08.02.2019
Artikel

Studerende er bekymrede for deres fremtid på arbejds­markedet

Halvdelen af de studerende er utrygge ved, om de kan få job efter studiet. Reformer og privatisering af arbejdsløshedsproblematik er med til at skabe utryghed, mener ekspert.

Af William Leerbeck Meyer

47 pct. af de studerende er utrygge ved, om der venter et job, efter de har fået deres eksamensbevis. Kun en fjerdedel føler sig trygge ved deres fremtidige jobmuligheder. Det viser en ny undersøgelse, som 900 studerende medlemmer af Dansk Magisterforening har svaret på.

Undersøgelsen viser desuden, at en tredjedel af de studerende er bekymrede for uregelmæssige indkomster.

De studerendes bekymringer overrasker ikke Sabina Pultz, der har skrevet ph.d. på Københavns Universitets Institut for Psykologi om unge arbejdsløse.

“Jeg oplever, at mange af mine studerende bekymrer sig. Det er et pres, der er stigende for tiden”, siger hun.

Frygten for arbejdsløshed skyldes ifølge Sabina Pultz blandt andet, at problematikken er blevet “privatiseret”.

“Arbejdsløshed opfatter vi ikke længere som samfundets skyld. Pilen vender derimod indad: Det siger noget om dit kompetenceniveau, hvis du ikke kan finde et job. Derfor oplever mange det som skamfuldt og som et tab af status, når de bliver arbejdsløse. Især nu, hvor arbejdsløsheden generelt er lav”, fortæller Sabina Pultz.

Statustabet gælder ikke mindst i overgangen fra studerende til arbejdsløs. Sabina Pultz giver et eksempel med en tidligere jurastuderende, hun har interviewet:

“Som jurastuderende havde hun en status, der pegede fremad. Folk fortalte hende, at det nok skulle gå hende godt, nu hvor hun studerede jura. Den status tabte hun, da hun blev arbejdsløs”.

Arbejdsløshed er ellers almindelig blandt nyligt dimitterede. Ifølge de seneste tal fra Magistrenes A-kasse er 37 pct. af a-kassens medlemmer ikke i job et halvt år efter deres dimission. Til gengæld er under 5 pct. af akademikerne ikke i job 2-4 år efter dimission.

Det er dog ikke Sabina Pultz’ indtryk, at de unge arbejdsløse lader sig berolige af sådanne statistikker. Derimod oplever hun, at de gerne vil i job så hurtigt som muligt. Det politiske fokus på at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet i form af eksempelvis fremdriftsreformen har sat sine spor i dem.

“De har fået en mentalitet, hvor man hele tiden er på vej frem, og hvor et hul i cv’et ser mærkeligt ud”, siger hun.

Sabina Pultz mener, at det er vigtigt for de unge at tale om arbejdsløshed for at komme bekymringerne til livs.

“De bør dele deres bekymringer med hinanden, så det bliver almindeligt at tale om arbejdsløshed”, fortæller hun.

Elisabeth Stemann er nyuddannet humanist og blandt de unge magistre, der befinder sig i overgangen fra studie til arbejdsmarked. Imens hun studerende på SDU’s kandidatuddannelse “Kultur og formidling”, var hun bevidst om muligheden for arbejdsløshed.

“Det var helt klart noget, jeg tænkte over. Jeg lå ikke ligefrem søvnløs om natten, men jeg vidste, at det er sindssygt svært at finde noget, der passer til min uddannelse”, erindrer hun.

Elisabeth Stemann ville i dag have ønsket, at universitetet havde været bedre til at fortælle, hvordan man kan arbejde med faget i praksis.

“Det var der ikke noget af”, siger hun.

Elisabeth Stemann blev færdig i 2016 og er for tiden ansat i en deltidsstilling.