Anton Grau Larsen forklarer, at Advokaten Knud Foldschack sidder i et utal af fondsbestyrelser, men det er typisk med “hippier”. De sidder sjældent andre steder, og derfor er Foldschack ikke med i magteliten.
24.08.2015
Nyhed

Magtelitens kendetegn = Mand✓ Djøf’er✓ Nordsjælland✓ Kedelig✓

Halvdelen af de mest magtfulde danskere er djøf’ere, viser et netværks­studie. Studiet udpeger de 423 personer, som har størst magt og mest indflydelse på at præge samfundet. Det fortæller ph.d.-studerende Anton Grau Larsen, der er medforfatter til bogen “Magteliten”.

Af Martin Ejlertsen

Hvad kendetegner folk i magteliten?
80 procent er mænd med en lang videre­gående uddannelse fra de store, gamle universiteter. Halvdelen er djøf’ere – typisk jurister og økonomer. Desuden er der mange CBS’ere og ingeniører. Magteliten bor primært i storbyerne, og hovedparten i Nordsjælland på den rigtige side af Lyngby-motorvejen. De fleste er over 40 år og gerne omkring de 50-60 år. De fremstår typisk langtfra som flamboyante, men er stabile, rolige og tangerende til det kedelige uden at være asociale. Især toppen er meget dygtig til at omgås andre mennesker.

Hvorfor er det især djøf’erne, der fylder i magteliten?
Jo mere centralt du befinder dig i et netværk, jo større sandsynlighed har du for at indtræde i fx en kommission. For posterne her rekrutteres i stor udstrækning gennem netværk. Man skal i kommissionerne have fat i personer, der har nogenlunde de rigtige synspunkter og kan spille spillet. Tesen er, at når djøf’erne sidder så tungt i netværkene, så vælger de også typisk ­nogle som sig selv til at indgå i disse netværk.

Hvordan bliver man en del af magteliten?
Magteliten består af de personer, som indgår i flest netværk med andre tungtvejende personer. Afgørende for positionen på listen er, hvor godt forbundet den enkelte person er, og hvor godt forbundet de personer, man sidder i netværk sammen med, er.

Disse personer har mulighed for at influere på andre sektorer og uden for deres eget felt. Lars Larsen har ingen bestyrelsesposter ud over i Jysk Holding og er derfor langt nede på listen. Jørgen Mads Clausen fra Danfoss sidder derimod i et væld af forskellige bestyrelser og nævn og er således med til at forme samfundet, og derfor er han højere oppe på listen. Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal toppede ­vores ­liste over de 423 i magteliten. Han er nu gået af og er blevet efterfulgt af Claus Jensen, og vi kan se, at han overtager mange af Thorkilds tidligere poster. Det afspejler, at der i vid udstrækning er tale om, at det er posi­tionen mere end personen, der bliver inkluderet i magteliten. Advokaten Knud Foldschack sidder i et utal af fondsbestyrelser, men det er typisk med hippier. Og de sidder sjældent andre steder, og derfor er han isoleret og ikke med i magteliten.

Hvilke muligheder giver det at være en del af magteliten?
Det er meget forskelligt fra person til person. Men man er i en meget gunstig position til at få at vide, hvad der sker i vores samfund og i de øverste lag. Og man er i en meget gunstig posi­tion til at blive hørt. Nogle har langt tungere poster end andre og har derfor langt stærkere muligheder for indflydelse og for at udgøre en beslutningsfaktor. Der er masser af ulighed i den her gruppe af personer.

Hvilke problemer ser du ved sammensætningen af magteliten?
Er man kvinde, er det rimeligt tydeligt, at der er en problemstilling her. Vores formodning er, at konkurrencestaten fungerer som en grundlæggende præmis for denne gruppe. Det ­ville være oplagt at forske yderligere i, om der er nogen ideologiske former for konsensus i denne magtelite, og hvad indholdet er. Den oplagte tanke er desuden, om det er et bredt nok udsnit af samfundets interesser, der er repræsenteret i magteliten, og med passende vægt. Top-200-virksomhederne dominerer netværket totalt, mens små og mellemstore virksomheder er stort set fraværende. Ser man på uddannelsesområdet, er visse bestemte typer repræsenteret på listen. Nemlig folk, der i vid udstrækning har en ensartet holdning til fx folkeskolereformen, og hvordan uddannelse skal indgå i en konkurrencestatssammenhæng. Det kan man jo godt være kritisk over for.