27.03.2015
Nyhed

Tusindvis af undervisnings­timer spildes på reeksamener

Fremdriftsreformen kommer til at påføre institutter millioner i ekstraudgifter, viser beregninger. Penge, som kunne have købt tusindvis af undervisningstimer.

Af Lasse Højsgaard

En million kroner. Så meget så det ud til at koste KU’s Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF), at studerende vælger at udeblive fra eksamen eller aflevere blanke opgaver. Det er ikke nyt at nogle studerende vælger at udeblive fra en eksamen men fremdriftsreformen har fået antallet og dermed udgiften til at stige gevaldigt.

Udgiften, som institutleder Maja Horst har opgjort, dækker alene udgifter til censorer og lærere. Oven i den udgift kommer den ekstra belastning af de medarbejdere, der administrerer eksamenerne.

Og de penge kunne have købt rigtig meget undervisning til instituttets studerende.

”For en million kroner kunne jeg have fået 1000 timer hos deltids-VIP’ere inklusiv forberedelse. Alternativt kunne jeg have ansat to lektorer, der ud over deres forskningstid kunne have undervist mere end 400 timer,” fortæller Maja Horst.

Ikke enestående
Og det er ikke et enestående eksempel. På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har institutleder Jørn Boisen foretaget samme beregning og er kommet frem til stort set samme resultat: 307 ud af 3026 udeblev denne vinter fra deres eksamen. Hvis mønsteret gentager sig ved alle årets 6000 eksamener, svarer det til en ekstraudgift på mindst en million kroner, oplyser Boisen.

De ekstra udgifter opstår, fordi studerende som følge af fremdriftsreformens regler ikke har mulighed for at framelde sig deres eksamen. Instituttet er derfor nødt til at kalkulere med et fremmøde på 100 procent. Og når nogle vælger at udeblive eller aflevere blank opgave, udløser det en dobbeltudgift, når vedkommende skal til reeksamen.

”Vi kommer til at betale for disse eksamener, for selvom det ikke tager lang tid, så tæller det som en egentlig bedømmelse. Og typisk har eksaminator og censor jo siddet i et rum og ventet på den studerende eller sat tid af til at bedømme den skriftlige opgave. Så det er ikke en løsning, at vi blot undlader at betale for det,” siger Maja Horst.

En fordobling
Både på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk havde man denne vinter en fordobling af antallet af reeksamener set i forhold til sidste års vinter-reeksamen. Men også her slår det igennem, at mange af tilmeldingerne nu sker automatisk. På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har der nemlig ved februars reeksamen været en udeblivelse på 42 procent – hvilket altså betyder nye udgifter til censorer og lærere.

Institutternes ekstraudgifter kan da også på sigt vise sig at blive meget større en den ene million kroner. Fremdriftsreformens regler gælder i dette studieår nemlig kun førsteårsstuderende. Efter sommerferien vil de gælde samtlige studerende, hvilket altså kan udløse en lavine af reeksamener.

Udviklingen har fået Enhedslistens Rosa Lund til at tage initiativ til at kalde Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen i samråd om sagen. Det sker med opbakning fra de borgerlige partier, der selv var med i forligskredsen om fremdriftsreformen.

Dansk Magisterforening opfordrer ministeren til at annullere fremdriftsreformen.

”Omkostningerne ved den på alle måder destruktive fremdriftsreform vokser dag for dag. Det går ud over uddannelseskvalitet og arbejdsmiljøet for ansatte og studerende. Det må nu være lysende klart, også for ministeren, at den er udtryk for et eklatant politisk fejlgreb, og det ville klæde ministeren at lytte til meldingerne fra de berørte, indrømme fejlen og  annullere den,” siger formand Ingrid Stage.