14.04.2015
Nyhed

Ja tak til eva­lueringer, men…

Alle er enige om, de kan bruges til noget fornuftigt. Alligevel giver evalueringer bøvl på mange uddannelser. EVA har undersøgt hvorfor.

Af Pernille Siegumfeldt

Underviserne er glade for dem, de studerende er det også, og ledelserne på de videregående uddannelser investerer både tid og energi i at kvalitetsforbedre undervisningen ved hjælp af evalueringer.  Alligevel bliver det tit noget ufokuseret juks.

Det fastslår en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som bliver offentliggjort onsdag.  Rapporten bygger på en kvalitativ undersøgelse, foretaget på 12 uddannelser på fem institutioner - universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Rapporten lister en række faldgruber, som træder frem, når man ser på tværs af den måde, uddannelser laver deres evalueringer på.

”For alle 12 gælder det, at de bakser med at skabe en sammenhæng mellem formålet med evalueringen, dens indhold og så den metode, de anvender. Det går galt, hvis underviseren ikke føler et ejerskab til evalueringen og for få studerende deltager i den”, forklarer Tue Vinther-Jørgensen, der er specialkonsulent i EVA og medforfatter på rapporten.

Balancegang
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har lagt op til, at evalueringer skal bruges i større udstrækning, både som et redskab til at udvikle uddannelserne, men også som en form for kvalitetskontrol. Men her i ligger en balancegang, man skal være særligt opmærksom på, viser EVA´s rapport.

”Det skal være tydeligt for alle, hvad evalueringen skal bruges til og hvorvidt det er kvalitetsudvikling eller kontrol, der er det vigtigste – selv om begge formål fint kan være til stede samtidig. Der skal også være en balance mellem den centrale og decentrale styring af evalueringerne. Hvis spørgsmålene alene er formuleret på centralt sted, kan de være svære for underviseren at relatere til,” siger Tue Vinther-Jørgensen.
Endelig viser EVA´s undersøgelse, at en evaluering skal passe på med at skyde med spredehagl, hvis den skal kunne bruges til noget.
”Er det undervisningen og underviseren, man fokuserer på, er det de studerendes læring eller snarere deres indsats?  Resultaterne bliver brugt som ledelsesinformation, og derfor skal uddannelses-, studie- og institutledere kunne melde ud, hvordan de bruger resultaterne bagefter, fx ved MUS-samtaler.”

Det er samtidig vigtigt, at undervisere - og også gerne studerende – bliver involveret i drøftelser af, hvordan der skal følges op på evalueringer. De studerende skal som minimum informeres om ændringer og beslutninger, så de kan se, at evalueringerne bliver taget alvorligt.

”De er ikke altid selv klar over, hvor stor en magt og indflydelse, deres svar giver dem. Vidste de det, ville flere nok bruge tiden på at udfylde spørgeskemaerne”, mener EVA´s specialkonsulent.

Læs mere om evalueringer i Magisterbladet, der ligger i postkassen 17. april.