struktur i hverdagen, hvor du gør det tydeligt for dig selv, hvornår du har fri. Ellers brænder du ud, og det gavner hverken dit humør eller dine jobmuligheder. Prøv at kopiere det, du kender fra studiet eller tidligere arbejde, for du skal holde fri. Det er det, der gør, at du arbejder godt og trives. Det viser alle undersøgelser. Helt konkret kan du eksempelvis starte hver mandag med at udarbejde et skema over ugen, hvor du plotter ind, hvad du skal lave: Her skal jeg til møde. Her skal jeg skrive jobansøgning. Her skal jeg løbe en tur osv. Husk dig selv på, at succeskriteriet i sig selv ikke er at få et job, men at du for eksempel får ringet til to personer, som måske kan hjælpe dig på vej. Pointen med det er, at du får skabt nogle realistiske delmål, som du selv er herre over, og som gør, at du med stolthed kan klappe dig selv på skulderen, når målene er nået. Det giver energi og overskud og holder dig klar til den dag, jobbet byder sig. Og husk, at ingen har den samme arbejdsdag med samme rutiner. Det vigtigste er, at du får en daglig struktur, der giver mening, og som passer dig.
Kilde: Viktor Harder, stifter af TrivselsLab.dk og medforfatter til bogen “Arbejdsløs – verdens hårdeste job”

Gør noget, der er sjovt
Frygten for at blive betragtet som “Dovne Robert” sidder dybt i mange ledige. Derfor er det de færreste, der tillader sig at have det sjovt, mens de er jobsøgende. Men det tjener ikke noget formål at piske sig selv unødigt. Tværtimod. Du har brug for at lave noget, der giver dig energi. Husk derfor hver dag at plotte en aktivitet ind i kalenderen, der gør dig i godt humør. Og gør gerne noget, hvor du bruger din krop i stedet for hovedet. Det er med til at få det mentale fnidder dæmpet og giver ro på tankerne. Det behøver ikke at være fitness­træning eller lange løbeture. En gåtur kan være lige så godt.
Kilde: Charlotte Køster, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening

Find nogen at sparre med
Mange bliver drænet af at sidde alene foran computeren derhjemme. Find derfor nogen, du kan sparre med, der er i samme situation som dig selv, og sørg for hver dag at komme ud blandt andre mennesker. Dels vil du finde ud af, at det er helt normalt at være ledig som dimittend, dels vil det give dig et socialt element i hverdagen, som er vigtigt for dit humør og din trivsel. Når du sidder alene derhjemme, vokser tankerne sig hurtigt store inde i hovedet, og der skal ikke meget til, før det hele virker uoverskueligt. Sammen med andre kan man støtte hinanden. For eksempel hjælper det at have nogen at snakke med, når man ikke er blevet kaldt til samtale på sin perfekte ansøgning, ligesom det er rart at have nogen, man kan fejre sine succeser med. Du kan altid få din fagforening til at hjælpe dig med at finde en netværksgruppe, hvis du mangler en. Blandt andet har Dansk Magisterforening et netværk kaldet Joblab, hvor du kan få sparring af andre dimittender og erfarne karrierekonsulenter.
Kilde: Charlotte Køster, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening


Sæt dig selv i et positivt lys

Prøv at fokusere på det, du kan, i stedet for det, du ikke kan. Også selvom du ikke er specialist på området. Det er muligt, at du mangler noget erfaring. Til gengæld har du måske været i job med løntilskud og har lært noget af det. Det er den historie, der er interessant. Og derfor er det det, som du skal fremhæve, når du taler med familie, venner og potentielle arbejdsgivere. Og over for dig selv, ikke mindst. For din egen selvopfattelses skyld.
Kilde: Ole Grønne, forhandlingskonsulent i Dansk Magisterforening

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum.