07.12.2015
Nyhed

Universiteter bøjer studerendes ansættelsesvilkår

Universiteterne bryder regler, mener Studenteransattes Landsforbund. “Det er den dårligste arbejdsgiveradfærd, jeg nogensinde har oplevet – og det går den gale vej”, siger formand Leif Donbæk. Landsforbundet opruster nu indsatsen.

Af Pernille Siegumfeldt

En instruktor, der er gravid, og som den eneste af fire ikke bliver forlænget i jobbet.

En studenterstudievejleder, der bliver ansat på HK-overenskomst til en lavere løn end sine kolleger, der laver det samme.

Et museum, der igen og igen hyrer de samme studenter for ét semester ad gangen i strid med loven om tidsbegrænsede ansættelser.

En skriftlig vejledning fra en HR-afdeling, der instruerer studerende med job på universitetet i, hvordan de skal opgøre deres timetal, så de ikke bliver omfattet af funktionærloven, der medfører løn under sygdom og et mere fordelagtigt opsigelsesvarsel.

“Vi ser så mange fejl, så mange kreative måder at lave ansættelsesbeviser på og så mange eksempler på, at universiteterne helst undlader fuldstændigt at give folk en kontrakt. Det er den dårligste arbejdsgiveradfærd, jeg nogensinde har oplevet, og jeg har endda en fortid som butikschef i detailbranchen, der har et notorisk dårligt ry. Discountbutikkerne er de rene lam i sammenligning med universiteterne”, siger Leif Donbæk, som er formand for Studenteransattes Landsforbund (SUL) med omtrent 5.000 medlemmer, der arbejder som instruktorer, faglige vejledere, undervisningsassistenter og meget andet på landets universiteter, arkitektskoler, musikkonservatorier og kunstakademier.

SUL har sågar oplevet et universitet, der lokker med 2 ECTS-point ekstra på eksamensbeviset i stedet for at betale sine nyansatte studentermedhjælpere for at deltage i et tredages kursus.

“Et sidefag i rustur i et land, der bryster sig af at tilbyde uddannelse i verdensklasse. Jamen, det går jo ikke”, siger Leif Donbæk.

I april oprettede SUL forsøgsvis en retshjælp med fem frivillige til at tage sig af de lidt mere komplicerede medlemssager. Allerede nu ser sekretariatet sig nødsaget til udvide med yderligere fire frivillige.

En arbejdsgiver fra helvede
SUL modtager to til tre store sager hver uge. Derudover får de henvendelser dagligt med spørgsmål om mindre problemer, der kan klares med hurtig rådgivning, en opringning eller en enkelt henvendelse til arbejdsgiveren. I løbet af det trekvarte år, Leif Donbæk har været formand for landsforbundet, er det samlede sagstal steget fra tre om ugen til mellem 10 og 15.

“Der er både sjusk, hændelige uheld og ren uvidenhed inde i billedet. Og så er universiteterne jo selv voldsomt pressede af fremdriftsreform og dårlig økonomi. De fleste chefer, som forhandler løn- og ansættelsesvilkår for de studerende, har selv arbejdet som undervisningsassistenter og lignende. Og alligevel er de slemme til at tæve de unge fulde med snakken om, at de skal skynde sig at få noget på cv’et, mens de studerer, og være glade oveni”, siger Leif Donbæk.

At universiteterne skulle presse citronen ud over rimelighedens grænser, når de forhandler ansættelsesvilkår med studentermedhjælpere m.fl., afvises blankt af HR-chef på Syddansk Universitet Herluf Petersen.

“Vi kunne ikke drømme om at bøje regler eller omgå overenskomstaftaler, hverken med SUL eller andre. Det er ikke en sagsbehandling, vi bryder os om, og jeg kan slet ikke genkende det billede af en barsk arbejdsgiver, som SUL-formanden tegner”, siger Herluf Petersen.

Ifølge HR-chefen havde SDU en sag for ca. ét år siden, hvor der var sket en fejlindplacering, som skyldtes manglende kendskab til overenskomsten i det ansættende institut. Fejlen blev prompte rettet, da SUL henvendte sig. HR-chefen husker herudover en anden stor forhandling for et par år siden, hvor SDU måtte til lommen.

“Her stillede SUL med et krav om efterbetaling og godtgørelse på 1.510.000 millioner kroner. De fik, efter en gennemgang af 132 ansættelser, 77.000 kroner for fejl, vi vitterligt havde begået. Det er klart, at der kan ske smuttere, også hos os, men som Holbergs bonde, der klipper sin so i “Den Stundesløse” sagde: “Der er meget skrig og kun lidt uld!”, siger Herluf Petersen fra SDU.

Heller ikke Aarhus Universitet vil vedgå sig, at de bøjer studenternes ansættelsesvilkår.

“Vi ønsker ikke at kommentere generel kritik – men kan oplyse, at vi naturligvis bestræber os på at administrere i henhold til gældende regler og overenskomster”, hedder det i en mail fra chef for personalejura i HR, Birgit Rohde Roesen.

Uacceptabel løndumping
Dansk Magisterforening støtter SUL økonomisk, og lektor ved Institut for Datalogi og medlem af DM´s hovedbestyrelse Olav W. Bertelsen kan supplere med eksempler på, hvordan man strikker kreative ansættelser sammen til de studerende på visse institutter i Aarhus.

“Jeg kender fx til nogle, som den ene time går rundt som faglige omvisere på SUL-overenskomst og den næste sælger billetter og kaffe til selvsamme arrangement, men til en helt anden løn. Jeg deler SUL’s oplevelse af, at universiteterne oftere end tidligere er alt for kreative, og derfor er det rigtigt vigtigt, at de faglige organisationer får en langt større opmærksomhed på problemet i et tæt samarbejde med SUL”, lyder det fra Olav W. Bertelsen.

Også Frederik Thordal, der er formand for DM Studerende, understreger, at der skal sættes langt hårdere ind imod løn- og kvalitetsdumping.

“Uddannelsesinstitutionerne opfylder sparekrav ved at sparke nedad. Vi vil i DM Studerende arbejde for, at der bliver slået langt hårdere ned i de her sager. Og vi vil stærkt opfordre til, at vores medlemmer kontakter DM, når de behandles urimeligt, så kan vi nemlig handle”, siger Frederik Thordal.