05.11.2015
Nyhed

Kun de højtuddannede unge har en formue

Formuen falder for alle unge. Men blandt personer under 40 år, er de højtuddannede den eneste faggruppe, som i gennemsnit stadig mønstrer formue og ikke gæld, viser ny analyse.

Af Martin Ejlertsen
Unge bliver i stigende grad ramt på pengepungen, mens det går modsat for de ældre. I perioden 1997 til 2013 er nettoformuen for personer under 40 år således faldet i gennemsnit med 73.000 kroner.

Derimod stiger formuen for personer over 60 år med i gennemsnit over 200.000 kroner. Faldet blandt de unge rammer alle uanset uddannelse. Men de højtuddannede rammes mindst.

Akademikerne er således den eneste faggruppe blandt de unge, som i 2013 i gennemsnit stadig har formue og ikke gæld. Det viser en analyse over udviklingen i nettoformuen, som Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet for Magisterbladet.  

”De højtuddannede får typisk højere løn end de andre grupper, når de er færdige med uddannelsen. Desuden bliver de typisk boende i og omkring København og Aarhus, hvor de også har læst. Det er også der, hvor boligpriserne er gået op igen de senere år. Begge dele påvirker formuen positivt”, siger analysechef i AE Jonas Schytz Juul.

Højtuddannede er rigest
Analysen viser udviklingen i nettoformuer opgjort i 2015-priser og er opdelt på alder og uddannelse fra 1997 til 2013. Her indgår værdien af bolig ud fra Skats ejendomsvurdering, opsparinger og aktiebeholdninger samt realkreditgæld og gæld til banker. Pensionsformuer, kontantbeholdning, værdi af andelsbolig og bil samt privat gæld indgår ikke.

Ifølge analysen ser formuesituationen bedst ud for de højtuddannede. Det gælder både de unge og de ældre. Den gennemsnitlige nettoformue for højtuddannede under 40 år er i 2013 i gennemsnit på knap 56.000 kroner.

Alle andre grupper unge har derimod i gennemsnit gæld. Værst ser det ud for unge uden uddannelse, som i gennemsnit har en gæld på knap 90.000 kroner. Også unge med erhvervsfaglige uddannelser er hårdt ramt med en gæld på i gennemsnit knap 76.000 kroner.  

Usikkert arbejdsmarked

For mange nyuddannede ser jobsituationen dog ikke umiddelbart lys ud. Arbejdsløsheden blandt dimittender lå i september måned på over 30 procent, og over 14 procent af de nyuddannede er stadig ledige et år efter studierne er afsluttet, viser seneste ledighedstal fra Akademikerne.

Det voksende prekære arbejdsmarked med midlertidige og usikre ansættelser udgør et voksende problem for mange nyuddannede. Det påpeger næstformand for de studerende i Dansk Magisterforening Gry Inger Reiter.

Hun forklarer, at mange nyuddannede bliver ansat i løntilskudsstillinger og midlertidige projektansættelser. Det sker endda ofte på HK-overenskomster og dermed til en lavere løn, end de nyuddannede akademikere skulle have haft på en akademikeroverenskomst.

”Dette utrygge og usikre arbejdsmarked med ofte lavere indkomster skubber med på den udvikling, at formueforskydningen mellem ældre og unge bliver større og større”, siger Gry Inger Reiter.

Jonas Schytz Juul påpeger, at også de højtuddannede er ramt på formuen. Også mange akademikerne har nemlig gæld. Kigger man på medianen – som viser den midterste værdi for gruppen – at højtuddannede en har en lille gæld på i gennemsnit 12.000 kroner.

Fra gæld til formue
Spredningen i formue og gæld indenfor selve gruppen af de højtuddannede skyldes, at der er stor forskel på graden af opsparing og formue. Det handler bl.a. om, hvorvidt man er sidst i tyverne eller sidst i trediverne. Afgørende er også, om man finder job lige efter studierne, eller der går længere tid, før første løn tikker ind.

”Mange højtuddannede har optaget lån under studierne, så de står typisk med en nettogæld efter uddannelsen. Men efter nogle år får mange typisk et job med en relativ høj løn, og så etablerer de sig også på boligmarkedet. Dermed vender gælden og bliver til positiv formue”, siger Jonas Schytz Juul.

Han mener, at finanskrisen med boligboblen som enkeltstående begivenhed har haft den største betydning for udviklingen i nettoformuen. Hvordan udviklingen formuer vil blive herhjemme fremover, afhænger derfor meget af udviklingen på boligmarkedet.

Desuden spiller de stigende lønforskelle mellem ældre og yngre og blandt forskellige faggrupper også en væsentlig rolle.

”Fortsætter lønforskellene med at stige, så vil de højtuddannede typisk have en mere gunstig udvikling, end andre grupper har. Dermed får de højtuddannede også en voksende del af formuen”, siger Jonas Schytz Juul.