17.12.2015
Nyhed

Regeringen uddeler hårde pakker på finanslov

Der var både bløde og hårde pakker, da regeringen vedtog finansloven for 2016. På magistrenes område er der flest af de hårde pakker.

Af Lasse Højsgaard og Tobias Dinnesen


Finansminister Claus Hjort Frederiksen har især uddelt hårde pakker på magistrenes område. Illustration: Adam O.

Forskning

Der bliver markant færre offentlige midler til forskningen i 2016. 1,4 milliarder kroner skal spares. Det kommer til at gå hårdt ud over store forskningsfonde som Det Frie Forskningsråd, Danmarks Innovationsfond og energiforskningsprogrammet EUDP. Det Frie Forskningsråd stod i første omgang til at miste 385,5 millioner af deres budget, men blev i sidste øjeblik reddet af en fordelingspulje, så den endelige besparelse ender på 276 millioner. Besparelserne vil i høj grad kunne mærkes på universiteterne, og Det Frie Forskningsråds formand, Peter Munk Christiansen, peger på, at det med rådets mange postdoc-uddelinger blandt andet er vækstlaget i dansk forskning, der rammes.

Ordnet.dk
Det digitale ordbogsprojekt Ordnet.dk under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab får 1,5 million årligt fra 2017 til 2019.

Udenrigsministeriet
Statsadministrationen er i forvejen vænnet til at skulle spare 2 procent årligt, men for et enkelt ministerium giver finansloven en ekstra mavepumper. På grund af de store besparelser i udviklingsbistanden kommer Udenrigsministeriet til at mangle 80 millioner til lønninger de næste tre år. Konsekvensen er akut afskedigelse af 35-40 medarbejdere og en langsigtet plan, der skal koste 200 stillinger.

Universitetsuddannelser
Universiteterne rammes af det såkaldte omprioriteringsbidrag og skal skive 2 procent af udgifterne hvert år. Udmeldingerne om besparelsernes betydning har været meget forskellige. Fra KU’s rektor, Ralf Hemmingsen, der åbent taler om nedlæggelse af flere hundrede stillinger og “en stor afskedigelsesrunde”, til DTU, der forventer at kunne “arbejde” sig ud af besparelserne ved at uddanne flere ingeniører og hente flere forskningsmidler. På RUC er man allerede begyndt på afskedigelserne og er i gang med at hyre et konsulentfirma, der skal give bud på linjer og uddannelser, der kan skæres væk. Flere universiteter håber i første omgang at dække en del af besparelserne med deres egenkapital, og en del af personalereduktionerne vil formentlig kunne ske ved naturlig afgang og færre ansættelser.

NGO’er
Den danske ulandsbistand kommer til at holde hårdt for i forhold til besparelser. Ud af de 6,7 milliarder, der skal spares på 2016-budgettet, tages mere end en tredjedel fra ulandsbistanden. “En historisk svinestreg” lyder skudsmålet fra Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF, Verdensnaturfonden. Nedskæringerne kommer naturligvis til at kunne mærkes i udviklingslandene, der modtager mindre støtte, men også de danske NGO’er kommer til at miste 300 millioner kroner årligt, og det kommer til at koste stillinger. Red Barnet har allerede offentliggjort, at man må nedlægge 15 stillinger, Mellemfolkeligt Samvirke må nedlægge 17 stillinger, og noget tilsvarende kommer utvivlsomt til at ske i store NGO’er som Folkekirkens Nødhjælp, Ibis og Dansk Røde Kors, der mister mindst en fjerdedel af deres statstilskud.

De Dansk Vestindiske Øer
Der afsættes 1,5 million årligt i to år til en markering 100-året for salget af De Dansk Vestindiske Øer. Bevillingen sker angiveligt, efter at Nationalmuseet har bekendtgjort, at man med de planlagte besparelser måtte droppe en særudstilling om De Dansk Vestindiske Øer.

Professionsuddannelser
Professionshøjskolerne og erhvervsakademier kommer til at lide hårdt under spareøvelsen. Ligesom universiteterne skal de sænke deres udgifter 2 procent hvert år i fire år. Det betyder en besparelse på 82 millioner kroner i 2016, der stiger frem til 2019, hvor det er 327 millioner, budgettet skal mindskes med. Foreningen Danske Professionshøjskoler peger på, at 327 millioner svarer til 2/3 af lønudgifterne til ledelse og administration – med andre ord: Det vil være umuligt at finde alle pengene i administrationen. Det må nødvendigvis gå ud over uddannelseskvaliteten. En oplagt besparelse for professionshøjskolerne findes i små lokale afdelinger. Afdelinger som eksempelvis Nr. Nissum, Skive og Bornholm er i dag underskudsforretninger. Men skolerne er samtidig pålagt en regional dækningsforpligtelse, hvilket gør, at de ikke bare kan lukke afdelingerne.

Kulturinstitutioner
Statslige kulturinstitutioner lider samme skæbne som uddannelserne: Budgettet skal bankes ned med 2 procent hvert år de næste fire år. Det betyder færre penge til blandt andet Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og en række andre. Men også kommunale museer bliver ramt på deres tilskud fra staten, og dertil kommer, at kommunerne i deres aftale med staten også er pålagt sparekrav på 1. procent årligt – hvilket kan forudses at gå ud over de kommunale tilskud. Dertil kommer, at de fonde, museerne ofte finder midler i, også beskæres. Besparelserne sker som grønthøstning, og det er op til institutionen selv, hvordan der skal spares. Endnu er kun få af konsekvenserne meldt ud. En af dem er, at Orlogsmuseet lukker som selvstændigt museum og flytter ind hos Tøjhusmuseet.

Akademikere på landet
Som en del af regeringens vækstpakke afsættes 60 millioner over de kommende fire år til såkaldte landdistriktsvækstpiloter, hvilket betyder, at små og mellemstore virksomheder kan få tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder til innovationsprojekter.

Fonde
Fonde, der giver penge til almennyttige formål, vil blive ramt af finansloven. De mister nemlig det såkaldte konsolideringsfradrag, som går ud på, at en fond får et skattefradrag på 125 procent, når den giver penge til almennyttige formål. Regeringen forventer at spare 200 millioner på dette. Besparelsen vil kunne mærkes i den forskning og de sociale og kulturelle aktiviteter, der støttes af fondene.