Morten S. Riis og Marie Koldkjær Højlund er ph.d.er i audiodesign og lader en vindmølle styre musikken: “Nephew har en ide om at udfordre det hurtige i popkulturen og hylde langsomheden. Det kan man høre i de nyeste numre”, lyder det.
05.10.2018
Artikel

Nephew-musik strømmer ud fra en kæmpevindmølle i Østerild

En vindmølle, der spiller Nephew-musik, skal få os til at tænke over, hvordan vi forholder os til musik, lyd og støj. To lydforskere livestreamer fra DTU’s testcenter for store vindmøller i Østerild, og du kan følge med i hele 2018.

Af Anna Dalsgaard

Det er diset ved den store vindmølle i Østerild i Nordjylland. På min telefonskærm kan jeg se møllens vinger dreje stille og roligt rundt, og det giver Nephews musik en drømmeagtig lyd. I går var musikken endnu langsommere, nærmest science fiction-agtig, og jeg kunne næsten ikke se vindmøllen for regndråber.

Det er en 240 meter høj kæmpevindmølle, jeg ser på min skærm. Den står i DTU’s testcenter for store vindmøller i Østerild ved Thisted, og musikken, jeg hører, er Nephews nyeste sange, “Ring – i – Ring”.

Det er to forskere ved Aarhus Universitet, som står for Nephew Overheard og livestreamer fra vindmøllen i hele 2018. De har udviklet nogle specielle algoritmer, som styrer lydniveauet og strækker lyden i takt med møllevingernes snurren. Det betyder, at man kan følge, hvordan Nephews musik ændrer sig i takt med vindens skiften, og samtidig følge vejret og årstiderne i de omgivelser, vindmøllen står i. Al lyd kommer med, så indimellem blander fuglelyde sig med musikken.

“Ideen opstod, fordi en af de nye sange med Nephew handler om vindmøller”, fortæller en af de to forskere, Marie Koldkjær Højlund, som også har været med i bandet Nephew i et års tid og i 2017 arbejdede sammen med Simon Kvamm om teaterforestillingen “Lyden af de skuldre vi står på”, som var et remix af danske salmer.

Det overhørte
Sammen med forskerkollegaen Morten S. Riis er hun optaget af alle de lyde, vi overhører i dagligdagen, og de har et ønske om at bryde de normale kategorier for støj, lyd og musik, som de mener står i vejen for vores måde at lytte og forholde os til lyd på.

“Vi har masser af lyd i hverdagen, som vi orienterer os imod, men som vi ikke nødvendigvis lytter til. Det er lyde, som bare er der. Men der er forskel på at høre og lytte, og det kan man bruge aktivt, når man arbejder med lyd, støj og musik”, siger Marie Koldkjær Højlund, som har en bachelor i musikvidenskab og en ph.d. i audiodesign.

De to forskere, som arbejder i grænselandet mellem forskning og kunst, har fået et næsten personligt forhold til “deres” vindmølle og er fascinerede af, hvor forskelligt den lyder, alt efter hvor man står, og hvordan man lytter.

“Hvis du lytter til den på god afstand, bliver det en meget monoton og dyb brummen. Men hvis du tager op til testcentret i Østerild og stiller dig under den, hører du noget helt andet”, fortæller de.

“Det lyder helt smukt, helt sagte. Det er mere vinden, man hører. Altså vingerne, der flytter luften”, siger Marie Koldkjær Højlund om at stå under vindmøllen, som er mere end fem gange højere end Rundetårn eller næsten på højde med Storebæltsbroen.

“Lyden fra vinden i bladene på de omkringstående træer er overraskende nok højere end lyden fra møllen”, supplerer Morten S. Riis, som er uddannet komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har en ph.d. i audiodesign fra Aarhus Universitet.

Vores forventninger til lyd styres af forhåndsopfattelser
Marie Koldkjær Højlund siger, at hun var overrasket over lyden, og synes, det er interessant, at vores forhold til lyd styres af en forhåndsopfattelse af, hvad der er støj, og hvad der er lyd eller vellyd.

“Vi lægger fx ikke mærke til, hvor meget vind larmer i en almindelig skov. Altså, vind larmer sindssygt meget, men der er ikke nogen, der går rundt og siger, at vi skal bygge vindstøjmure i en skov”, siger hun.

“Det gør vi ikke, fordi det er en naturlig lyd. Så det har noget at gøre med konteksten med smukke grønne træer og en skov, der per definition er dejlig. Og så har vi de her kæmpemaskiner, altså vindmøllerne, som mennesker har bygget og stillet op i naturen, og som mange helst ser fjernet eller flyttet, fordi de føler sig generet og stresset af lyden”, siger hun.

Dit forhold til vindmøller styrer din lydopfattelse
Morten S. Riis siger, at det er svært at finde ud af, hvad det egentlig er, der giver folk stres af lyden fra eksempelvis en vindmølle.

