17.08.2018
Artikel

Kulturen hyrer flere daglejere end landbruget

I 2017 var hver femte medarbejder inden for sport og kultur ansat i en tidsbegrænset stilling, viser en opgørelse fra Eurostat. For institutionerne betyder det et videnstab, for både faste og løse medarbejdere medfører det ringere ansættelsesvilkår, påpeger eksperter.

Af Pernille Siegumfeldt

Siden 2008 har den hjemlige kultur- og sportsbranche hyret en større andel af medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger end både landbruget og servicefagene, der traditionelt har toppet på grund af sæsonarbejde. Og i de senere år har brugen af løst ansatte i kulturinstitutionerne taget yderligere fart. Det viser tal fra EU´s statistikorganisation Eurostat.

I 2017 var hver femte i kultur- og sportsbranchen ifølge opgørelsen ansat i en tidsbegrænset stilling. Det er syv procentpoint flere end i 2013. Også totalt set steg brugen af løst ansatte på arbejdsmarkedet i samme periode, og i dag udgør de i gennemsnit 13 procent af medarbejderskaren.



Ifølge Janne Gleerup, der er arbejdslivsforsker på RUC, har regeringens toprocentsbesparelser været med til at speede op for brugen af løst ansatte i kultursektoren og blandt andet gjort museerne til projektbaserede organisationer, hvor medarbejderne vader ind og ud ad svingdøren.

“Når økonomien er presset, bliver medarbejdernes fleksibilitet helt afgørende. Et museum kan håndplukke højt specialiserede akademikere til en opgave og sende dem hjem igen, når arbejdet er gjort”, siger Janne Gleerup.

For mange af medarbejderne er det ikke efter eget ønske, at de går fra den ene korte kontrakt til den næste, påpeger arbejdslivsforskeren.

Forskningen viser, at den slags uforudsigelighed i arbejdslivet påvirker mange stærkt negativt. Udbredelsen af prekære ansættelser skaber også et pres på de fastansatte og øger faren for forringede arbejdsbetingelser for alle”, forklarer Janne Gleerup.

En tudetosset samfundsinvestering
På Svendborg Museum, der p.t. beskæftiger fire akademikere, to administrative medarbejdere på deltid, syv projektansatte akademikere og to i seniorjob, er medarbejderne sig pinligt bevidste, at de konstant skal knokle for at hive den næste månedsløn hjem. Det siger Esben Hede­gaard, der er museumsleder.

“Min egen start i museumsverdenen var på fast hyre med løbende pensionsindbetaling og stor tryghed i ansættelsen. I dag skal vi hele tiden skaffe midler fra alle mulige forskellige steder for at holde os kørende”, forklarer Esben Hedegaard.

Når de to ph.d.er bliver færdige på hans museum til efteråret, bliver det rigtig svært at beholde dem.

“Udkantsdanmark kan virkelig bruge ph.d.er, der kommer med andre vinkler og dyb viden. Men på grund af nedskæringerne har vi ikke umiddelbart råd til at beholde dem. Det er da en tudetosset samfundsinvestering”, mener museumschefen.

I sidste uge fik museet godkendt et udgravningsprojekt til 5,7 millioner af en lokal bygherre.

“Det betyder, at vi skal hyre tre-fire arkæologer i projektansættelser i tre til ni måneder. Det er længe siden, vi har fået sådan en saltvandsindsprøjtning til vores arkæologiske arbejde, og jeg glæder mig til at skælde ud over, at de slæber jord ind på mit kontor”, siger Esben Hedegaard.

Viden med store huller
På den korte bane har prekariseringen hjulpet museerne til at holde en høj udstillings- og formidlingskvalitet på trods af besparelserne. Men de langsigtede konsekvenser af det stigende antal svingdørsansættelser vil først vise sig om fem-ti år. Det vurderer Ane Heilskov Larsen, der er leder af Center for Museologi under Aarhus Universitet.

“Fonde finansierer ikke drift og aflønning af faste medarbejdere. Museerne kan derfor ikke søge økonomisk hjælp til deres fundamentale opgaver: konservering, registrering og opbevaring af den fælles kulturarv. Jeg tør ikke tænke på, hvor meget uerstattelig viden der går tabt”, siger Ane Heilskov Larsen.

En stærk lokal forankring betyder meget for et lille museums overlevelseschancer.

“Flere små museer har været innovative og sikret en stabil kvalitet i formidlingen, ikke mindst ved hjælp af løse projektansættelser. Men om 10 år står vi med store huller i vores historiske viden, fordi den bagvedliggende forskning eroderer”, advarer museumseksperten på Aarhus Universitet.