”Det er det første sted, hvor jeg rent faktisk har kunnet hænge mine billeder op”, siger Aske Sjørvad Johnsen om lejligheden, han nu deler med en ven i Vangede. Hidtil har de stået gemt væk på et lager.
07.09.2018
Artikel

Studerende i København er heldige, hvis de har en sofa at sove på

Tre ud af landets fire største studiebyer har indført garanti for, at nye studerende kan få tag over hovedet, som løsning på manglende studieboliger. Men København har ikke. Det møder kritik fra flere sider.

Af Ole Obitsø

23-årige Aske Sjørvad Johnsen griner, da han har talt, hvor mange steder han har boet de første tre år af sin studietid på retorik i København: Nørrebro, Østerbro, Nordvest, Vesterbro, to steder på Amager og Ballerup.

Og nu bor han med en kammerat i Vangede. Otte steder i alt.

“Naturligvis har det været stressende. Jeg startede med at bo på en luftmadras i tre måneder ved min svoger og mine søstre”, siger han.

Undervejs har Aske også været hjemløs. Her boede han på skift hos en kæreste og hos en ven på Amager. I den periode var han også meget studietræt og stresset. Derfor tog han orlov fra studiet.

“Det kan godt være, at jeg har været ekstremt uheldig. Men jeg er overbevist om, at det har haft konsekvenser for mit studie. Det er intellektuelt arbejde. Du skal have en rolig base at fordybe dig ud fra”, siger han.

Aske Sjørvad Johnsen er langtfra den eneste studerende, der har oplevet, hvor svært det kan være at finde sig et sted at bo.

Ifølge en rapport fra Dansk Byggeri mangler der i København i år cirka 8.400 studieboliger. Et problem, der ifølge organisationen fortsat vil være der i de kommende år.

Det bekymrer Danske Studerendes Fællesråd.

“Det har store konsekvenser for de studerende, at de må ty til vilde muligheder. Over årene har man øget optaget massivt, men de nødvendige boliger er ikke blevet bygget”, siger forkvinde Sana Mahin Doost.

Hun bliver bakket op i sin kritik af DM Studerende.

“Det betyder, at de studerende ikke kan få den ro, der skal til for at dedikere sig til et studie”, siger Lea Friedberg, der tidligere var forkvinde for DM Studerende.

Men det er et problem, der er svært at løse med et snuptag.

Bruger 100 procent af SU på husleje
Rasmus Okholm-Hansen har hørt mange historier om studerende, der er i store boligproblemer. Studerende, der må surfe rundt på sofaer. Bo på gaden. Og helt må opgive at læse i København, fordi de ikke kan finde et sted at bo.

Han er leder af Centralindstillingsudvalget (CIU). Det er dem, der fordeler de ledige studieboliger til studerende i København.

“Vi betragter endda dem, der har fundet en sofa, som den gode gruppe. De er heldige. Den værste gruppe er dem, der ikke engang kan finde en sofa at sove på. Vi hører fra flere, at vi er sidste stop, inden de opgiver uddannelsen”, siger han.

Han er slet ikke i tvivl om, at Københavns Kommune har en akut udfordring. Det ved kommunen også godt. Derfor vil der frem til 2020 blive opført cirka 6.000 nye studieboliger i hovedstaden for i alt 380 millioner kroner. Over 2.000 af dem er allerede taget i brug.

Men det er stadig færre, end Dansk Byggeri skønner, der er brug for. Og mange af de nye studieboliger har en husleje på 5.000 kroner eller derover.

“De er simpelthen for dyre. Nogle af dem koster op imod det dobbelte af en SU”, siger Rasmus Okholm-Hansen.

Det kan Aske Sjørvad Johnsen genkende. Han har også søgt studieboliger, imens han har studeret. Faktisk er han blevet tilbudt to. Men de lå begge med en husleje på omkring 5.000 kroner. Derfor sagde han nej til dem.

“Hvis jeg skal betale det i husleje, så har jeg måske et rådighedsbeløb på 500 kroner. Jeg skal også købe bøger til studiet. Selvfølgelig kan det ikke hænge sammen”, siger han.

Med andre ord hjælper de nye boliger ikke de studerende, der er i størst bolignød, mener Rasmus Okholm-Hansen fra CIU.

