16.11.2018
Artikel

Undervisere frygter evalueringer fra studerende

Formålet med evalueringer på uddannelser er at forbedre undervisningen. Det er bare langtfra altid det, de bliver brugt til eller kan bruges til.

Af William Leerbeck Meyer
Evalueringer fra studerende bør være et brugbart værktøj, ikke blot en unødvendig stress­faktor for underviserne. Alligevel ender det ofte med, at det sidste er tilfældet. 

Så hvordan retter man op på det problem? Det har lektor ved Københavns Professionshøjskole Line Palle Andersen undersøgt i en master i IKT og læring på Aalborg Universitet. Hun tog udgangspunkt i, hvordan man bruger evalueringer på Lunds Tekniska Högskola, og hvad man kan lære af dem.

Et af problemerne med evalueringerne er ifølge Line Palle Andersen, at eleverne ofte ikke vurderer ud fra, hvad de har lært, men ud fra hvordan underviseren “performer”.

“Flotte, høje, charmerende mænd har for eksempel fortsat kronede dage. Eller hvis du gør det nemmere for dine studerende ved at udlevere færdigproducerede noter. Så får du bedre evalueringer, på trods af at de studerende lærer mindre, end hvis de selv skrev deres noter”, forklarer hun.

Endnu mere tilfældige faktorer som årstiden, klassens størrelse og forrige semesters sværhedsgrad har også indflydelse på evalueringerne, pointerer hun.

Frygt for evalueringer
Har de studerende set sig sure på en underviser, lægger de ikke fingrene imellem i deres kritik.

“Det er nogle grimme ting, de studerende kan finde på at sige i evalueringerne. Undervisere får virkelig nogle svinere. I løbet af min undersøgelse blev jeg overrasket over, at selv afholdte undervisere får det dårligt, når de skal åbne deres evalueringer”, fortæller Line Palle Andersen.

På mange uddannelser centraliserer de desuden evalueringerne, så flere ledelseslag får adgang til dem. Det øger undervisernes frygt for evalueringer.

“Teoretisk set ligger der en fyringsgrund og lurer i evalueringerne, fordi man altid kan finde negative kommentarer, og det skaber en unødvendig utryghed”, siger hun.

Utrygheden kan medføre, at når underviserne skal fremlægge deres evalueringer for ledelsen, så kommer det ikke til at handle om, hvordan de kunne gøre noget bedre. I stedet kommer det til at handle om at sikre sig selv en fair behandling ved at fremhæve alle de positive aspekter. Det fører ikke nødvendigvis til bedre undervisning, understreger Line Palle Andersen.

6 tips til konstruktive evalueringer fra Line Palle Andersen
  • Brug tid på at finde et evalueringssystem, der måler det, som institutionen finder relevant at måle – fx at undervisningen kan anvendes i praksis.
  • Undgå, at evalueringer føles som en sur afrapporteringspligt, der spilder tid for såvel undervisere som studerende. Meld tilbage til de studerende, når det nye semester begynder, hvad det tidligere semesters evalueringer sagde. Hvad der er taget til efterretning, hvad man ikke vil ændre og hvorfor.
  • Hvis hensigten med evaluering er at gøre undervisningen bedre, så vær konsekvent. Vurder underviserne på, hvilke tiltag de har foretaget på baggrund af evalueringerne for at forbedre deres undervisning, og ikke på hvor mange point de er gået frem. Eller tilbage!
  • Respekter undervisernes behov for at være private omkring evalueringer, og lad så få som muligt få adgang til dem. Det er i praksis de uformelle samtaler med nære kollegaer, der fører til forbedret undervisning. Ikke officielle møder eller beslutningsreferater.
  • Betragt evalueringer som undersøgelser, der rejser nye spørgsmål. Ikke en række endelige svar. 
  • Undervisere anvender stort set kun de kvalitative svar, fordi det kan være svært at anvende den kvantitative del uden et sammenligningsgrundlag. Der findes dog it-systemer, hvor undervisere selv kan arbejde med deres kvantitative data. Brug dem til at gøre data mere brugbare for den enkelte.