12.01.2018
Artikel

Sproget er en evig kampplads

Det er et politisk valg ikke at bruge ordet neger. Men det er også et politisk valg at bruge ordet. Sproget er under konstant forhandling på de politiske og kulturelle slagmarker, siger eksperterne.

Af Farhiya Khalid

Kampen om sproget er en kamp om at forme den virkelighed, mennesker indgår i. Jævnligt blusser den offentlige debat om ord som neger, perker og sigøjner op, og ofte sker det med det “politisk korrekte” Sverige som enten inspiration eller skræmmeeksempel. 

Den seneste debat her i landet handlede om begrebet grønlænderstiv, der blev indlemmet i den danske ordbog. Og i Norge blev Store norske leksikon mødt med beskyldninger om politisk korrekthed, da redaktionen valgte at skrive urfolk i stedet for indianer.

Men hvorfor er kampen om ord og begreber et tilbagevendende fænomen? Og kan noget sprog være neutralt og fri for bestemte associationer? Det mener Marie Maegaard ikke. Hun er lektor og forsker i sociolingvistik ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i sprogforandring.

“Intet sprog er helt neutralt. Sproget udvikler sig. Et godt eksempel er begreber inden for psykisk sygdom, hvor ordene har udviklet sig gennem tiden. Fra officiel side kalder man fx ikke en person åndssvag, spastiker eller idiot længere. Man siger heller ikke mongol – men en person med Downs syndrom”, siger Marie Maegaard.

Politisk korrekt sprog
Marie Maegaard understreger, at mennesker oftest indgår i en sammenhæng med andre mennesker. Det enkelte menneske kan altså ikke sige: “For mig er dette ord neutralt”. For hvis dette ikke er tilfældet for de mennesker, man omgiver sig med, bliver det en underlig form for fornægtelse, mener hun.

“Hvis man tager et ord som neger, så er der nogle, der mener, at man godt kan sige, at det er neutralt, for det var det før i tiden. Men i den tid, hvor ordet blev brugt, var der nogle magtrelationer, som ikke var neutrale. At have afrikanske aner blev betragtet som negativt. Det er ikke en objektiv, neutral betegnelse, og det har det måske aldrig været”, siger Marie Maegaard.

Er det såkaldte politisk korrekte sprog særligt opdragende?
“Det mener jeg ikke. Inden for sprogforskningen taler man om sproglig socialisering. Sproget er det, vi bruger til at opdrage med, og det er noget, vi gør hele tiden, for vi socialiseres i høj udstrækning gennem sproget. Gennem vores sprogbrug påvirker vi hinanden og fx vores børn til at forstå verden på bestemte måder, så den politisk korrekte term er hverken mere eller mindre opdragende end den politisk ukorrekte”.

Altså er argumentet om, at man ikke skal regulere sproget eller opdrage gennem sproget, ifølge Marie Maegaard en misforståelse af, hvordan vi egentlig opbygger vores sproglige samfund og vores samfund i det hele taget. Man socialiseres ind i en bestemt opfattelse af verden gennem sproget, forklarer hun.

Hvorfor er sproget så heftig en kampplads?
“Det er gennem sproget, vi fortæller, hvordan verden hænger sammen. Nogle vil ligefrem sige, at man gennem sproget skaber verden. Der findes ikke en objektiv sandhed i sproget, så sproget bliver en kampplads, fordi det er herigennem, vi fortæller, hvordan verden hænger sammen. Og eftersom der ikke findes en objektiv sand idé om det, vil det altid være til forhandling”.

Marie Maegaard forklarer, at diskussion om sprogbrug er et særligt ømtåleligt område. Det er blandt andet, fordi der er en stærk forbindelse mellem det sprog, man bruger, og en følelse af identitet. Derfor kan kritik af en persons sprog blive opfattet som en kritik af personen”, siger hun.

“Vores lille mongol”
Marie Maegaard henviser blandt andet til et studie foretaget af bl.a. socialantropologen Don Kulick fra Uppsala Universitet. I studiet sammenlignede man politisk korrekte begreber i Danmark og Sverige inden for handicapforsorgen, hvor man som plejer i Danmark kunne finde på at sige: “Det her er vores lille mongol”, mens det ville være uacceptabelt i Sverige.

“En af konklusionerne i studiet var dog, at måden, man talte om denne gruppe på, ikke nødvendigvis havde en indflydelse på den måde, man behandlede dem på. Argumentet var, at der er langt mere respekt omkring den enkelte i Danmark, end der faktisk er i Sverige”, siger Marie Maegaard.

