Professor Poul Erik Mouritzen har observeret to “søjler” på Aalborg Universitet. Inden for den ene søjle er der ikke fokus på BFI-måltal. Inden for den anden søjle med højt fokus på BFI produceres en masse artikler, som næsten ingen læser.
17.08.2018
Artikel

Undersøgelse: Målstyring giver stress

Jo mere man bruger ny målstyring som ledelsesredskab, desto dårligere bliver arbejdsmiljøet, viser undersøgelse. Samtidig øges fokus på kvantitet frem for kvalitet.

Af William Leerbeck Meyer

I et årti har danske universiteter konkurreret om forskningsmidler på en ny måde: Deres publiceringer giver såkaldte BFI-point, som igen udløser penge fra staten. 

Konkurrencen har ifølge en ny videnskabelig undersøgelse fra bogen “En fremmed kommer til byen” betydet markant dårligere arbejdsmiljø på de institutter, hvor BFI har været brugt mest konsekvent som målstyring. Forskningsgruppen bag undersøgelsen har målt stress og tilfredsheden med det psykiske arbejdsmiljø på en skala fra 0-100 på institutterne, fortæller gruppens leder, professor Poul Erik Mouritzen.

“Der er stor forskel på det psykiske arbejdsmiljø, når man sammenligner de steder, der har været mest konsekvente i brugen af BFI som incitament, med dem, der har været mindst konsekvente”, siger Poul Erik Mouritzen.

For eksempel har instituttet, der ifølge undersøgelsen har brugt BFI mest, en tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø, der ligger 23 point under instituttet, der har brugt målet mindst, og 13 point højere på følelsen af stress.

BFI, eller den “bibliometriske forskningsindikator”, blev indført i 2009 af Folketinget for at øge konkurrencen mellem universiteterne. Publiceringer giver BFI-point, der hvert udløser et tilskud på 15.000 kroner. Antallet af point afhænger blandt andet af, om det er en bog eller en artikel, og hvor anerkendt forlaget eller tidsskriftet er.

Men der er forskel på, hvor konsekvent BFI-mål er blevet brugt på universiteterne. Ifølge undersøgelsen er det blandt andet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU), der i høj grad har brugt BFI i styringen, og her er effekten på arbejdsmiljøet markant.

Dekan på fakultetet Rasmus Antoft fortæller, at de bruger BFI som en del af et pointsystem, der skal sikre forskningsaktivitet. Han anerkender, at det kan have været med til at skabe et dårligere arbejdsmiljø for nogle.

“BFI kan være et ud af mange elementer. Den generelle udvikling på universiteterne og færre penge mener jeg dog snarere har været udslagsgivende. Det er en kompleks problemstilling”, siger han.

Et nyt system på fakultetet er i den forbindelse på vej, fortæller han:

“Vi vil forbedre ­arbejdsmiljøet gennem en kollektivisering af arbejdsindsatsen og mindre rigide systemer. Vi afskaffer for eksempel et krav om, at man skal optjene BFI-point mindst en gang i løbet af 2 år”.

Kvantitet og kvalitet
Fokus på BFI-point betyder ifølge Poul Erik Mouritzen ikke nødvendigvis, at man får bedre forskning i bytte for det forværrede arbejdsmiljø. Derimod kommer der et fokus på kvantitet frem for kvalitet og mindre risikovillighed blandt forskerne.

“Hvis der for eksempel er et krav om at opnå 2 BFI-point om året, så sætter du dig ikke til at udøve grundforskning. Det bliver et for langsigtet projekt”, fortæller han.

Poul Erik Mouritzen nævner som eksempel, at han har observeret to “søjler” på AAU.

“Inden for den ene søjle har man institutter, hvor der ikke er et særligt fokus på BFI. Her forsker man på internationalt niveau og citeres ofte. Inden for den anden søjle har man til gengæld et højt fokus på BFI, og man producerer en masse artikler til mindre tidsskrifter, som næsten ingen læser”, forklarer han.

Dekan Rasmus Antoft kender godt til diskussionen om kvantitet over for kvalitet – en diskussion, de også har haft jævnligt på fakultetet.

“Førhen har incitamenter understøttet mange publikationer, men det har ændret sig. De seneste år har vi haft fokus på at få vores udgivelser med de steder, hvor de bliver læst og skaber faglige diskussioner – BFI skal ikke være afgørende”, fortæller han.

Hvordan meriteringen af dansk forskning fremover bliver, er uafklaret. Et udvalg arbejder for tiden på et nyt system, fortæller Poul Erik Mouritzen.

“Det er ikke nogen nem opgave, de har, så hvad udfaldet bliver, tør jeg ikke sige. Men jeg fornemmer, at BFI er ved at få øksen”, siger han.