Ærø Museum er et enhedsmuseum med forskellige afdelinger: Søby­gaard (billedet, red.), Hammerichs Hus, Ærøskøbing Bymuseum og Dommergården.
07.09.2018
Artikel

Et lille skridt nærmere en historisk museumsreform

Nu er det mere end bare snak. Regeringen har afsat midler til en reform af museumsstøtten. Det skaber frygt på Ærø, men ikke i Odense.

Af Thomas Bøttcher

Kim Furdal er urolig. Han er direktør for et af Danmarks mindre museer, Ærø Museum, i en af landets mindste kommuner, Ærø Kommune. Museet lever ikke op til museumslovens krav om, at det ikkestatslige tilskud skal udgøre mindst 2 mio. kr. Så mange penge kan kommunen langtfra afsætte, og derfor har Kulturministeriet de seneste år ydet et ekstraordinært driftstilskud.

Men tilskuddet udløber i år, og kulturminister Mette Bock (LA) har fået regeringen med på sin plan om en reform af museumsstøtten, der ifølge regeringens finanslovsforslag skal indfases fra 2020.

Og mens få tør spå om udfaldet af de kommende politiske forhandlinger, er de fleste enige om, at der skal ske noget. For den nuværende tildeling af statslige midler kritiseres for at være vilkårlig og forældet.

Forslag har der ikke manglet. Et af de mere vidtgående er at fratage de små museer som Ærø Museum deres forskningsforpligtelse og ligeledes halvdelen af deres statstilskud. Et andet, og det tror de fleste bliver en realitet, er at gøre en portion af støtten afhængig af performance, fx antallet af besøgende.

Så det 109 år gamle museum på Ærø befinder sig i en skæbnestund.

“For os afhænger alt af reformens indhold. Hvis reformen betyder færre indtægter, er det meget begrænset, hvad vi kan gøre. Vi er i en kommune med 6.000 indbyggere, og jeg tror, at det i København er lidt svært at forstå, hvad selv små beløb betyder her. Selvfølgelig arbejder vi med at få folk igennem kasseapparatet, men vi er jo ikke troldmænd. Vi er på Ærø”, siger Kim Furdal, der dog kunne tælle 15.000 gæster på museet i 2016, mere end det dobbelte af indbyggertallet.

Udflytninger har skabt ny dagsorden
Kim Furdals bekymringer skyldes ikke mindst, at Kulturstyrelsen gennem mange år har ønsket fusioner af mindre museer. Men med udflytningen af statslige arbejdspladser vendte den politiske dagsorden, og en reform, der gør de små museer til tabere, er p.t. utænkelig.

Det mener museumschef og dr.phil. ved Odense Bys Museer Torben Grøngaard Jeppesen.*

“Godt nok er der nu venstrefolk, der taler om Københavnerbashing, men jeg vil godt se den kulturminister, der tør medvirke til drabet på et lille museum. De små kunne godt være bange før, men det skal de ikke være nu”, siger han.

Den kommende reform vil højst kridte den lange bane op, vurderer Torben Grøngaard Jeppesen.

“Der kommer til at ske en justering, men den bliver nok ikke kæmpestor. Nogle skal tilpasse sig, de får en overgangsordning, som så skal bruges til at få kommunerne til at hive nogle penge op af lommen. For der er store forskelle på, hvad de giver”, siger han.

Han peger som eksempel på Museum Sønderjylland. Her yder staten 32 mio. kr. i tilskud, mens fire sønderjyske kommuner bidrager med 17 mio. kr. til driften. For langt de fleste statsanerkendte museer gælder det ellers, at det kommunale ophav bidrager med mindst lige så meget som staten. Og det giver de sønderjyske kommuner et forklaringsproblem, mener Torben Grøngaard Jeppesen.

Lars Kristensen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa og næstformand for museets bestyrelse, oplyser til Magisterbladet, at han ikke kender baggrunden for den skæve fordeling mellem kommunernes og statens tilskud til museet.

Men det gør museets direktør, Henrik Harnow, og han er uenig i fremstillingen.

“Vi dækker et stort geografisk område og er en fusion af syv museer. Så de 30 mio. kr. er ikke et udtryk for rigdom. Og man skal ikke forvente, at kommunerne bidrager med mere. De betragter tværtimod de 30 mio. som et bloktilskud, de ikke fik, men som i stedet blev en del af det store statslige tilskud. For det var før et amtsligt tilskud, som staten overtog, da amterne blev nedlagt”, siger han.

Elite og kompensation
Mens Mette Bock med nye 30 mio. kr. vil give museerne tid til at øge deres egenindtægter og “evt. sikre sig øgede kommunale tilskud” i overgangsperioden, har hun over for Politiken forklaret, at udspillets prioritering af 89 mio. kr. til statslige institutioner som Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Det Kongelige Teater skal ses som udtryk for, at regeringen satser på elite og talent.

ARoS-direktør Erlend Høyersten har kaldt ministerens brug af begrebet “elite” provokerende og de 89 mio. en belønning til institutioner, fordi de ligger i København. Det ser Torben Grøngaard Jeppesen mere som ministerens kompensation for toprocentsbesparelserne, som de statslige institutioner i særklasse har mærket. Og som Torben Grøn­gaard Jeppesen trods finanslovsudspillet tror ophører i 2020.

“Stemningen er jo, at de stopper på et eller andet tidspunkt. Og jeg kan ikke se, hvordan DF skal kunne stemme for en fortsættelse efter næste valg, hvor de måske selv sidder i regeringen”, siger han

“Når det ikke sker nu, så skyldes det dels kulturministerens politiske ståsted, dels at nogle mener, at de statslige kulturinstitutioner trænger til at lære lidt om at håndtere pengestrømme. Det er også lidt det, jeg hører Rane Willerslev sige. Besparelserne tvinger dem til at gøre nogle ting internt i organisationen og over for publikum”, siger han.

Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer og formand for ODM (Organisationen Danske Museer), forventer med udspillet, at en reform nu endelig er på vej.

“I forhold til sidste år er der nu et klart aftryk, hvor man lægger 30 mio. til reformen. Det er positivt, om end beløbet ikke er stort”, siger Flemming Just, der dog samtidig klandrer regeringen for at videreføre besparelserne til næste år.

ODM: Det bliver vores model
Flemming Just har samtidig et bud på, hvad reformen kommer til at indeholde.

“Jeg tror, vi lander på det, som vi i ODM selv har foreslået og har opbakning til af ministeren. Det vil sige en model med et grundtilskud, et tilskud, der er opgavebaseret, og endelig noget, der er mere resultatbaseret”.

Det opgavebaserede tilskud kan fx tildeles efter antallet af medarbejdere, der løfter museernes fem hovedopgaver, altså indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning.

Den resultatbaserede andel kan gives efter parametre som antallet af unge museumsgæster, undervisningsforløb, forskningsproduktion eller kommunal og anden ekstern finansiering, mener han.

Mens Flemming Just overvejende har positive forventninger til reformens udfald, frygter Kim Furdal, at reformen fører til større skævhed mellem land og by.

“Der har været stort fokus på de økonomiske uligheder mellem udkantsdanmark og resten af landet. Spørgsmålet er, om reformen vil skabe større kulturel ulighed”.