“Undersøgelser viser, at det ikke er selve lydpåvirkningen, der stresser os. Det er faktisk alle mulige andre faktorer”, siger han, og derfor handler den nyeste lydforskning om, hvilke tryghedsindikatorer man kan skabe for at mindske stress, som opstår på grund af støjgener. Man kan fx skabe en følelse af kontrol.

“Omsat til en vindmølle kan det handle om, hvilket forhold du har til den vindmølle, du synes forstyrrer og stresser dig. Om du fx selv har valgt, at dit hus skal ligge tæt på en vindmølle, eller om den er kommet, efter at du købte huset”, siger Marie Koldkjær Højlund og understreger, at mange faktorer påvirker vores forhold til støj, og det gør det utrolig svært at sige, om du bliver stresset af støjen fra en vindmølle eller af dine tanker og holdninger til vindmøllen som et støjende element.

“Og det er supersvært at måle. For hvordan måler man tryghed og kontrol”, siger Morten S. Riis, som mener, at kommende lydforskning blandt andet vil fokusere på, hvordan man kan evaluere ikkemålbare faktorer.

“Det er det store spørgsmål, og det er der, vi er nu”, siger han.

Vi kan ikke putte lyd i firkantede kasser
Som kunstnere og musikere er de optaget af det, mange kalder for støjlyd, men som er helt almindeligt at bruge i musik. Fx lyden fra et køleskab, som Marie Koldkjær Højlund har samplet og fået til at lyde som et gammelt stueorgel med en ekstra dybde takket være knirkelydene fra køleskabet.

“Jeg synes, det er interessant, at man kan flytte en hverdagslyd ind i en anden ramme og så lytte til den på en helt anden måde”, siger hun.

Som forskere interesserer de sig også for den måde, vi forholder os til lyd og støj på uden for det kunstneriske miljø.

“Vi har en tendens til at putte lyd, støj, stilhed og musik i nogle meget firkantede kasser, men hvis vi skal løse de støjmæssige udfordringer, vi har i vores samfund, er vi nødt til at gøre op med den rigide opdeling. For det, der er støj for nogle, kan være vellyd for andre”, siger Morten S. Riis.

Derfor undersøger de, om den måde, man betragter lyd, støj og musik på i en kunstnerisk praksis, kan bruges uden for det kunstneriske miljø.

Som et eksempel på det fortæller Morten S. Riis om den schweiziske kunstner Zimouns lydinstallationsværk, der blev opført i Den Rå Hal i Aarhus i foråret 2017, hvor omkring 2.000 papkasser bevægede sig ved hjælp af små jævnstrømsmotorer.

“Det lød som en motorvej, når papkasserne bevægede sig. Men hvis man lyttede nærmere til det, kunne man høre en masse rytmiske strukturer, som trådte ud af kaos”, siger Morten S. Riis.

Skab din egen baggrundslyd
Marie Koldkjær Højlund er enig i, at vi helt sikkert kan bruge eksemplet med papkasserne i hverdagen.

“Det er ikke, fordi vi synes, man skal vænne sig til al støj. Men der er nogle strategier, man kan bruge for at acceptere støj”, siger hun og nævner, at folk med tinnitus fx kan lære at ignorere kendte lyde.

“Hvis vi overfører det til nabo-støj, kan man forsøge at lytte til det på en anden måde i stedet for at lukke det ude, for det kan man alligevel ikke. Vi lytter forskelligt, alt efter om vi skal orientere os i trafikken eller lytter til Mozart, og det kan vi bruge aktivt”, siger hun.

Morten S. Riis fortæller, at det handler om at tage en form for kontrol over lyden, for undersøgelser viser, at vi har meget lettere ved at acceptere støj, som vi har kontrol over.

“Men hvis man ikke har den direkte kontrol, kan man skabe en form for kontrol ved at lytte på en anden måde”, siger han og undrer sig over det paradoks, at mange af os vælger at bo i byen, men helst ikke vil høre hinanden.

En anden måde at slippe for baggrundsstøj på er simpelthen at ændre den, og derfor er de to lydforskere i gang med at udvikle en lille boks med seks baggrundslyde, som stammer fra lydinstallationerne i lydkunstprojektet The Overheard fra 2017.

“Man kan så skrue op og ned for de forskellige lyde i boksen og på den måde vælge sin eget baggrundslyd, som man kan lytte til i stedet for lydene fra naboen”, siger Marie Koldkjær Højlund, som synes, det optimale ville være, at man selv kunne optage lyd, som skaber tryghed.

“Hvis nu en gammel mand skal indlægges på et sygehus, kunne det være oplagt at optage lyden af bornholmeruret i stuen og tage lyden med på sygehuset for på denne måde at skabe tryghed i et fremmed miljø”, siger Marie Koldkjær Højlund.

I resten af 2018 kan man også bruge livestreamingen fra Overheard Nephew som baggrundslyd.