Kan et sprog fri for nedsættende ord og begreber om samfundsgrupper ikke skabe en mere positiv verden?
“Det er ikke umuligt. Men studiet, jeg henviser til, konkluderer, at det er mere kompliceret end som så. Der er nogle handlinger, der ikke ændrer sig, bare fordi man ændrer sin sprogbrug. Så er der et begreb som grønlænderstiv, som fremhæver et syn på grønlændere, som er negativt og problematisk. En gruppe som grønlændere i Danmark føler sig ofte i forvejen stigmatiseret, og den underliggende position, de har i samfundet, bliver genetableret i medierne. På den måde betyder det meget, hvordan man omtaler hinanden”.

Brugbare alternativer
Sabine Kirchmeier, der er direktør i Dansk Sprognævn, er i stor udstrækning enig med sprogforskeren. Dansk Sprognævn står blandt andet for at registrere nye danske ord og for den officielle retskrivningsordbog.

Her sidder redaktører og følger med i, hvad der bliver skrevet i aviser, og hvad der bliver sagt i den offentlige debat. Med redskaber som avisarkiver og egne tekstsamlinger til rådighed følger de med i, hvordan ord bliver brugt, og vurderer, om et ord har en chance for at få gennemslagskraft.

“Typisk skal et ord være i brug i cirka tre år. Ordet skal også være hyppigt brugt for at komme med i ordbogen “Nye ord i dansk”, som ligger på vores hjemmeside”, fortæller Sabine Kirchmeier.

Hvordan forholder Dansk Sprognævn sig til de nye ord?
“Vi indsamler ordene. Vi forholder os ikke til deres indhold. Hvis de bliver brugt hyppigt nok, så bliver de indlemmet og beskrevet med angivelse af eksempler og kildehenvisninger. Så er der Retskrivningsordbogen. Der skal ­ordene have bevist deres holdbarhed i endnu længere tid, fordi ordbogen skal dække det almene ordforråd”.

Mener du, at tilgangen til sproget i Sverige og Norge er mere politisk korrekt end i Danmark?
“Hvad angår ordbøger i Norden er politikken ret ens. Vi tager ikke ord, der bliver brugt nedsættende, ud af ordbøgerne, men vi forsyner ordbøgerne med oplysninger om, at ordet fx kan opfattes krænkende. Ordene kommer med, hvis de er meget udbredt”.

Nogle ord kan dog blive nedsættende med tiden, forklarer Sabine Kirchmeier. Ordet sindssyg var fx ikke en negativ betegnelse i 1970’erne, men det er det i dag, fordi man bruger det som skældsord. Derfor fik ordet en brugsmarkering på det tidspunkt, hvor mange begyndte at opfatte det som krænkende, fortæller Sabine Kirchmeier.

Men i Sverige er man gået længere. Det Svenske Akademi besluttede i 2015 at angive forslag til alternative ord til nedsættende begreber, herunder ordet sigøjner. Under opslaget står der, at det er nedsættende, og at man hellere skal anvende ordet roma. Det gælder også ord som neger eller lap, som anses for at være et nedsættende ord for en same. Men den slags alternativer angives ikke i de danske ordbøger.

“Det er ikke blevet efterspurgt. Og vi har i det hele taget ikke ret mange betydningsoplysninger med i Retskrivningsordbogen. Jeg vil da ikke afvise, at vi på et tidspunkt kunne finde på at gøre det. Men det er en beslutning, som redaktionen tager”, siger Sabine Kirchmeier.

Sproget som spejl
Ifølge Sabine Kirchmeier udspringer sprognormer dog ikke fra institutioner som Dansk Sprognævn. Normerne bliver dannet i samfundet, når man debatterer, hvad der er i orden at sige og at kalde hinanden. Nogle samfundsgrupper kan så have mere indflydelse på sproget end andre, hvilket kan komme til at dominere, forklarer Sabine Kirchmeier.

Direktøren mener, at sproget spejler den politiske kultur, vi lever i. Man kan ifølge hende ikke sige, at det er sprogets skyld, når der opstår udtryk, som vi ikke bryder os om. Sproget afspejler den måde, vi tænker på, og den måde, vi ser andre på.

Hun nævner ord som dårekiste eller galeanstalt, der historisk har været helt almindelige, men i dag anses som nedsættende. De bærer på negative associationer, som man i dag ikke ønsker at knytte til ordet psykiatrisk hospital, forklarer Sabine Kirchmeier.

Sabine Kirchmeier beskriver sproget som et system, der giver mulighed for at udtrykke alt. Sproget er fleksibelt, og det tilpasser sig vores måde at tænke på, fordi vi tilpasser sproget til de behov, vi har, forklarer hun.

Hun vil dog hellere tale om hensynsfuld sprogbrug eller ordvalg end et politisk korrekt sprog, da hun mener, det er et valg, man træffer, når man anvender et ord, som kan virke krænkende.

“Vores ord er knyttet sammen med bestemte erfaringer og historiske begivenheder – de lever med i ordene. Når du forholder dig til ord, forholder du dig til den historik, der har været. Og når du skaber nye ord, så er du i dialog med den historik, som andre ord har haft”, siger Sabine Kirchmeier.