Færre tyskstuderende falder fra efter samlingen af erhvervssprog og humanistiske sprog på ét fakultet. Det glæder tyskprofessor på erhvervssprog Jan Engberg sig over.
09.02.2018
Artikel

Aarhus vil stoppe sprogdøden

Med en samling af erhvervssprog og humanistiske sprog skaber Aarhus Universitet et af Nordeuropas største sprogmiljøer. Samlingen giver større uddannelser med flere penge i ryggen.

Af Anna Dalsgaard

Begejstringen er til at spore hos tyskprofessor Jan Engberg, da jeg spørger ham, hvad det betyder for de erhvervssproglige uddannelser, at de er blevet flyttet fra Aarhus School of Business (BSS) til Faculty of Arts på Aarhus Universitet, som rummer en række institutter og centre, herunder Institut for Kommunikation og Kultur, hvor universitetet har valgt at samle erhvervssprog og de humanistiske europæiske sprog. 

Jan Engberg er professor i tysk erhvervskommunikation, og han mener, at universitetet kommer til at levere bedre sprog- og kommunikationsmedarbejdere til erhvervslivet, efter at man har samlet uddannelserne.

“De studerende på erhvervssprog får nu væsentlig mere undervisning i sprog, samtidig med at de får en bredere basisviden, da noget af den generelle undervisning i fx historie og kultur, som vi barberede væk for cirka 10 år siden, er kommet ind igen”, siger Jan Engberg, og det lever fint op til de nye studieordninger, hvor universitetet har lagt vægt på at give sprogfagligheden et markant løft.

Samlingen giver mere bæredygtige uddannelser med større volumen, når det gælder både økonomi, administration, undervisere og studerende. På Aarhus Universitets hjemmeside hedder det således, at man er ved at skabe et af Nordeuropas største sprogmiljøer med en master i konferencetolkning som det sidste skud på stammen. Uddannelsen forventes at være klar fra november 2018.

Et forsøg på at stoppe sprogdøden
Johnny Laursen er dekan på Faculty of Arts på Aarhus Universitet, og han fortæller, at samlingen af de to sprogretninger er et forsøg på at stoppe sprogdøden, som har hærget universiteterne de senere år.

En opgørelse fra Københavns Universitet fra 2016 viste, at antallet af sproguddannelser på universiteterne næsten var halveret på 11 år. De 97 uddannelser, man kunne søge ind på i 2005, var i 2016 skåret ned til 56. Både erhvervslivet, Dansk Industri og flere faglige organisationer, herunder Dansk Magisterforening, har advaret om konsekvenserne: At Danmark vil komme til at mangle fremmedsproglige kompetencer i alle andre sprog end engelsk. Sidst i november 2017 kom så regeringens længe ventede nationale sprogstrategi, som blandt andet skal rette op på en faldende interesse for fremmedsprog.

“En halvering af sproguddannelserne er en ganske alvorlig sag”, siger Johnny Laursen, som deltog i referencegruppen for den nationale sprogstrategi.

“Vi var i gruppen meget bevidste om, at vi var nødt til at fastholde sprogfagligheden og stoppe sprogdøden herhjemme, og at det kunne lade sig gøre ved at samle uddannelserne nogle steder i landet”, siger han.

Derfor søgte Aarhus Universitet Uddannelses- og Forskningsministeriet om tilladelse til at samle de erhvervssproglige og de humanistiske sproguddannelser på ét fakultet og fik ja. Uddannelserne udbydes stadig som selvstændige uddannelser med en række fælles fag. Det betyder, at de studerende stadig kommer ud som henholdsvis cand.ling.merc.er og cand.mag.er.

Sproghumanisterne bliver mere erhvervsrettede
Sten Vikner er professor i engelsk på Aarhus Universitet. Han mener, at de studerende på de humanistiske sprogfag i forvejen har en så stærk sprogfaglighed, at de ikke nødvendigvis bliver bedre til sprog fremover. Men de mister heller ikke noget, og de får noget andet til gængæld.

“Cirka halvdelen af dem, der studerer engelsk som humanistisk sprog, får job i erhvervslivet, og de har nu mulighed for at vælge fag fra erhvervssprog, så de får flere erhvervsrettede kompetencer, og det kan både vi og aftagerne kun være glade for”, siger han og fremhæver, at de to uddannelsesretninger nu kan drage fordele af flere undervisere.

“På nogle punkter kan vi udnytte, at undervisere på erhvervssprog kan noget, som vi kan bruge på de humanistiske sprog, og omvendt. Vi udbyder en del kurser med mindre traditionel undervisning, hvor flere underviser sammen, og nu har vi en større pulje at vælge fra. Det er en luksussituation”, siger Sten Vikner.

Er behovet for erhvervssprog dækket?
Efter at Copenhagen Business School fra 2015 til 2017 nedlagde sine erhvervssproglige uddannelser, har man ikke kunnet læse erhvervssprog øst for Storebælt.

Lisbeth Verstraete-Hansen er sammen med Per Øhrgaard forfatter til debatbogen “Sprogløse verdensborgere”, som udkom i 2017. Hun synes umiddelbart, at det lyder som en god ide, at man i Aarhus har samlet de to sprog­retninger, og mener samtidig, at det er en refleksion værd, om hovedstadsområdet kan klare sig uden erhvervssproglige uddannelser, og om man også skulle udbyde erhvervssprog på Københavns Universitet.

“Det kunne være rigtig givtigt. Fagmiljøerne ville få en større volumen, og det kunne formodentlig styrke fagudbuddet, da nogle fag aktuelt enten ikke oprettes eller kører på nedsat kraft, fordi der ikke er volumen nok til, at det anses for rentabelt. Måske ville en større fylde i udbuddet også tiltrække flere studerende og skabe et stærkere fagmiljø. Men selvfølgelig skal man være opmærksom på at opretholde den dybe faglighed, der ligger under fx gymnasielæreruddannelsen”, siger Lisbeth Verstraete-Hansen, som er lektor i fransk på Københavns Universitet og tidligere har arbejdet på CBS i en årrække.

Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof synes, at det i udgangspunktet er nok at udbyde de erhvervssproglige uddannelser vest for Storebælt.

“Der har tidligere været udfordringer både med beskæftigelsen og med søgningen til uddannelserne, så derfor giver det god mening foreløbigt at samle uddannelserne i Aarhus”, siger Charlotte Rønhof, som mener, at vi har til gode at se, om der er den mobilitet hos kandidaterne, der skal til, for at der ikke kommer til at mangle erhvervssproglige kandidater øst for Storebælt.

“Hvis man om et stykke tid kan konstatere, at ingen vil flytte sig, har vi en anden situation”, siger hun.