Lars Arendt-Nielsen
”Vi kan måle, hvad det er for underlæggende ting, der sker i nervesystemet”, forklarer Lars Arendt-Nielsen, der har fået DM’s forskningspris for Naturvidenskab og Teknik.
28.08.2015
Nyhed

Smertefors­keren

Lars Arendt-Nielsen har skabt banebrydende indsigter indenfor smerteforskning. Han modtager DM’s forskningspris for Naturvidenskab og Teknik.

Af Thomas Bøttcher

Alene i Danmark lider omkring 800.000 mennesker af kroniske smerter. I nogle tilfælde ved man hvorfor, men i andre tilfælde kan man ikke påvise fysiologiske ændringer hos de sygdomsramte og dermed heller ikke en årsag smerten. Det gælder fx patienter med fibromyalgi (led- og muskelsmerter), slidgigt og piskesmæld.

For mange betyder smerterne nedsat livskvalitet og funktionsdygtighed og tilmed mistro og fordomme fra omgivelserne, for uden en diagnose er det svært at få smerten anerkendt. Men som om det ikke er nok har mennesker med kroniske smerter tilsyneladende også en tendens til at udvikle overfølsomhed overfor smerterne. De spreder sig til andre områder af kroppen og opleves stærkere. Endnu en faktor der skaber fordomme, for skal de i virkeligheden ikke bare tage sig sammen?

At det bestemt ikke er tilfældet ved vi takket være dr.med. og professor ved Aalborg Universitet, Lars Arendt-Nielsen, der har været med til at ændre videnskabens forståelse af smerter hos mennesker og derfor modtager DM’s forskningspris for Natur og Teknik i 2015.

LÆS OGSÅ: Den anden modtager af DM's Forskningspriser 2015 er David E. Nye

Gennembrud
I begyndelsen af 1980’erne var der, tro det eller lad være, inden for det neurobiologiske område ikke forsket seriøst i smerter hos mennesker. Der fandtes teorier, og ophavsmanden til en af de mest skelsættende, Patrick Wall, forelæste i 1982 på University College i London.

I 1960’erne havde Wall opdaget, at rotter reagerer forskelligt på smerte trods den samme smertestimulans. Det udfordrede den fremherskende forestilling om, at smerte var et statisk system: Skærer jeg mig i min finger, gør det ondt, skærer jeg mig mere i min finger, gør det mere ondt.

”Walls teori gik tværtimod ud på, at smertesystemet var dynamisk og kunne ændres, afhængig af hvilke input, det modtog. Når man slå sig over fingeren, så ryster man den. Det gør man tilsyneladende, fordi der er nogle nerveceller inde i rygmarven, der bruger dette mekaniske input til at lukke lidt ned for smerteimpulserne”, siger Lars Arendt-Nielsen.

”Wall havde allerede fremsat sin teori i 1965 og sluttede altid sine forelæsninger i London med det samme spørgsmål: Hvorfor er der ikke nogen, der beskæftiger sig med at undersøge smertesystemets funktion hos mennesker?”, fortæller Lars Arendt-Nielsen, der ved det, fordi han som udvekslingsstuderende på universitet ofte sad på tilhørerpladserne. Da han kom hjem begyndte han straks at undersøge spørgsmålet. 

”Det vi gjorde først og fremmest var overhovedet at begynde at måle smerte på mennesker”, siger han. Det ”vi”, han omtaler, var i begyndelsen blot Lars Arendt-Nielsen, men tæller i dag 70-100 forskere under hans ledelse på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.

”Det vi primært har gjort, er at udvikle teknologier, der kan sætte tal på smerte. Så vi kan måle smertens betydning og styrke objektivt. De teknologier vi har udviklet, afkoder forskellige dele af smertesystemets funktion. Vi kan måle, hvad det er for underlæggende ting, der sker i nervesystemet eller i neurobiologien, som gør, at smerten er, som den er”.

Indsigt
Lars Arendt-Nielsens metoder har som før antydet ikke mindst haft betydning for kroniske smertepatienter. Hans forskning har dokumenteret, at patenterne ikke alene modtager flere impulser fra de yderste nervereceptorer i hud, led og muskler, men også at centralnervesystemet udvikler en evne til at forstærke signalerne.

Resultatet er en slags feedback mekanisme, der gør centralnervesystemet dårligere til at hæmme smerten og receptorerne mere og mere følsomme, hvorefter smerterne begynder at sprede sig vilkårligt i resten af kroppen.

”Det har været en forklaringsmodel, som har været helt exceptionel for mange af de her patienter. Ikke mindst fordi, det kan give ro i sindet for rigtigt mange, der ellers bliver mødt med mistro”.

Af samme grund mener Lars Arendt-Nielsen, at det er hans mest betydningsfulde forskningsresultat.

Men blandt de tidsskriftartikler, du har fået udgivet, handler den mest citerede om mænd og kvinder?

”Nå ja, det har været revolutionerende. Man har haft nogle ideer om, at kvinder har flere smerter end mænd, men ved at anvende vores metode, har vi pludseligt kunne påvise, hvilke specifikke delelementer af smertesystemet, der er mere følsomt hos kvinder end hos mænd. Der har vi kunnet påvise, at der er nogle helt specielle receptorer og smertefølelegemer, som kvinder har mange flere af end mænd. Nogle af dem er desuden østrogenfølsomme og altså følsomme overfor kønshormoner”.

Derfor får han prisen: Det skriver bedømmelsesudvalget
Lars Arendt-Nielsen har gennem de seneste 30 år været en pioner inden for smerteforskning og har i hele dette tidsrum arbejdet utrætteligt på at udvikle en række forskellige metoder til at måle styrken af smerter. Med udgangspunkt i en teknisk baggrund har han bevæget sig ind på neurovidenskabelige og medicinske forskningsområder. Han og hans forskergruppe har fx påvist at smertesystemets tilstand ændres hos personer med kroniske smerter, en viden som bidrager til at forudsige om ny smertestillende medicin har en fremtid inden for behandling af specifikke smertetilstande.

Nielsens banebrydende forskning omfatter mange aspekter af smerteforskning, fra dyr til mennesker, med primær fokus på bevægeapparatet. Eksempelvis har han i et samarbejde med andre udviklet helt ny teknologier (såkaldte biomarkører) der kan klassificere kroniske smertepatienter i forskellige grupper. Det er første gang man har kunnet foretage denne kobling, der gør det muligt at påvise hvilke personer som vil udvikle smerter efter en knæoperation.

Lars Arendt-Nielsens ekspertviden, der kombinerer neurovidenskab, medicin og teknologi, har i samarbejde med mange nationale og internationale samarbejdspartnere skabt grundlaget for den danske succes på området. Han har samlet forskere fra en adskillige discipliner til et enestående tværfagligt forskningsmiljø, og han har med stor ihærdighed formidlet den seneste forskning til et bredt publikum, også gennem radio og tv.