15.03.2019
Artikel

Eksplosion i sygedagpenge til ældre

Udgifterne til sygedagpenge til ældre er vokset med 475 mio. kr. siden 2013. Det svarer til en stigning på 53 pct. Beskæftigelsesministeren lover snarlig hjælp til nedslidte.

Af Thomas Bøttcher

Flere ældre danskere får sygedagpenge.

36.800 danskere mellem 60 og 64 år fik sygedagpenge i en eller flere perioder i 2018. I 2013 var tallet 23.800, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Udgifterne til sygedagpenge er samtidig skudt i vejret. Sidste år kostede sygemeldingerne statskassen 1,3 mia. kr. svarende til en stigning på 53 pct. siden 2013.



Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) hæfter sig ved, at flere ældre fortsætter med at arbejde, samtidig med at færre stopper på grund af dårligt helbred.

“Det er meget positivt”, konstaterer han.

“Der kan være flere forklaringer på, at flere seniorer kommer på sygedagpenge. En del kan skyldes, at der heldigvis er flere seniorer, som arbejder, herunder i fleksjob. Dermed vil der være flere, som er berettiget til sygedagpenge. Det ændrer ikke på, at er man nedslidt, så skal man selvfølgelig have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet”, siger Troels Lund Poulsen.

Bjarne Laustsen (S), næstformand for Folketingets beskæftigelsesudvalg, ser den øgede brug af sygedagpenge som et resultat af reformen af efterlønnen i 2011, som VK-regeringen stod bag. Reglerne blev strammet, og siden er antallet af 60-64-årige på efterløn mere end halveret.

“Jeg tror, det helt tydeligt har at gøre med, at mange er tvunget til at finde alternativer til efterlønnen. Hvis ikke man er i stand til at blive på arbejdsmarkedet på grund af nedslidning eller andre skavanker, så kan man være nødt til at lægge sig syg”, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen er enig med Bjarne Laustsen, men vurderer også, at SR-regeringens reform af førtidspensionen og fleksjob i 2013 kan være med til at presse flere ældre over på sygedagpenge.

“Siden Velfærdskommissionen har der særligt blandt økonomer været en forestilling om, at de ældre i det store og hele er sunde og raske, og at det ville være relativt få personer, der kom i klemme af reformerne. Det, vi ser nu, er nok desværre, at den antagelse ikke holdt stik”, siger han.

Hjælp på vej
Også i Dansk Socialrådgiverforening lyder vurderingen, at den øgede brug af sygedagpenge kan hænge sammen med, at nogle ældre er klemt i systemet.

“En forklaring kan være, at deres krop eller psyke har sagt stop, men de er ikke dårlige nok til at modtage førtidspension, og derfor skal de have tiden til at gå, indtil de når efterlønsalderen. Det er ikke noget, vi har undersøgt, men det er muligt”, siger Mads Bilstrup, socialrådgivernes formand.

Ifølge Troels Lund Poulsen skal nedslidte have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet via seniorførtidspension, men ordningen fungerer ikke godt nok.

“Derfor skal vi blive bedre til at hjælpe dem, der er nedslidte. Det er det, vi netop forhandler om i de nuværende pensionsforhandlinger”, siger beskæftigelsesministeren, der forventer en aftale om seniorførtidspension i den kommende tid.

Foruden forbedring af seniorførtidspension ønsker Socialdemokratiet ret til tidligere tilbagetrækning for udsatte grupper. Men den model tror Per H. Jensen ikke på.

“Det kan slet ikke administreres, for folk bevæger sig fra job til job. Først arbejder man syv år på et slagteri, og så bliver man langturschauffør. Det bliver noget værre rod”.