07.09.2018
Artikel

Ph.d.-studerende: Det er fedt at forske

Hvis du er så vild med et emne, at du har lyst til at fordybe dig i det i tre år, kan du vælge en forskeruddannelse på universitetet.

Af Anna Dalsgaard
Du kender dem sikkert. Stjerneforskere som Eske Willerslev, Johan Olsen, Lene Vestergaard Hau og Vincent F. Hendricks. Dedikerede forskere og så gode formidlere, at vi ikke er i tvivl om, at de elsker deres arbejde. 

Og det skal du, hvis du vil være universitetsforsker. For du bevæger dig ind i et felt, hvor man ifølge en tidligere undersøgelse fra Rådgivende Sociologer i gennemsnit arbejder 47 timer om ugen, mens en undersøgelse fra Akademikerne i 2015 viser, at over halvdelen af de ansatte på universiteterne føler sig stressede i hverdagen.

Når en del akademikere alligevel vælger at forske i et universitetsmiljø, kan det handle om, at de lever og ånder for deres viden og deres fag og næsten ikke kan forestille sig at lave andet.

Her får du inspiration til at afklare, om forskervejen er noget for dig, og gode råd til, hvad du skal spørge dig selv om, inden du vælger en forskeruddannelse.

Hvorfor skal du vælge en forskeruddannelse?
  1. Du er meget optaget af et fagligt område, et teoretisk felt eller en problemstilling. Så meget, at du har lyst til at bruge tre år på at forske i det.
  2. Du trives i et inspirerende miljø med højt til loftet og kolleger, der er diskussionslystne, nysgerrige og sultne efter nye perspektiver. 
  3. Du ønsker dig et job med et internationalt perspektiv. Der er rige muligheder for at rejse ud til konferencer, være gæsteforsker eller samarbejde med forskere i andre lande. 
  4. Du vil gerne fordybe dig og få ekspertviden om et område.
  5. Du kan lide en arbejdsform, hvor du i perioder lægger mange arbejdstimer til gengæld for en stor fleksibilitet i jobbet. 
Det laver du som forsker
Dine opgaver varierer, alt efter om du tager en forskeruddannelse inden for humaniora, naturvidenskab eller samfundsvidenskab, men mange opgaver er fælles:
  1. Du indsamler empirisk materiale til dine undersøgelser.
  2. Du læser masser af litteratur for at finde noget, som ingen tidligere har undersøgt inden for dit felt. Med andre ord udfører du en slags detektivarbejde, hvor du leder efter huller i andres forskning. 
  3. Du formulerer en problemstilling og går analytisk til værks.
  4. Du sætter måske modeller op.
  5. Du skriver forskningsartikler og forskningsrapporter. 
  6. Du underviser på universitetet.
  7. Du rejser til udlandet til konferencer og på forskerophold. 
Det skal du kunne for at trives som forsker
  1. Du skal være vild med dit felt.
  2. Du skal kunne motivere dig selv, arbejde selvstændigt og trives med at arbejde alene i perioder. Forskere inden for naturvidenskab, teknik og sundhed arbejder oftere i team end forskere på humaniora. 
  3. Du skal kunne fordybe dig og ikke opgive let. 
  4. Du har ingen tæt chef, så du skal kunne løse de problemer, du løber ind i, eller vide, hvem der kan hjælpe dig videre.
  5. Du skal have lyst til at samarbejde både med andre forskere, interviewpersoner og andre uden for forskningsmiljøet, som kan bringe dig viden. 
  6. Et forskningsprojekt er en proces, som strækker sig over lang tid, og du skal kunne styre den.
Det skal du overveje, inden du vælger en forskeruddannelse
  1. Er det noget for mig – også på langt sigt?
  2. Kan jeg lide at skrive forskningsartikler?
  3. Kan jeg lide at opstille og passe forsøg?
  4. Gider jeg læse mange og svært tilgængelige artikler/litteratur?
  5. Er jeg god til at strukturere mit arbejde? Undersøgelser viser, at forskere i gennemsnit arbejder 47 timer om ugen.
  6. Kan jeg leve med usikkerheden ved at være løstansat på et universitet i lang tid, når jeg er færdiguddannet, eller har jeg lyst til at søge en anden type stilling.
Kilde: Niels Glæsner, konsulent i DM og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Han mangler kun at forsvare sin afhandling om uddannelsesforskning, som han indleverede i foråret.