Udenlandske forskere er nødvendige, men det betyder samtidig, at man på universiteterne skal arbejde ekstra hårdt for at bevare danske arbejdstraditioner og måder at omgås på, siger Bjarne Andresen.
09.03.2018
Artikel

Tillidsrepræsentant: Vi skal kæmpe for at bevare danske arbejdstraditioner

Selvom ledelserne på universiteterne er meget positive over for den voksende internationalisering, så har det ifølge tillidsrepræsentanten også haft en uheldig indflydelse på arbejdsforholdene.

Af Martin Ejlertsen

På universitetsgangene tales der i dag primært engelsk. 

De seneste seks år er antallet af udenlandske forskere og undervisere således steget med 95 procent på ladets otte universiteter, mens antallet af danskere i samme periode er steget med 38 procent.

Og internationaliseringen af universiteterne er ikke toppet, for ledelserne ønsker endnu flere højtuddannede udlændinge.

At der er kommet langt mere udenlandsk videnskabeligt personale (VIP) på universiteterne, løfter kvaliteten af forskningen og undervisningen. Men det medfører også øget konkurrence om de faste job. Og det skaber mere stress og jobusikkerhed – ikke mindst for nyuddannede. Det konstaterer Bjarne Andresen, som er lektor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og tillidsrepræsentant for over 300 magistre.

“Der er en enorm mobilitet inden for den naturvidenskabelige verden, og mobilitet er uundgåeligt, hvis man vil være i den internationale liga. Derfor kommer der også flere og flere internationale forskere ind i fødekæden lige fra de studerende til professorer, og det har samtidig givet langt flere akademiske løsarbejdere”.

Bjarne Andresen siger, at det er uundgåeligt og vigtigt for videnskaben, at universiteterne bliver mere internationale. Vi skal derfor acceptere, at der kommer mange udlændinge. Men udlændinge medbringer også nogle helt andre arbejdstraditioner til universiteterne, end vi er vant til.

“Udlændinge er fx typisk væsentlig mere accepterende over for et stressende arbejdsliv. Det mærker vi tydeligt i det daglige. Og jeg fornemmer en mindre samarbejdsvillighed – en mig vigtigst-indstilling – end vi normalt er vant til herhjemme. Her må udlændinge også lære, at der findes danske arbejdstraditioner og måder at omgås på, som vi ikke må give køb på, men som de må tillære sig”, siger Bjarne Andresen.

Hårdere konkurrence kan også blive et ræs mod bunden
Magisterbladet beskrev i december, hvordan mere og mere undervisning varetages af midlertidigt ansatte såsom eksterne lektorer og postdocs.

Antallet af disse stillinger er fra 2011 til 2016 vokset med henholdsvis 30,5 og 48 procent, viser tal fra Moderniseringsstyrelsens løndatabase.

“Vil man gerne have mere internationale miljøer, skal man ansætte flere udlændinge, og så bliver konkurrencen om de faste stillinger hårdere”, siger lektor og fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet Olav W. Bertelsen.

Han forklarer, at mulighederne for en fastansættelse på universiteterne er blevet mere beskedne den seneste årrække. Ansøgerfeltet bliver større, og konkurrencen om jobbene hårdere.

“Det skaber højere arbejdspres og mere risiko for stress. Akademikerne på universiteterne er i forvejen nogle af de mest stressramte”, siger Olav W. Bertelsen.

“De ordnede vilkår på det danske arbejdsmarked kommer under pres, når folk kommer fra udlandet og er vant til at arbejde på andre betingelser. Her skal vi holde fast, for det er altså danske arbejdsvilkår, som gælder”, siger Olav W. Bertelsen.

Flere løsansættelser og udlændinge hænger ikke sammen
På Aarhus Universitet er antallet af udenlandske adjunkter, postdocs og ph.d.er fordoblet i perioden 2010 til 2016. I 2016 var der for første gang flere udenlandske adjunkter og postdocs end danske. Og mens udenlandske ph.d.er udgjorde 19 procent i 2010, udgjorde de 36 procent i 2016.

Prorektor på Aarhus Universitet Berit Eika ser dog ikke en direkte sammenhæng mellem udviklingen i løsansættelser og stigningen i antallet af udenlandske forskere og undervisere.

“Det er værd at bemærke, at stigningen i antallet af udenlandske forskere og undervisere på AU primært sker inden for de midlertidige stillinger. Som universitet er vi en del af et globalt kredsløb, hvor folk typisk rejser ud i de tidligere faser af karrieren og kommer tilbage senere. Derfor er fordelingen også anderledes her, end den er på fx lektor- og professorniveau”, siger Berit Eika.