Under titlen "Folket Åbner Tinget" mødtes faglige og folkelige organisationer til alternativ åbning af den politiske efterårssæson – bl.a. de hjemløses landsorganisation.
01.10.2014
Nyhed

Krav til regeringen: Brug dog vores penge!

En række organisationer åbnede den politiske efterårssæson ved konferencen "Folket Åbner Tinget", med et bredt ønske om langsigtet investering i uddannelse, arbejdsmarked og sociale forhold.

Af Lasse Højsgaard

Stop effektiviseringshysteriet i den offentlige sektor og på uddannelsesinstitutionerne. Stop nedbrydningen af velfærdsstaten og den danske flexicurity. Genindfør en langsigtet uddannelsespolitik. Drop det politiske mantra om, at vi ikke har råd til velfærd.

Budskaberne var mange, da en større gruppe repræsentanter fra forskellige organisationer tirsdag den. 30. september satte sig sammen i det, man havde valgt at kalde "Folket Åbner Tinget". Formålet var at sætte ord på og diskutere de vigtige problemstillinger, som bør være på dagsordenen i Christiansborg.

”Den offentlige gæld er næsten væk, der er overskud på betalingsbalancen, de offentlige og sociale udgifters andel af bruttonationalproduktet har længe ligget på et stabilt niveau – det er en myte, at vi ikke har råd til at opretholde vores velfærd”, lød det indledningsvis fra den svenske økonomihistoriker Daniel Ankarloo, der har skrevet rapporten "Velfærdsmyter".

Lærer-undervisning sker på video
Og med disse ord var præmissen sat for en diskussion af en regeringspolitik, hvor netop de økonomiske argumenter i manges øjne vægtes lidt for højt.

Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, og det var også det fælles budskab, som henholdsvis DM-formand Ingrid Stage, Jakob Rugaard der er formand for Danske Studerendes Fællesråd og de lærerstuderendes formand Bob Bohlbro leverede under punktet uddannelse.

”En dansker har i gennemsnit 7 jobs. Jeg kan simpelt hen ikke forstå konceptet for, at vi så kun skal uddanne os til det første. Fokus må være, at vi skal uddanne os alment, så vi er i stand til at gå ind i mange forskellige jobfunktioner”, sagde Bob Bohlbro med henvisning til regeringens nye plan for dimensionering af uddannelser. Han beklagede også, hvordan effektiviseringer inden for mellemlange videregående uddannelser konstant skaber forringelser af kvaliteten og nævnte som eksempel, hvordan lærerstuderende i Jelling får undervisning via en video-transmission fra Odense.

Krav om fagkritik
Ingrid Stage konstaterede, at uddannelsespolitikken i dag er reduceret til vækst- og beskæftigelsespolitik.

”Derfor må folket sige til Folketinget: Find nu tilbage til en langsigtet og fremadskuende uddannelsespolitik, som ikke er en bleg kopi af hverken det angelsaksiske eller det kinesiske uddannelsessystem. Drop dog den snævre erhvervsorientering og den rigide konkurrencestatspolitik og videreudvikl i stedet den traditionelle danske uddannelsespolitik, der sætter kritisk tankegang, menneskelig vækst og udvikling i centrum”.

Stage beklagede desuden nedprioriteringen af dannelsesaspektet i dagens uddannelser – et synspunkt, der også blev luftet af tilhørere i salen.

”Jeg savner en indholds- og fagkritik. Vi går imod et uddannelsessystem, der er anti-grundtvigiansk og anti-dannet. Alt handler om globalisering og konkurrenceevne. Jeg ville ønske, at studie- og elevorganisationer også bedrev studie- og fagkritik. Tager vi ikke fat i den, kan vi kæmpe økonomikampe herfra og til evigheden”, lød det fra Jan Hoby, der er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger.

Han blev svaret af Bob Bohlbro, der forsikrede ham om, at der bestemt bliver diskuteret faglighed i stor stil, i hvert fald på læreruddannelserne.

Arbejdsløse som ebola-ramte
Den økonomiske styring og effektiviseringskravet gnaver dog også på selve arbejdsmarkedet, blev det konstateret blandt andet af Mette Aagaard Larsen, der er faglig sekretær i BUPL.

”Jeg deler drømmen om en ubureaukratisk offentlig sektor med tid til kerneopgaverne. Og jeg savner at kunne stå på legepladsen og se ungerne skaffe et magisk øjeblik imellem sig. Men i virkelighedens verden bliver den drøm til et mareridt, så længe effektiviseringsmodeller og lommeregnere er den røde tråd i den offentlige sektor”, sagde hun.

De ansatte presses – men de ledige presses også. Det fastslog formanden for 3F København Bjarne Høpner, der gjorde opmærksom på, at dagpengesystemet er en forsikringsordning og ikke en social foranstaltning.

”Arbejdsløse har nærmest fået prædikat som ebola-ramte. Ja, det er hårde ord, men sådan opleves det. De ses ikke som en ressource, men som en byrde, der skal jagtes gennem systemet. Hele det rigide interview- og kontrolsystem tjener ikke folk i at komme tilbage på arbejdsmarkedet”, lød det fra Høpner.

Han udtrykte sågar tvivl om sin egen LO-ledelses evne og vilje til at tage kampen med regeringen om markante forbedringer på dagpengeområdet.

”Jeg giver ikke meget for Harald Børsting som frontløber i kampen mod den politiske situation. Og jeg vil ikke give meget for forbundsformændene generelt – oprøret skal komme nedefra".

Folket var på arbejde

Således blev Tinget åbnet af folket en uge inden det rigtige folketing indleder den politiske sæson. I øvrigt med besøg fra Folketingets formand Mogens Lykketoft, der indledte konferencen og overdrog dette mødes formandsrolle til forfatter og journalist Knud Vilby.

Det var dog så som så med det folkelige islæt på konferencen, der altså blev afholdt på en hverdag i et tidsrum, hvor "folket" som regel er travlt beskæftiget med at gå på arbejde. Folket var derfor primært repræsenteret af organisationspolitikere og -ansatte, ikke mindst fra LO-området. Så der blev favnet bredt, når Ingrid Stage det ene øjeblik beklagede nedvurderingen af de humanistiske videnskaber, mens temaet det næste øjeblik var arbejdsforhold for østeuropæiske bygningsarbejdere.

Røsterne var dog ikke mere spredte, end at de kunne mødes i en gennemgående kritik mod regeringens stramme økonomistyring og manglende vilje til at investere i forbedringer.