Humaniorastuderende Elisabeth synes, det kan være svært at kommentere på sexistiske bemærkninger, fordi man bliver kaldt nærtagende.
09.02.2018
Nyhed

Sexisme er hverdag for mange studerende

11 pct. af de kvindelige studerende har oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens 8 pct. har oplevet lignende på studiet inden for det seneste år. Det viser en rundspørge foretaget blandt studentermedlemmer i DM.

Af Farhiya Khalid
Kommentarer som “du ser billig ud”, uønskede berøringer fra en ældre kollega eller nedladende vittigheder om ens køn fra en underviser har været en del af mange universitetsstuderendes dagligdag på studiet såvel som på studiejobbet det seneste år.

Det viser en rundspørge fra Dansk Magisterforening, som 1.017 studerende har svaret på, herunder 811 kvinder, 203 mænd og 3 personer med en “anden” kønsidentitet.

Blandt kvinderne og de transkønnede i undersøgelsen har:
  • 11 pct. oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys på studiejobbet, mens 8 pct. har oplevet lignende på studiet.
  • 2 pct. har oplevet at blive udsat for en seksuel krænkelse, hvor nogen fx har stukket en hånd op under deres trøje eller har afklædt sig foran dem uden samtykke på studiejobbet, mens 1,6 pct. har oplevet lignende på studiet.
  • 13,5 pct. har oplevet stødende kommentarer om deres krop på studiejobbet, mens 9 pct. har oplevet det på studiet.
  • 10 pct. har oplevet krænkende tilnærmelser fra en, som havde en magtrelation til dem på studiejobbet, mens 2 pct. har oplevet lignende på studiet.
  • • 13 pct. har oplevet at blive behandlet nedladende på grund af deres køn på studiejobbet, mens 10 pct. har oplevet det på studiet.
  • • 10 pct. har på studiejobbet oplevet at få nærgående spørgsmål om deres privatliv, som de fandt krænkende. 6 pct. har oplevet det på studiet.
  • • 23,4 pct. har oplevet kønschikane på studiet, defineret bredt som fx nedsættende kommenterer og vittigheder om deres køn, mens 22 pct. har oplevet lignende på studiejobbet.
Hertil kommer, at 8 ud af 814 angiver, at de har været udsat for regulær voldtægt det seneste år – det er dog primært i privatsfæren.

74 pct. af de kvindelige og transkønnede studerende har minimum oplevet ét af forholdene i Magisterbladets spørgeskema.

Køns- og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup mener, at nedsættende vittigheder og kommentarer baseret på køn er udtryk for, at kvinder stadig i højere grad end mænd reduceres til deres køn. Det er dog ikke alle, der udtaler sig nedladende, som opfatter det sådan, for meget afhænger også af den omgangsform og omgangstone, der er i en gruppe, mener hun.

“Nogle mener selv, vittighederne er uskyldige, og grænsen går også forskellige steder for folk. Nogle opfatter det som dybt generende, mens andre giver igen, fordi de måske har vænnet sig til at være i meget maskuline sammenhænge, hvor man skal have et forsvarsapparat”, siger Karen Sjørup.

Men forskeren påpeger også, at det kan være endnu mere kompliceret, når der er en magtrelation. Både i forhold til nedsættende kommentarer og uønskede berøringer. “Når det er en vejleder, en underviser eller en chef, bliver det mere problematisk, for man kan blive bange for at være kritisk over for dem, fordi det kan være truende for studieresultater eller ens økonomiske situation”, siger Karen Sjørup.

Hun mener derfor, at det er meget vigtigt, at der sættes fokus på, hvad der er i orden og acceptabelt der, hvor man færdes som underviser, chef i en virksomhed eller som kollega.

