31.08.2015
Nyhed

Besparelser kan medføre tusinder af fyringer

De bebudede 8,7 milliarder kroners besparelser på uddannelsesområdet kan medføre, at tusinder af stillinger skal nedlægges, frygter Dansk Magisterforening.

Af Martin Ejlertsen

8,7 milliarder kroner vil regeringen spare på uddannelsesområdet. Men gennemføres de planer, vil det formentlig betyde, at tusindvis af stillinger skal nedlægges. Det påpeger Camilla Gregersen, som er konstitueret formand for Dansk Magisterforening (DM), der har knap 8.000 medlemmer ansat på landets universiteter og professionshøjskoler.

"De primære udgifter på uddannelsesinstitutionerne går til løn, så hvis regeringen fastholder disse voldsomme besparelser, frygter jeg, at det vil resultere i afskedigelser. Og vi taler jo ikke om et par hundrede stykker, men om tusinder af stillinger, der måske skal nedlægges”, siger Camilla Gregersen.

De videregående uddannelser står til at skulle spare 3,3 milliarder kroner. Sådanne voldsomme besparelser kan ifølge Camilla Gregersen betyde, at færre vil blive optaget på uddannelsesinstitutionerne. Det vil på langt sigt medføre et videnstab i befolkningen, som vil give en dårligere samfundsøkonomi.

"Det vil betyde en voldsomt forringet kvalitet, som vil sætte sig spor mange år frem, hvor der ikke vil være de fornødne ressourcer til at sikre kvalitetsuddannelser og faglige miljøer på uddannelsesstederne”, siger Camilla Gregersen.

Helt i skoven
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) erkender, at besparelserne vil få konsekvenser. Men ifølge ministeren er der plads til, at uddannelsesinstitutionerne kan stramme op.

"Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op", siger Esben Lunde Larsen til Politiken.

Men det er ifølge Camilla Gregersen helt i skoven at påstå, at uddannelsesinstitutionerne er kornfede. Derimod er de ansatte på landets videregående institutioner allerede under stort pres, påpeger hun.

"Jeg vil minde om, at DM lige har lavet en meget stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som viser, at underviserne på universiteterne i snit arbejder 47 timer om ugen, og arbejdspresset på professionshøjskoler og erhvervsakademier er også voldsomt. Så det kan ikke lade sig gøre at presse flere timer ud af de ansatte - gør man det, risikerer man, at de ansatte bukker under af stress”, siger Camilla Gregersen.

Uddannelsesministeren mener, regeringen udviser samfundssind ved at effektivisere uddannelsessektoren, og at uddannelsessektoren skal holde for ligesom alle andre områder. Hvad mener du om det?

"Det er ikke at vise samfundssind at spare på uddannelserne. Det er dybt problematisk og samfundsøkonomisk uansvarligt at skære ned på forskning og uddannelse", siger Camilla Gregersen.

DM's konstituerede formand mener, regeringen er i gang med at skære den gren over, som man sidder på. Hun henviser til, at både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening er enige med DM i, at det er halsløs gerning at skære ned på uddannelsesinstitutionerne.

"Skal man sige det helt kort, udviser regeringen en visionsløs uansvarlighed ved at lave besparelser på uddannelsesområdet", siger Camilla Gregersen. 

Bureaukratisk tidsel
Ifølge Politiken vil Esben Lunde Larsen og hans ministerkollega undervisningsminister Ellen Trane Nørby lade rektorerne selv bestemme, hvordan de vil indhente besparelserne. Men ministrene mener, at der kan indhentes mange penge ved at undervise mere, købe klogere ind og skære i bureaukrati.

Camilla Gregersen mener, det er paradoksalt, når det er fra Christiansborg, der kommer krav om mindre bureaukrati.

"Vi kan nævne fremdriftsreformen, som har øget de administrative byrder markant på uddannelsesstederne. Det er en bureaukratisk tidsel, som kræver mange udgifter til både administration, undervisere og censorer, og som i øvrigt stresser de studerende på en så usund måde, at vi kan risikere øget frafald", siger Camilla Gregersen.

Hun mener, der foregår en detailstyring fra ministeriel side, som det vil være befriende at få gjort op med. Men så skal regeringen turde at vise tillid til uddannelsesinstitutionerne i stedet for at komme med flere og flere dokumentationskrav.

"Det vil jeg hilse velkommen, men det er jo næppe det, som kommer til at ske. Jeg oplever det som et letkøbt postulat, når ministeren siger, at "man bare kan skære i bureaukrati". Det er et retorisk kneb for at legitimere uhensigtsmæssige nedskæringer", siger Camilla Gregersen.