Den 43-årige ­græske professor og stjerne­forsker Dimitrios ­Stamou kom til Danmark for knap 14 år siden og kan ­ikke forestille sig at flytte fra landet igen.
09.03.2018
Artikel

Kampen om topforskerne: “Jeg gav alt, hvad jeg havde, da jeg kom hertil”

Antallet af udenlandske forskere og undervisere på de danske universiteter er eksploderet de seneste år. Men grænsen er langtfra nået, mener ledelserne på universiteterne, hvor man nærmest ikke kan få armene ned.

Af Martin Ejlertsen

I vores branche er mobilitet vigtig. Men der er forskellige veje til at opnå den. En vej er at flytte hele tiden. Andre veje er at rekruttere folk hertil, som du har brug for til din forskning. Hvis man vil opnå verdensklasseforskning, skal man hele tiden være i kontakt med de bedste i verden. Det er altid på agendaen. Også hos mig”. 

Da den i dag 43-årige græske professor ved Nano-Science Center på Kemisk Institut, Københavns Universitet, Dimitrios Stamou kom til Danmark for knap 14 år siden fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz, hvor han netop havde afleveret sin ph.d., kunne han ikke et ord dansk. Nu har han fået en dansk kone og to børn og kan ikke forestille sig at flytte fra landet igen.

“Jeg gav alt, hvad jeg havde, da jeg kom hertil. Mit arbejde blev altkonsumerende. Jeg er flyttet fire gange i mit liv og var træt af det og kunne ikke overskue at lære et lokalt sprog igen. Det var et pragmatisk valg. Der er altid begrænsninger. Så jeg gjorde indrømmelser. Ingen er perfekte. Men vi bestræber os alle på at blive bedre, hvor vi kan”.

Han står i dag bl.a. i spidsen for en international forskningsgruppe, som ved hjælp af særlige lysstråler vil udvikle superceller, der bedre kan bekæmpe eksempelvis kræft og en lang række andre alvorlige sygdomme. Det sker med støtte fra en ny seksårig forskningsbevilling på 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Den græske stjerneforsker symboliserer om nogen den globale forvandling, de danske universiteter har undergået de seneste år. Rundtomkring på forskerkontorerne og i undervisningslokalerne på landets otte universiteter er hovedsproget i dag nemlig engelsk.

De seneste seks år er antallet af udenlandsk videnskabeligt personale (VIP) på universiteterne steget med 95 procent. I 2016 var der således i alt 5.452 udenlandske forskere og undervisere – knap hver fjerde ud af 23.218 forskere og undervisere på landets otte universiteter. I samme periode er antallet af danske forskere og undervisere steget med 38 procent. Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Magisterbladet over udviklingen i antallet af henholdsvis danske og udenlandske forskere og undervisere på universiteterne fra 2010 til 2016.



En særkørslen viser, at de fleste udenlandske VIP’ere kommer fra Europa. Det gælder 59 procent i 2016. Hver femte kom i 2016 fra Asien, mens forskere fra Europa uden for EU og Nordamerika stod for en andel på 7 procent hver. 

 

Internationaliseringen kommer bagfra
Dimitrios Stamou mener, at det er vigtigt for danske universiteter at fokusere på at få flere amerikanske forskere hertil.

“Amerikanske forskere tænker videnskab anderledes, end europæere gør. Og vi kan ikke ignorere, at amerikanerne står for mere end halvdelen af den videnskabelige produktion. Det skal vi lære af, og derfor er det meget vigtigt at få især flere amerikanske forskere til Danmark”.

Københavns Universitet er med 1.719 udenlandske forskere og undervisere i 2016 det universitet med mest udenlandsk videnskabeligt ­personale. Det svarer til, at hver tredje VIP’er i 2016 var udlænding.

“I forhold til fx et engelsk universitet kommer vi jo bagfra, når det gælder internationalisering. Vi har haft 10-15 år, som vi skulle indhente. Derfor har internationalisering været et mål i sig selv. Det scenarie, synes jeg, vi er ved at forlade, for nu er der så mange, at det er et middel til at blive fremragende og ikke længere bare et mål i sig selv”, siger Thomas Bjørnholm, som er prorektor for forskning og innovation på KU.

Han har en lang forsknings- og ledelsesmæssig karriere bag sig og har hjemtaget mere end 500 mio. kr. i forskningsmidler til KU.

Når der i dag kommer udenlandske forskere og undervisere til KU, så sker det både på baggrund af stillingsopslag og via decideret rekruttering.