“Min oplevelse er, at de dyreste studieboliger bliver taget af folk med en stærk økonomi, hvorfor de i forvejen ikke havde det store problem”, siger Rasmus Okholm-Hansen.

En normal SU ligger i dag på 6.090 kroner. Derfor kan Danske Studerendes Fællesråd slet ikke forstå, at studieboliger kan have en husleje, der svarer til det.

“Så bruger vi jo 100 procent af vores SU på husleje alene”, siger Sana Mahin Doost.

Hun foreslår at bygge flere kollegieværelser med fællesfaciliteter som køkken og bad, så huslejen kan blive billigere.

“Den kræsne studerende, der vil bo i en herskabslejlighed i indre by, er en myte. Vi skal bare have en husleje, der er til at betale, en seng at sove i og et toilet”, siger hun.

Ismir Mulalic, der er lektor ved DTU og senior fellow ved Kraks Fond Byforskning, bekræfter, at behovet for flere studieboliger er reelt. Forskerne kan dog ikke sætte tal på, præcis hvor mange studieboliger der mangler, forklarer han.

“Generelt stiger priserne på det private boligmarked i København, og det gør, at flere vil søge efter en billigere studiebolig. Samtidig er der kommet flere studerende. Så der er helt sikkert brug for flere studieboliger til en fornuftig pris”, siger han.

En af de store grunde til manglen på studieboliger er, at der omkring 2008 blev skruet kraftigt op for optaget på landets videregående uddannelser. Her fulgte bygningen af nye studieboliger ikke med – i København skyldtes det blandt andet, at man fra 1995 til 2010 havde stop for bygning af studieboliger.

Der vil altid være en flaskehals
Modsat København har Aalborg, Odense og Aarhus givet en garanti for, at studerende ved studiestart kan få tag over hovedet.

I Aarhus kan de studerende, der ikke har en studiebolig ved studiestart, midlertidigt bo i en skurvogn på havnen. Det tilbud benytter cirka 120 studerende hvert år.

Og i Odense og Aalborg indlogerer kommunen de boligløse studerende på vandrehjem, indtil der bliver ledige studieboliger.

De midlertidige boligløsninger møder ros fra både DM Studerende, Danske Studerendes Fællesråd og Dansk Byggeri.

“De har ikke taget de studerende for givet. De har været tvunget til at gøre det til en fed studieby”, siger Sana Mahin Doost.

Ifølge Dansk Byggeri mangler der dog stadig permanente studieboliger i alle byerne. De vurderer, at der mangler 2.400 studieboliger i både Aalborg og Odense, imens der i Aarhus mangler 4.000. Manglen er altså ikke lige så markant som i København.

“Aalborg er eksempelvis et af de steder, hvor de har bygget absolut flest studieboliger de sidste år”, siger Sana Mahin Doost.

Hun anerkender, at det har været nemmere i Aalborg, hvor presset på boligmarkedet generelt ikke er lige så stort som i København.

“De varige løsninger er stadig det vigtigste. Det vil tage hele presset”, siger Sana Mahin Doost.

Det er dog urealistisk, at der aldrig vil være boligproblemer ved studiestart, mener de i Aarhus.

“Det ideelle ville være, at alle fik et boligtilbud inden studiestart. Men der vil altid være et overlap af studerende, der også skal flytte ud af deres studieboliger. Så det ville være at skyde over målet. Der er et flaskehalsproblem, som aldrig helt vil forsvinde”, siger Per Juulsen, der er direktør for Kollegiekontoret i Aarhus.

Han vurderer, at alle nye studerende i Aarhus vil have et sted at bo i midten af oktober i år.

“Vi oplever, at det er tydeligt bedre end de seneste to-tre år”, siger han.

Var sakket bagud uden vandrehjem
Amalie Løvkiel havde en kuffert med tøj, sin computer og toiletgrej med, da hun i september 2017 som 20-årig tjekkede ind på vandrehjemmet Kragsbjerggaard for at bo på værelse med seks andre piger i udkanten af Odense. I alt blev 145 unge indkvarteret på vandrehjemmet sidste år.