“Han blev ved med at kramme mig”
Anne er en af de studerende, som har oplevet uønskede berøringer fra en ældre kollega på sit studiejob. Hun læser en kandidat på CBS, og i to år arbejdede hun som studentermedhjælper i en offentlig styrelse. Her oplevede Anne en ekstern kollega, der ofte ville kramme. Og selv om hun sagde klart fra, så fortsatte han.
“Når man står sammen og venter på borgere, så samtaler man jo for at undgå den akavede stilhed. Min kollega talte tit om sig selv og sine børn, og en dag fortalte han, at han tit gik tidligt i seng, fordi han var alene og ensom”, fortæller Anne, som ikke ønsker at oplyse sit efternavn. Efterfølgende fortalte den mandlige kollega, at han ønskede, han havde nogen at dele aftnerne med, hvilket Anne reagerede forstående på og retorisk spurgte: “Ønsker vi ikke alle sammen det?”.

“Så kom han mod mig og gav mig et langt kram og sagde, jeg var sød. Det var den første gang, og jeg tænkte, at det nok bare var, fordi samtalen blev lidt personlig”, fortæller hun. Men det viste sig, at krammet ikke var en engangshændelse. For nogle dage efter krammede kollegaen Anne igen.

“Denne gang var det helt umotiveret, og jeg sagde faktisk: “Gider du godt stoppe med det, det synes jeg ikke er rart”. Det var grænseoverskridende, for han forstod ikke mit nej”, siger hun. Anne sagde gentagne gange fra, men da hendes kollega havde krammet hende for ottende gang, fik hun nok og gik til sin kontorchef. Hun beskriver oplevelsen som “virkelig upassende”.

“Min kontorchef trøstede mig og sagde, at jeg skulle sige til, hvis der var noget, hun kunne gøre. Men hun syntes, at jeg selv skulle tale med ham om det, fordi det risikerede at blive akavet for ham, hvis hun blandede sig. Så det lå på mine skuldre”, fortæller Anne.

Bare for sjov...
Magisterbladet har også efterspurgt oplevelser om kønschikane, som i rundspørgen er bredt defineret som fx vittigheder om ens køn, sjofle historier og negative stereotyper baseret på køn.

Spørgsmålet om kønschikane er det eneste punkt i rundspørgen, hvor respondenterne kun skulle forholde sig til, hvorvidt de havde oplevet fænomenet, og altså ikke om oplevelsen i sig selv var uønsket. I de studerendes uddybninger til spørgsmålet er denne brede definition derfor også blevet kritiseret, fordi det ikke nødvendigvis er alle, der finder nedladende vittigheder rettet mod dem selv eller sjofle historier stødende, da “meget af det har været i sjov”.

En 22-årig mand understreger fx, at han sammen med sine medstuderende ofte fortæller ironiske vittigheder om både mænd og kvinder, mens en anden 26-årig mand skriver, at “det blot er jokes”, og at “folk er intelligente nok til at svare for sig, hvis det er stødende”.

For nogle er det, andre oplever som nedsættende kommentarer eller vittigheder, altså netop bare det vittigheder, som ikke skal forstås nedsættende, mens andre mener, at omgangstoner er til forhandling i sociale grupper på fx universiteter.

En 31-årig mandlig studerende spørger: “Hvem lever et liv, hvorder aldrig er blevet fortalt en sjofel historie? Det er 100 procent uproblematisk for mit vedkommende og har intet med chikane at gøre”.

“Jeg ville ønske, jeg havde sagt noget mere”
Blandt de kvindelige og transkønnede studerende havde hver fjerde oplevet nedladende kommentarer eller nedsættende vittigheder på bekostning af deres køn på studiejobbet.

29-årige Elisabeth har fx oplevet, at en mandlig kollega fortalte hende, at hun “struttede”. En anden mandlig kollega har før sagt, at han gerne ville se hende uden tøj på, mens en kvindeligkollega har fortalt hende, at en nederdel, hun havde på, så “slutty” ud.

