“Nu, hvor vi nærmer os eksamenstiden igen, tænker jeg da meget over, om vi giver de studerende den bedømmelse, de har krav på”, siger Karen Drejer, lektor på læreruddannelsen i Silkeborg.
04.05.2018
Artikel

Boom i antallet af ældre censorer

Andelen af censorer i alderen 60-70 år og 70+ vokser år for år på landets læreruddannelser. Det viser en gennemgang af årsrapporter fra censorformandskabet siden 2014. Det er et problem, at aktive undervisere erstattes af pensionister, mener DM.

Af Pernille Siegumfeldt

Censorerne på landets læreruddannelser bliver ældre og ældre. 

Mens knap hver fjerde censor i 2014 var 60 år eller derover, gjaldt det for hver tredje i 2017.

Og mens 22,6 procent af censorerne i 2014 lå i aldersgruppen 60-70 år, gjaldt det i 2017 for knap 29 procent. I samme periode steg andelen af censorer på 70 år fra en andel på 1,9 procent til 4,9 procent.

Opgørelserne stammer fra censorformandskabets årsrapporter i perioden 2014-2017, og udviklingen er problematisk. Det mener Hans Beksgaard, der er formand for professionshøjskoleunderviserne i DM.

“Når aktive undervisere i større og større udstrækning fravælger censur som en del af jobbet, giver det dårligere muligheder for gensidig inspiration og erfaringsudveksling”, siger Hans Beksgaard.

Ingen inspiration, kun stress
Karen Drejer, der er lektor i matematik på læreruddannelsen i Silkeborg, synes, at det har mange negative konsekvenser.

“Mange censorer har ikke selv været aktive undervisere efter reformen i 2013, og de er ikke opdateret på de nye krav, kriterier og indhold i uddannelsen. Derfor risikerer vi, at kvaliteten af deres bedømmelser bliver ringere”, påpeger hun.

Selv er hun begyndt at vælge flere censoropgaver fra.

“Tidligere var det en fed mulighed for at møde andre kollegaer og blive fagligt inspireret. I dag er honoreringen så horribel, og tiden til især at være ekstern censor er så knap, at det bare er en stressfaktor”, siger Karen Drejer.

DM har påpeget problemet over for Læreruddannelsens Ledernetværk gang på gang, og alligevel har lederne siddet på hænderne siden 2013, siger Hans Beksgaard, der er formand for DM’s landsklub for professionshøjskoler og erhvervsakademier.

“Manglen på løsningsstrategi er en tikkende bombe under læreruddannelsens kvalitetssikring”, understreger han.

At Læreruddannelsens Ledernetværk skulle have siddet på hænderne, afviser formand Lis Madsen blankt.

“Det er ikke vores oplevelse, at kvaliteten i censorkorpset er dalet markant, blot fordi aldersgennemsnittet er stigende. Årsrapporterne siger i øvrigt intet om, hvor mange censorer oppe i årene der fortsat også er i arbejde”, påpeger Lis Madsen.

Professionshøjskolerektorernes talsmand, Stefan Hermann, er enig.

“Det afgørende spørgsmål er ikke, hvad der står på dåbsattesten, men om censorerne har de rette kvalifikationer”, siger han.

Grundlæggende er kvaliteten i censorkorpset god, mener han.

“Men der er områder, hvor vi skal se på, hvordan vi fastholder og også gerne styrker kvaliteten”, tilføjer Stefan Hermann.

Rektorernes formand ser derfor frem til at få konkretiseret, hvordan forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind vil fremtidssikre censorsystemet. Det er over et år siden, at et udvalg, nedsat af tidligere forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, kom med fem anbefalinger.

Indtil videre har rapporten, ifølge ministeriet, udmøntet sig i konkrete planer om at udvikle et censorkursus, som “skal klæde censorerne bedre på til at varetage censorfunktionen”.

I en mail til DM Professionshøjskoler skriver kontorchef i Styrelsen for Forskning og Uddannelse Patrizia Marchegiani: “Vi forventer at afholde censormøder igen til efteråret, hvor vi vil gøre status og diskutere indsatserne samt forhåbentlig præsentere censorkurset”.

På læreruddannelsen i Silkeborg venter Karen Drejer utålmodigt på, at der bliver sat handling bag ordene:

“Nu, hvor vi nærmer os eksamenstiden igen, tænker jeg da meget over, om vi giver de studerende den kvalitet i bedømmelsen, som de har krav på. Jeg oplever, at vi kommer for tæt på kanten nogle gange, og det er meget frustrerende”.

Læs mere i DM Professionshøjskoler nr. 2.