08.12.2015
Nyhed

Unge stiger mest i løn

Personer med det nyeste kandidatbevis i hånden oplever de største lønstigninger. De unge har kompetencer, som virksomhederne er klar til at honorere, påpeger magisterformand.

Af Martin Ejlertsen
Er du for nylig blevet dimittend og i arbejde, så er der en god chance for, at din løn stiger mere end dine kollegaers.

Blandt de højtuddannede får de nyeste kandidater nemlig de højeste lønstigninger. Kandidater fra årene 2011 til 2014 er således steget 6-9 procent i løn i perioden september 2014 til september 2015.

Det er op til fire gange så højt som kandidater, der har været færdige i 20 år, har oplevet i samme periode. Det viser seneste lønstatistik over privatansatte medlemmer af Dansk Magisterforening (DM), hvor 1.876 personer har medvirket.

“Det er dejligt at se, at de nyuddannede hurtigt stiger i løn, for det viser, at de allerede i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet får vist, at de har kompetencer, som virksomhederne kan bruge”, siger nyvalgt formand for DM og formand for DM’s privatsektor Camilla Gregersen i den seneste udgave af DM Privat.

Hun forklarer, at mange nyuddannede privatansatte starter på en relativt lav løn set i forhold til, hvor meget de bidrager med. Magisterformanden er derfor ikke overrasket over udviklingen, at de nyere uddannede privatansatte magistre stiger gennemsnitligt set så meget i løn.

“Sådan plejer det at være. Selvom stigningstakten er øget markant, er vi stadig et stykke fra de stigningsprocenter, vi så for denne gruppe, da lønstigningerne på arbejdsmarkedet var højest for 6-8 år siden”, siger Camilla Gregersen.

LÆS OGSÅ: Der er penge at hente ved jobskift


Positiv udvikling
Den gennemsnitlige lønudvikling det seneste år blandt privatansatte, som er medlemmer i DM, ligger på 3,52 procent.

Til sammenligning ligger den kommunale pris- og lønudvikling ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse i maj 2015 på 1,3 procent fra 2014 til 2015.

Gennemsnitslønnen for kandidatårgangene 2012-2015 på lidt over 34.000 kroner er dog stadig langt fra de ældre kandidaters gennemsnitsløn, som svinger fra 45.000-60.000 kroner.

Der er dog god grund til at glæde sig over lønudviklingen blandt de unge. Også for de ældre. Det er nemlig tegn på, at udviklingen på arbejdsmarkedet er positiv. Det forklarer medlem af DM’s lønudvalg Jens Groth Andreasen. Han påpeger, at de unges lønstigninger er tegn
på, at vi herhjemme er ved at være tilbage på det tocifrede niveau i lønudviklingen, som vi havde før finanskrisen.

“Lønniveauet for de yngste kandidatårgange har fået en fin stigning, og stigningsprocenterne er ved at være tilbage ved det niveau, vi så nogle år tilbage. Det er tegn på, at krisen er ved at være overstået, og det trækker lønnen op”, siger Jens Groth Andreasen, som også er
tillidsrepræsentant i it-virksomheden CSC.

Lønudviklingen i procent
Sådan ser lønudviklingen ud for de enkelte kandidatårgange på det private arbejdsmarked.
Kandidatårgang   Antal svaret Stigning i procent
Indtil 1996 394 1,53
1997 24 4,38
1998 38 3,84
1999 28 4,09
2000 43 2,64
2001 40 2,72
2002 50 2,95
2003 41 4,12
2004 38 4,6
2005 55 4,28
2006 53 3,95
2007 48 3,3
2008 44 4,15
2009 58 4,37
2010 42 5,36
2011 46 6,21
2012 39 7,55
2013 37 8,84
2014 15 9,25
I alt/gennemsnit  1133 3,52
Kilde: Dansk Magisterforenings privatlønstatistik 2015

Første løn vigtig
Han påpeger dog, at den høje arbejdsløshed blandt dimittender fortsat spiller en stor rolle for lønudviklingen.

“Den betydelige dimittendarbejdsløshed har nok stadig indflydelse. De personer, der har sværest ved at få job, starter også i et vist omfang med et job på en lavere løn, end vi synes er rimeligt”, siger Jens Groth Andreasen.

Han forklarer, at den første løn på arbejdsmarkedet er vigtig. Er man først blevet indplaceret lavt, så er det svært at rette det op igen på kortere tid – i særlig grad på samme arbejdsplads.

“Når man får sit første job, eller når man skifter arbejde, så er det derfor meget vigtig at få forhandlet lønnen på plads på et fornuftigt niveau fra starten af. Det handler ikke kun om at få foden indenfor, for det afgørende lønniveau bliver ofte sat fra starten af”, siger Jens Groth Andreasen.

Gennemsnitsløn i kroner
Sådan ser lønnen ud for de enkelte kandidatårgange på det private arbejdsmarked.
Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn
Indtil 1991 316 60.607
1992-1994 106 57.620
1995-1996 76 57.250
1997 36 54.746
1998 53 52.458
1999 49 50.463
2000 69 49.484
2001 64 48.819
2002 67 50.367
2003 69 48.727
2004 64 48.149
2005 92 44.121
2006 101 45.756
2007 78 43.735
2008 76 40.635
2009 96 40.338
2010 80 39.080
2011 80 38.241
2012 78 35.636
2013 95 34.801
2014 92 32.691
2015 39 33.254
Uoplyst 0
I alt 1876
Kilde: Dansk Magisterforenings privatlønstatistik 2015