“Jeg synes, det er ubehageligt at få at vide, at man ser “slutty” ud af en kollega. Hun kunne have sagt, at jeg måske skulle overveje noget andet tøj, men det var unødvendigt at sige, at jeg så løsagtig ud. Det bliver jeg vred over”, siger Elisabeth, der ikke vil have sit efternavn i bladet.

Elisabeth understreger over for Magisterbladet, at da den mandlige kollega sagde, at hun “struttede”, havde hun en sort, højhalset trøje på. Og da kommentaren faldt, grinede hun bare ad ham, men bagefter ønskede hun, at hun havde taklet situationen anderledes.

“Jeg ville ønske, jeg havde sagt noget mere. Men det kan være svært at kommentere på, for man får nogle gange at vide, at det bare er for sjov, og at man er for nærtagende. Jeg gider godt opdrage på mine nære venner, men jeg føler også, at man skal vælge sine kampe”, siger Elisabeth.

“Har I fået hjælp af en kæreste?”

Mens det er hver fjerde, der har oplevet nedsættende vittigheder og kommentarer på studiejobbet, har omkring hver femte studerende oplevet kønschikane på studiet fra medstuderende såvel som undervisere. 25-årige Astrid Fisker læser audiologopædi, som er et studium med mestendels kvindelige studerende. Her oplever hun undervisere, der fx gør grin med kvinders “manglende viden inden for teknologi og sport” under forelæsninger.

“Vi havde en lektor, der skulle undervise os i et statistikprogram, og da vi vendte tilbage til undervisningen nogle dage efter, spurgte han os, hvor mange der kunne finde ud af det uden en kærestes hjælp. Det indikerer for mig, at han mener, man har brug for en mand for at forstå et computerprogram”, siger Astrid Fisker.

En anden gang, hun oplevede noget lignende, var det en mandlig læge, der skulle undervise holdet i øresygdomme og øreskader, hvor han i undervisningen viste et billede af Mike Tyson og startede med at sige: “Ja, I ved nok ikke, hvem det her er”.

“Der sad jeg og tænkte, selvfølgelig ved vi, hvem Mike Tyson er. Jeg interesserer mig måske ikke meget for boksning, men man ved godt, at han bed øret af en anden bokser”, siger hun.

Astrid Fisker beskriver sig selv som en, der normalt ikke er bleg for at sige fra, men hun synes, det er svært at sige noget i en situation, hvor man sidder over for en underviser.

“Når en underviser bare smider sådan en kommentar og hurtigt fortsætter, er det svært at række hånden op og skrue tilbage til en tidligere kommentar. De har en vis autoritet”, siger hun.

“Det skal være synligt, hvor de studerende kan henvende sig”
Kønsforskeren Lise Rolandsen Agustin fra Aalborg Universitet mener, at kommentarerne afspejler den generelle tilstand i samfundet, og at der bag disse udtalelser ligger en opretholdelse af nogle stereotyper, i forhold til hvad vi forventer af de forskellige køn.

“Man burde ikke have kønskrænkende udtalelser på universitetet, og det får også en anden dimension, når det er undervisere, det handler om. De er autoriteter, der er med til at legitimere de her holdninger,” siger Lise Rolandsen Agustin.

Lise Rolandsen Agustin mener, at disse forventninger risikerer at spille ind over for de studerendes selvoplevelse og selvtillid, og hvis disse forventninger også har en indvirkning på, hvordan man ellers bliver vurderet og evalueret på sit studie, har det nogle alvorlige konsekvenser.

“Det kan skabe en kultur, hvor man ikke føler sig tilpas pga. sit køn, og hvis man føler, at man møder en fjendtlig kultur på baggrund af sit køn, kan det være med til at opretholde nogle opdelinger, ift. hvad kønnene vælger og føler, de kan vælge at studere eller arbejde med”, siger hun.

Læs også 10 udvalgte fritekstsvar fra vores undersøgelse, hvor der bliver fortalt om nogle af situationer, de studerende har oplevet, at deres grænser er blevet overskredet i forbindelse med deres studie, studiejob eller som ph.d.-stipendiat.