“Nogle gange er det en knivskarp headhunting af en forsker inden for et helt bestemt fag, mens det andre gange er et bredt opslag, hvor vi gør os attraktive over for alle verdens talenter og udvælger den bedste af dem, som byder sig til”, siger Thomas Bjørnholm og påpeger:

“Vores ambition er at blive blandt de bedste universiteter i verden, fordi det er nøglen til at gøre mest gavn for den enkelte og samfundet. Skal vi det, er det helt afgørende at blive konkurrencedygtige i forhold til at finde det allerbedste forskertalent”.

På Aarhus Universitet (AU) er der sket en fordobling i antallet af udenlandske VIP’ere fra 2010 til 2016. Her er 1.376 personer svarende til 26 procent af alle forskere og undervisere fra udlandet.

“Internationalisering ligger i vores dna. Det vil sige, at vi altid går efter den bedst kvalificerede. Om det er en dansker eller en udlænding, der får stillingen, afhænger helt af kvalifikationerne”, siger Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet.

Udlændinge kommer i klemme
Den seneste tid har der været en række eksempler på sager, hvor udenlandske forskere er blevet politianmeldt for at overtræde danske regler, fordi de har arbejdet ved siden af det job som forsker eller underviser, der danner grundlag for deres opholdstilladelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplyser, at der i perioden januar 2016 til november 2017 har været tale om syv politianmeldelser af forskere.

“De regler er et kæmpeproblem og går helt modsat dét, at vores fornemste samfundsopgave er at sørge for, at vores universitetsplatform bruges til at få talent til Danmark, som kan skabe værdi for det danske samfund. Så kan det jo ikke nytte noget, at man behandler forskerne så tosset, som de regler er udtryk for”, siger prorektor på KU, Thomas Bjørnholm.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale for nylig indgået en erhvervs- og iværksætteraftale, hvor ambitionen er at styrke danske forskningsinstitutioners muligheder for at tiltrække og fastholde højtkvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet. At udenlandske forskere alligevel kommer i klemme i de nuværende regler, har fået integrationsminister Inger Støjberg (V) til i hast at fremsætte et nyt lovforslag, hvis formål er at smidiggøre de nuværende regler.

Forslaget indebærer, at forskere og gæsteforskere kan udføre bibeskæftigelse uden timebegrænsning og uden at indgive en ansøgning om arbejdstilladelse til SIRI. De skal ifølge den fremlagte lovtekst også have ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Netop ønsket om at fastholde udlændinge i Danmark, når først de er kommet hertil, står højt på de danske universiteters dagsorden.

Det gælder også på IT-Universitetet (ITU), hvor der i perioden 2010 til 2016 er sket en stigning i antallet af udenlandske VIP’ere på 12 procent. 55 procent af forskerne og underviserne på ITU var i 2016 fra udlandet.

“Vi har et ønske om, at de udenlandske forskere bliver i Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi knytter dem til os både fagligt og socialt. Her er forståelse af sproget også vigtigt”, siger Georg Dam Steffensen, som er universitetsdirektør på ITU og formand i Danske Universiteters HR-udvalg.

“Rekrutteringsbasen inden for it herhjemme er desuden ikke vokset med den hast, som ITU er vokset med, og vi vil meget gerne have de bedste forskere. Derfor rekrutterer vi i stigende grad udlændinge”, siger Georg Dam Steffensen.

Internationalisering fortsætter
På Aarhus Universitet er der lavet rekrutteringsnormer, som handler om at finde de bedst kvalificerede til hver enkelt stilling – uanset nationalitet – forklarer prorektor Berit Eika.

“Vi har store ambitioner om at forblive blandt de 100 føren­de universiteter i verden, og det kræver en stor indsats af alle – uanset farven på deres pas”, siger hun.

Selvom antallet af udenlandske forskere og undervisere på de danske universiteter er fordoblet de seneste seks år, så mener den græske stjerneforsker Dimitrios Stamou godt, at internationaliseringen kan blive endnu mere udbredt end i dag.

“Internationaliseringen sker fortsat meget i lommer. Derfor skal man have lidt mere tålmodighed, før man ser resultaterne af denne udvikling. Men som når man drypper små dråber farve i en spand vand, vil det langsomt sprede sig og ændre farven på massen. Jeg ser dog alle grunde til at fortsætte denne model med øget internationalisering i en god balance. Det gælder om at finde ud af, hvordan vi bedst muligt navigerer mod det mål i skarp konkurrence med andre lande”.