“Den stærkeste form for robusthed er i mine øjne den, der vokser ud af skrøbeligheden i hjertet af lederen”, siger Ole Fogh Kirkeby.
12.01.2018
Artikel

Der er brug for skrøbelige ledere

Robuste ledere er nutidens professionelle lejesvende. De gør, hvad der bliver sagt, men skaber mistrivsel og stress blandt medarbejderne. I stedet er der brug for samvittighedsfulde og sensitive ledere, mener filosof Ole Fogh Kirkeby, der er aktuel med en ny bog om ledelse.

Af Signe Bjerre

Robusthed er blevet et mantra. Det optræder igen og igen i stillingsannoncer, jobsamtaler og psykologiske håndbøger. Ingen virksomheder eller organisationer ønsker sig skrøbelige ledere. 

Men ifølge filosof og professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby gør robuste ledere langt mere skade end gavn.

Vil man have innovative, engagerede og motiverede medarbejdere, bør man i stedet ansætte ledere, der har det, Ole Fogh Kirkeby kalder en robust skrøbelighed:

“Den robuste skrøbelige leder har en følsomhed, der gør hende i stand til at forstå sine medmennesker. Hun er samvittighedsfuld, og i modsætning til den robuste leder har hun ikke lukket ned for sit moralske og etiske kompas”, siger Ole Fogh Kirkeby.

I bogen “Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab”, der netop er udkommet, argumenterer han for at droppe idealet om den hårdføre robuste leder til fordel for en mere sensitiv robusthed.

“Der er robusthed, som vi har brug for, og robusthed, som bør forsvinde fra jordens overflade. Det bør de mennesker, der bruger ordet robusthed i ansættelsesannoncer, ansættelsessamtaler og HR-aktiviteter, tænke alvorligt over”, siger Ole Fogh Kirkeby.

Hårdføre lejesvende
Robusthed er nemlig et vidt begreb, og hvad man lægger i ordet, afhænger meget af, hvem der bruger det.

Overordnet er der ifølge Ole Fogh Kirkeby fire forskellige former for robusthed: “massiv robusthed”, “offensiv robusthed”, “sensitiv robusthed” og “spændstig robusthed”. De to første er kendetegnet ved hårdførhed og mangel på empati. Mens de to sidste er kendetegnet ved modstandskraft, situationsfornemmelse, empati og mod til at sige fra.

“En del ledere i dag bliver udvalgt ud fra deres massivt aggressive robuste egenskaber. De bliver hyret ind som professionelle lejemordere og bliver typisk ansat ud fra deres evne til at kunne gå ind og barbere en organisation ind til benet”, siger Ole Fogh Kirkeby.

Det kan være en fordel, hvis formålet er at opnå hurtige økonomiske resultater, men på sigt kan den type ledere være ødelæggende for organisationen:

“Hvis det ikke går ud over kvaliteten, kan det måske være godt for profitten på kort sigt, men på den lange bane er det skadeligt for virksomheden, da mange medarbejdere ender med at gå ned med stress eller søge over til andre virksomheder”.

Mange tabere
Problemet med de massivt robuste ledere er, ifølge Ole Fogh Kirkeby, at de ser medarbejderne som midler og ikke som mål:

“De massivt robuste ledere har skåret forbindelsen til deres egne værdier. For dem er medarbejderne bare arbejdende kroppe og hjerner. Deres følelser angår ikke dem. Og det er det, der er problematisk. Ledere administrerer jo ikke robotter, men liv. Derfor er deres syn på medarbejderne både umoralsk og uetisk”.

Når der i jobannoncer står, at en organisation søger en robust leder eller medarbejder, kunne der ifølge Ole Fogh Kirkeby lige så godt stå, at organisationen søger en leder eller medarbejder uden samvittighed i forhold til andre og uden omsorg for sig selv.

“Den offentlige sektor udvikler sig desværre i den retning i øjeblikket. I både sundhedssektoren, undervisningssektoren og omsorgssektoren er det sådan, at der hele tiden skal spares og strammes økonomisk. Derfor foretrækker man hårdføre, robuste medarbejdere og ledere, der ikke stiller sig kritiske”, siger han.

Taberne er både de mange medarbejdere, der ikke kan klare mosten, og alle dem i samfundet, besparelserne går ud over: de ældre, børnene, de arbejdsløse og de syge.

“Oplevelsen hos uddannet sundhedspersonale er, at de ikke kan udføre deres kerneopgaver. De skal hele tiden træffe et valg om, hvad de skal vælge fra. Og hvis man nu er i besiddelse af menneskets måske allervigtigste egenskab, nemlig samvittighed, har man det meget dårligt med det. Så det er nemmere med medarbejdere og ledere, der kan sætte deres samvittighed på pause. Men det har store menneskelige omkostninger”.

Den sensitive leder
Ole Fogh Kirkeby definerer en god leder som en, der er i kontakt med sine egne værdier, og som har mod til at sige fra, hvis arbejdsvilkårene bliver uacceptable. Og netop det er noget af det, der kendetegner den robuste skrøbelige leder, som Ole Fogh Kirkeby mener bør være et ideal:

“Den robuste skrøbelige leders egenskab er, at hun har samvittighed, og at hun ikke har lukket ned for sit moralske og etiske kompas. Hvis et menneske er bevidst om sine værdier, ved det med sig selv, når en handling overskrider det, vedkommende står for, og en sådan leder formår at lede opad”, forklarer han.

Robusthed er i denne sammenhæng ifølge Ole Fogh Kirkeby en positiv robusthed, der skal forstås som viljestyrke, modstandskraft og handlekraft. På samme måde skal skrøbelighed forstås som en positiv sensitivitet, der indebærer intuition, kreativitet, empati og medmenneskelighed.

“Den stærkeste form for robusthed er i mine øjne den, der vokser ud af skrøbeligheden i hjertet af lederen, så han eller hun kan identificere sig med medarbejderen”, siger Ole Fogh Kirkeby.

Tør indrømme fejl
Den robuste skrøbelige leders egenskaber hænger med andre ord tæt sammen med medarbejdernes arbejdsglæde og motivation. Og i sidste ende også organisationens overlevelse.

“Jeg har valgt at kalde det for det generøse lederskab, fordi den robuste skrøbelige leder lader en dør stå åben for fejlskønnet. Hun er i stand til at erkende det, hvis hun tager fejl. Men samtidig har hun den robusthed, der skal til for ikke at blive handlingslammet”, siger Ole Fogh Kirkeby.

Når den berigende, skabende og fællesstyrkende skrøbelighed kombineres med en passende del robusthed, har vi altså ifølge Ole Fogh Kirkeby den ideelle leder, der er åben for dialog.

“Der er brug for robuste skrøbelige ledere, fordi de har den empati, der skal til for at fornemme, hvordan medarbejderne har det”, siger Ole Fogh Kirkeby.

Han peger på erhvervskvinden og tidligere koncernchef i TrygVesta Stine Bosse og Hjalte Aaberg, regionsdirektør i Region Hovedstaden, som eksempler på robuste skrøbelige ledere, som Ole Fogh Kirkeby tror, at vi vil se flere af i fremtiden:

“De yngre generationer i dag tør være kritiske og stå fast på deres værdier. De er ikke så autoritetstro. Derfor tror jeg også, at vi fremover kommer til at se langt flere robuste skrøbelige ledere både i det offentlige og i det private erhvervsliv”, siger han.