20.08.2015
Nyhed

Forfatter: Politiken overdrama­tiserer krisefortælling om Humaniora

Jan Maintz Hansen, der er cand.mag og har skrevet bogen "Kan du være mere konkret? Om den politiske samtales død", mener, at Politiken er gået alt for overfladisk til værks i sin læsning af et større forskningsprojekt, som netop er offentliggjort i bogform.

Af Tobias Dinnesen

Politiken har - med udgangspunkt i bogen "Kampen om disciplinerne" - stillet skarpt på den humanistiske forsknings brug af samfundsteoretikere.

Den indbyggede kritik er med andre ord, at humanistisk forskning i stor stil skulle gøre brug af samfundsforskere og filosoffer som sin teoretiske base.

Men selv om netop de to grupper dominerer listen over de 15 mest brugte teoretikere, så er det ifølge Jan Maintz Hansen, cand.mag og forfatter til bogen "Kan du være mere konkret? Om den politiske samtales død", ikke en fair måde at læse statistikken.

"Det ærgerlige ved Politikens dækning er dog, at avisen på baggrund af en alt for unuanceret læsning overdramatiserer humanioras samfundsdrejning og skaber krisefortællinger om humaniora", skriver han i et debatindlæg i netop Politiken og uddyber:

"For ser man nærmere på denne top-15-statistik, opdager man, at det faktisk er ganske få humanistiske forskere, der opfatter samfundsteoretikerne som vigtigst i deres forskning."

Stor variation
Jan Maintz Hansen pointerer, at det blot er fire procent, som peger på, at Foucault, som ellers er den mest brugte teoretiker, skulle være den vigtigste. Mens teoretikerne på plads 6-15 bruges forsvindende lidt.

Faktisk udgør top-15, ifølge Jan Maintz Hansen, kun 26 procent af de primært anvendte forskere på humaniora, understreger forfatteren.

"Med andre ord: Statistikken vidner om en stor variation i brugen af teoretikere på humaniora", skriver han.

Misvisende statistik
Jan Maintz Hansen forklarer, at det i hans optik ikke er så mærkeligt, at en top-15 domineres af mere bredt samfundsorienterede og filosofiske teoretikere. Især ikke fordi man i undersøgelsen har spurgt forskere fra alle de forskellige humanistiske fag.

Og så fortæller det, at man har brugt Foucault, Bourdieu eller Latour ikke noget om, hvilken del af deres omfattende forfatterskaber, der er blevet brugt som teoretisk base.

"Alt i alt: Humaniora er, hvad teoribrug angår, næppe så samfundsdrejer endda", skriver forfatteren.