17.08.2018
Artikel

Få udenlandske studerende finder job i Danmark

Næsten 70 pct. af alle udenlandske dimittender fra et dansk universitet arbejder ikke i Danmark 21 måneder efter endt uddannelse, viser nye tal. Helt uacceptabelt, mener DF.

Af Thomas Bøttcher

Udenlandske studerende er en gevinst for Danmark. Sådan lyder det fra uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, men faktisk er det kun et fåtal af de udenlandske studerende, der finder arbejde og har en indtægt i Danmark efter endt studium. 

Blandt studerende, der fuldførte en universitetsuddannelse i 2014, var hele 68 pct. ikke i arbejde i Danmark 21 måneder efter. Det skyldes, dels at mange rejser hjem, dels at mange af de udlændinge, som bliver, ikke er i arbejde.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Magisterbladet.

Tallene viser blandt andet, at 26 pct. af de udenlandske studerende har forladt Danmark allerede efter tre mdr., og andelen vokser til 38 pct. efter 21 mdr.



Og blandt de udenlandske dimittender, der vælger at blive i Danmark, er beskæftigelsesgraden væsentligt mindre end blandt danske dimittender. Hvor 78 pct. af de danske dimittender var i beskæftigelse 21 måneder efter endt studium, gjaldt dette kun halvdelen af de udenlandske studerende, som bliver i Danmark.

Tallene vækker harme hos Dansk Folkeparti.
“Det er jo rystende, at viljen til at bidrage til det danske samfund, efter at man har fået en uddannelse, er så lille”, siger DF’s uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

“Jeg kan godt følge, at der kan være en gevinst i at åbne op for udlændinge på et særligt ingeniørfag med mangel på arbejdskraft, men det indebærer jo ikke, at vi bare skal åbne op for hvem som helst”, siger han.

DF: Indfør dansksprogede fag
Men borgere fra EU, som udgør størstedelen af de udenlandske studerende, er ligestillet med danske studerende i adgangen til uddannelse. Derfor ønsker DF at indføre en sproglig bremseklods ved at begrænse uddannelser på engelsk eller som minimum ved at indføre dansksprogede elementer på samtlige universitetsuddannelser.

“Pointen er, at vi ved at have danske fag og kurser får nogle studerende, der lærer sig dansk og dermed også signalerer vilje til, at de gerne vil blive i Danmark”.

Dansksprogede kurser vil dog næppe skræmme de mange nordiske studerende, som tager deres uddannelse i Danmark.

På eksempelvis CBS rejser helt op mod 80 pct. af de norske studerende hjem allerede inden et år efter endt studie, oplyser studieadministrationen.

Og det er for mange, erkender CBS-uddannelseschef Wilbert van der Meer.

”Vi så gerne, at langt flere nordmænd blev i Danmark. Desværre trækker hjemlandet, når uddannelsen er afsluttet. Norske virksomheder er dygtige til at rekruttere norske talenter til jobs, mens de læser, og før danske virksomheder for alvor er kommet ud af starthullerne”, siger han.

Ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl udgør de nordiske studerende et særskilt problem.

“Der er en klar udfordring i det nordiske samarbejde på det her område, for Danmark modtager mange flere studerende fra de andre lande, end der er danskere, der tager den anden vej, og det må vi gøre noget ved i samarbejdskredsen. Det giver jo ikke mening, at vi som i tilfældet med CBS uddanner en masse nordmænd, når de rejser tilbage til Norge efterfølgende”, siger han.

Danmark modtog i studieåret 2015/2016 4.200 nordiske studerende, mens i alt 1.000 danske studerende uddannede sig i et nordisk land. Ifølge den nordiske samarbejdsaftale, som løber til udgangen af 2018, får det modtagende land delvis økonomisk kompensation for 75 pct. af de nordiske studerende, som studerer i landet.