Amalie Løvkiel var blevet optaget som studerende på biomedicin på SDU, men fordi hun var blevet skrevet sent op til studieboliger, havde hun ikke et sted at bo, da hendes studie gik i gang.

I de første uger på studiet havde hun pendlet i alt fem timer hver dag til og fra sin hjemby Jyllinge på Sjælland. Men det fungerede simpelthen ikke, når hun også skulle bruge tid på at opbygge et studieliv med venner, læsning og introfester.

Derfor sagde hun ja tak til at bo på vandrehjemmet.

“Jeg synes, det er en god idé. Især fordi det kostede under 2.000 kroner i måneden. Jeg havde helt sikkert været bagud socialt og var gået glip af undervisning uden det tilbud”, siger Amalie Løvkiel, der efter fem måneder på vandrehjemmet flyttede ind i en permanent studiebolig i Odense.

I Danske Studerendes Fællesråd mener de, at København kunne lade sig inspirere mere af Odense, Aalborg og Aarhus.

“Man skal kigge endnu mere på midlertidige løsninger. At sikre noget, der gør studiestarten lettere, vil mindske stresset for rigtig mange. Det er vigtigt, indtil der er nok permanente boliger”, siger Sana Mahin Doost.

“Boligmarkedet fungerer tydeligvis ikke til studerende”

Da Københavns nye teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), i 2017 gik til valg, var det faktisk med et løfte om, at hun ville arbejde for, at Københavns studerende fik en tag over hovedet-garanti ligesom i Odense, Aalborg og Aarhus.

“Men vi er stødt på problemer. Boligmarkedet er anderledes i København. Vi har ekstremt meget pres og har ikke tomme folkeskoler eller vandrehjem”, siger hun.

Blandt andet har hun forsøgt at få lov til at huse studerende i et nedlagt jobcenter, der er indrettet til flygtninge. Det står halvtomt. Men der må ifølge reglerne ikke bo studerende der, når der også bor flygtninge.

Hvorfor kan I ikke gøre det, når de kan i de andre kommuner?
“Som kommune må vi i København ikke agere boligselskab. Vi må lave et samarbejde med nogle private, som gerne vil stå for sådan en garanti. Det kræver, at nogle private tager initiativ til at stå for arrangementet. Vi kan rent juridisk ikke facilitere det selv”, siger hun.

De har dog fået gennemført noget i København. Via en ændring af planloven må private aktører nu bygge midlertidige studieboliger, som i 10 år kan stå på ellers ubrugte byggegrunde.

Derfor er der blevet opført 164 containerværelser ved Refshaleøen i København til studerende. I alt er der planer om 800 midlertidige boliger i hovedstaden.

Det er imidlertid ikke nok, erkender Ninna Hedeager Olsen.

Og det løser ikke problemet med manglen på permanente studieboliger i byen.

“Det største problem – også med de nye studieboliger – er, at langtfra alle bliver betalelige boliger. Når vi ikke stiller krav om, at det er almene ungdomsboliger, så bliver det små, dyre lejligheder. Vi synes næsten ikke, de tæller med som ungdomsboliger”, siger hun.

Du er altså enig i, at der skal være flere studieboliger, som kan betales på en SU?
“Fuldstændig”.

Hvad kræver det?
“Ungdomsboligerne skal være almene. Det giver huslejekontrol. Og så er kollegier en løsning. Vi skal have ændret lovgivningen om, at der skal være et køkken på alle kollegieværelser. Det ville få prisen ned. Rigtig mange unge mennesker vil gerne bo kollektivt”, siger hun.

Hun så også gerne, at Københavns Kommune samarbejdede med omegnskommuner om nye ungdomsboliger.

“Jeg synes, det kunne være rigtig interessant. Hvis vi kunne tage fat i det, ville det være en god idé”, siger hun.

I sin nye lejlighed i Vangede tror Aske Sjørvad Johnsen ikke på, at kommunen sådan lige får løst problemet. Han råder de nye studerende til at berede sig på et hektisk boligliv.

“Jeg tror, man skal købe sig en god backpackerrygsæk og være klar til at rykke rundt. Og så skal du bruge dit netværk. Hvis din vens bedstemor mangler én, der kan passe et hus og handle ind, så gør det. For boligmarkedet fungerer tydeligvis ikke til studerende”, siger han.