Bent Lauritzen håber, at Danmark vil tage del i forskningen og udviklingen af ny og bedre kernekraftteknologi.
17.08.2018
Artikel

Frygt ikke atomkraft, frygt afbrænding af fossile brændstoffer

Frygten for atomkraft er overdrevet, mener Bent Lauritzen, der er en af Danmarks førende kernefysikere. Det er afbrændingen af fossile brændstoffer, vi skal være bange for.

Af Farhiya Khalid

Nedsmeltningen af Fukishima-atomkraftværket i Japan, der var den største atomkatastrofe siden Tjernobyl, genoplivede ikke alene frygten for de sundhedshelbredelige og samfundsmæssige konsekvenser ved atomkraft, men også debatten om radioaktivet, stråling og atomvåben i al almindelighed.

En frygt som har ligget latent siden danskerne gik rundt med Atomkraft? Nej tak mærker, og som populærkulturen har formået at udnytte i film som The Day After og WarGames. Alene det seneste år skrev danske medier 2.713 artikler, hvor ordet atomkrig indgår.

Historier om alt fra størrelsen på Donald Trumps atomknap til ’raketmanden’ Kim Jong-un og forskellige guides til, hvordan man overlever en atombombe, radioaktive henfald og stråling, hvis fx Aarhus Banegård eller Nørreport Station bliver ramt.

Den klassiske paddehat
Men ifølge kernefysiker og forsker i strålingsfysik Bent Lauritzen glipper der vigtig viden i mediernes og populærkulturens fremstilling af kernekraft – blandt andet en oplyst definition af, hvad stråling overhovedet er, og en skelnen mellem atomkraft og atomvåben.

”Jeg vil starte med at understrege, at det ikke giver mening bare at sige stråling. Det er så meget – røntgen, UV, eller stråling fra radioaktivt henfald, men myndighederne blander det til tider sammen, hvilket er forkert”, forklarer Bent Lauritzen, der er afdelingschef ved DTU’s Center for Nukleare Teknologier på Risø, hvor man udvikler og udnytter viden om radioaktive stoffer og stråling til gavn for samfundet.

Bent Lauritzen håber, at Danmark kan tage bedre del i forskningen og udviklingen af ny og bedre kernekraftteknologi, der ifølge ham har stor betydning for en miljøvenlig og bæredygtig fremtid. Men vejen dertil kræver også noget afmystificering af området.

”Der er i forvejen mange misforståelser og overdrivelser på det her område, så det er godt med klarhed. Fx er noget af det første, man viser skoleelever, når man vil tale om atomkraft det klassiske billede af en stor paddehat i en ørken”, siger han.

Den sammenblanding mener forskeren, er med til at udbrede forestillingen af, at atomkraft og atomvåben altid går hånd og hånd. Også i pressen er man dårlig til at lave distinktionen, og det mudrer området og er med til at skabe unødig frygt, mener kernefysikeren.

”Overordnet mener jeg, at kernekraft er en meget vigtig energikilde, som har mange fordele for miljøet og klimaet, da den ikke udleder CO2. Jeg siger ikke, at der er ting, der ikke kan forbedres, for vi forskere arbejder på at udvikle sikker kernekraft, der er mere bæredygtigt. Men man skal huske at have helheden med”, siger Bent Lauritzen.

Atomkraft betyder ikke atomkrig
I Danmark begyndte atommodstanden med de store marcher, som var en protest mod atomvåben og gik også hen og blev en modstand mod atomkraft, fortæller forskeren. ”Det blandede tingene sammen – fordi man har atomkraft, betyder det ikke, at man kan producere atomvåben”, understreger han.

”Fx udvikler Nordkorea på atomvåben, men landet har ikke atomkraft, og i mange lande er det omvendt. Det handler om, hvordan man udnytter atomkernerne, uran og plutonium, og hvilken teknologi der udvikles”, siger Bent Lauritzen.

Folketinget forbød brugen af atomkraft til energiproduktion i 1985, og det satte et foreløbigt punktum for debatten. En debat der dog blussede op lokalt og internationalt igen efter Fukushima-katastrofen, da over 150.000 mennesker blev evakueret i en radius af 20 km efter en nedsmeltning af atomkraftværkets reaktorer. En katastrofe, der skabte flere spøgelsesbyer, og som den japanske forfatter Haruki Murakami senere døbte ”en atomkrig uden krig”.

Forhastede beslutninger
Katastrofen fik flere lande til at genoverveje atomenergi og fik et land som Tyskland til at fremskynde udfasningen af dets atomkraftværker. En beslutning Bent Lauritzen kalder forhastet.

”Det er i sidste ende en politisk beslutning, men jeg mener, den er overdrevet. Jeg vil ikke tale frygten ned til ingenting, for der har været katastrofer som Tjernobyl og Fukushima. Ulykker kan og vil ske, men mange glemmer at sætte det i perspektiv, og det er en forkert tilgang til feltet”, siger han.

”Hvis man sammenligner med afbrændingen af fossile brændstoffer, så blegner Fukushima- ulykken ved siden af. Både for vores miljø og vores helbred”, siger Bent Lauritzen.

Bent Lauritzen mener, at den rette tilgang må være, at man løbende ser på sikkerheden, og at man er i stand til at tage de rigtige foranstaltninger og beslutninger, når der opstår problemer.

”Der er lande, der udfaser atomkraft, men der er også lande, der udvikler. Det er stadig noget, der splitter, men jeg mener, at atomkraft og teknologien bag er kommet for at blive”, siger Bent Lauritzen.