19.10.2015
Nyhed

Her er Dagpengekom­missionens anbefalinger

Karensdage til alle dagpengemodtagere og lavere dagpengesats til de nyuddannede, men til gengæld mulighed for at forlænge dagpengeperioden med et år ved kortere ansættelser. Det er essensen af de anbefalinger, som Dagpengekommissionen mandag fremlagde.

Af Tobias Dinnesen
Dimittenderne - altså de nyuddannede - får 33 kroner mindre hver dag i dagpenge, og alle ledige skal have otte årlige karensdage - altså dage uden at modtage dagpenge.

Sådan lyder to konkrete forslag fra Dagpengekommissionen, som blandt andet skal være med til at finansiere, at de ledige kan optjene retten til et tredje - og dermed ekstra - års dagpenge ved kortere ansættelser.

Både eksperter, fagbevægelsen og arbejdsgiverne har været repræsenteret i kommissionen, som mandag fremlagde sin rapport. Meget af indholdet var dog kendt på forhånd, da der løbende har været lækket detaljer fra kommissionens arbejde til forskellige medier.

Intern uenighed
De mange lækager har også afsløret, at kommissionens medlemmer langt fra er enige om alt i kommissionens rapport.

Eksempelvis har både Berlingske og Politiken indgående beskrevet, at fagbevægelsens to repræsentanter, LO og FTF, har modsat sig forslaget om at indføre otte årlige karensdage.

LO og FTF har derfor bedt om at få en mindretalsudtalelse med i den endelige rapport, hvor de forklarer, at de højest kan gå med til tre årlige karensdage, og at politikerne skal levere den resterende finansiering på omkring 600 mio. kroner.

Til gengæld er hele kommissionen enig om, at det skal være muligt at optjene retten til et års ekstra dagpenge via kortere ansættelser.

Løser ikke udfaldsproblemet
Ifølge rapportens egne prognoser, som dog ifølge dens egne formuleringer er behæftet med stor usikkerhed, vil der stadig falde godt 6.700 mennesker ud af dagpengesystemet årligt, som vil have opbrugt deres dagpenge.

Det er markant flere end de 1-2000, man regnede med, da dagpengereformen blev vedtaget i 2010. Men det er dog mindre end de godt 9.000 mennesker, man regner med fortsat vil falde ud hvert år, hvis man intet foretager sig på dagpengefronten.

Verner Sand Kirk, direktør i AK Samvirke, a-kassernes paraplyorganisation, er skuffet over, at kommissionen ikke lægger op til at gøre mere for at løse udfaldsproblematikken, siger han til Jyllands-Posten.

"Jeg håber, at der kommer noget, som tilnærmelsesvist bringer antallet ned på det, som egentlig var intentionen med dagpengereformen. Nemlig at højst 4.000 ville falde ud", pointerer han.

Kommissionens anbefalinger i punktform:
  • Dagpengeperioden kan forlænges med op til et år. Eventuel beskæftigelse ansat beregnet i timer på en beskæftigelseskonto og giver så ret til dagpenge, så én dags arbejde giver ret til to dages dagpenge. På den måde giver et halvt års samlet beskæftigelse i løbet af perioden et års ekstra dagpenge.
  • Karensdage indføres, så der udbetales to dagpengedage mindre hver tredje måned. Kan dog undgås med 15 dages beskæftigelse i løbet af de tre måneder. LO og FTF har modsat sig dette forslag.
  • Dimittendsatsen sænkes fra 82 til 78 procent af den maksimale dagpengesats. Betyder en daglig reduktion på 33 kroner.
  • Dagpengesatsen beregnes på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Det skal gøre det meningsfyldt at tage kortere ansættelser til lavere løn.
  • Dagpengene skal forbruges i timer frem for i uger, så det stemmer overens med det, der udbetales.
  • Supplerende dagpenge bruges i hele måneder. Man har ret til otte måneder, og man kan genoptjene retten ved mere end 146 timer månedligt, som tæller efter forholdet 1:2.
  • Har man været på dagpenge i fire af de sidste otte år, så mister man én hel måneds dagpenge, så man dermed kun har ret til 1 år og 11 måneders dagpenge.
  • Arbejdsgiveren skal betale dagpenge til den ledige de første to dage (også kaldet G-dage) - uanset længden på ansættelsen.
  • Dagpengeretten optjenes ud fra indkomst, hvor op til 17.7000 kan tælle med hver måned. Dermed giver en indkomst på minimum 212.400 kroner på et år ret til dagpenge igen. Tidligere skulle man have arbejdet 1.924 timer.
  • Systemet skal desuden laves om, så det fremover registreres månedligt frem for ugentligt som nu. Det skal gøre det lettere at administrere systemet automatisk.
  • Man skal ikke længere afspadsere overskydende timer, før der kan udbetales dagpenge.