Postdocerne får besked på, at de ikke kan regne med at få en fast stilling, så hvordan får de et fast fodfæste på arbejdsmarkedet? Sådan lyder spørgsmålet fra postdoc Dan Hirslund, der har stillet sig i spidsen for de løstansattes oprør på Københavns Universitet.
08.12.2017
Artikel

De løstansatte er normalt så flinke og rare, men nu har de fået nok

Der er flere og flere midlertidige ansættelser på de danske universiteter. Det har fået en gruppe løstansatte forskere på Københavns Universitet til at gøre oprør. “Vi føler os svigtet af fagbevægelsen”, siger formanden.

Af Farhiya Khalid og Troels Kølln

Strømmen af mennesker, der går trægt op ad trapperne ved Islands Brygge metrostation, har nærmest alle samme destination – Søndre Campus, for nogle bedre kendt som KUA. Her finder man Københavns Universitets Humanistiske Fakultet, hvor man ved indgangen hilses af et grønt hegn udsmykket med farvestrålende graffiti af den kontrollerede slags.

Hegnet omkranser et større byggerod, men efter kaos kommer orden. Gennem svingdøren træder man ind i et lyst caféområde, hvor birkestammer med kroner af hvidt skum “gror” op af gulvet. Ved et tildækket flygel i midten af rummet står Dan Hirslund. Med et fast håndtryk hilser han velkommen og byder på kaffe.

Dan Hirslund er antropolog og ansat som postdoc med seks midlertidige ansættelser bag sig, siden han blev ph.d. i 2012. I dag repræsenterer han en gruppe løstansatte forskere og undervisere, der har valgt at bryde med det etablerede faglige system og danne deres egen klub. En T-VIP-klub for midlertidigt ansatte videnskabelige medarbejdere, der føler sig svigtet. T’et står for temporary.

“Gruppen af midlertidigt ansatte er vokset voldsomt de sidste 5-10 år, og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig fremover. Samtidig har det været svært for fagforeningerne at håndtere udviklingen, fordi de har arbejdet for at forbedre de fastansattes forhold”, siger Dan Hirslund.

Det akademiske proletariat vokser
T-VIP-klubben tæller ca. 200 løstansatte forskere og undervisere, primært postdocer ved det Humanistiske Fakultet på KU. Og der er nok at rekruttere fra, for gruppen af løstansatte vokser med fuld fart. Antallet af postdocer er fra 2011 til 2017 steget med ca. 48 procent, mens antallet af deltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere, herunder eksterne lektorer og videnskabelige assistenter, er steget med ca. 30 procent. Det viser en opgørelse over midlertidige ansættelser på landets otte universiteter, som Magisterbladet har udarbejdet.

Gruppen udgør nu 63 procent af alle videnskabelige medarbejdere på KU. Den er en del af det, den britiske økonomiprofessor Guy Standing i 2011 døbte prekariatet – en sammentrækning af begreberne prekær og proletariat, der henviser til en voksende social klasse, der arbejder og lever under usikre vilkår med skiftende midlertidige ansættelser. Den akademiske del af prekariatet ville tidligere oftere have fået faste stillinger på fx universiteter, medier eller i den kreative branche, men må i dag i højere grad tage til takke med midlertidige kontrakter eller springe mellem forskellige tidsbegrænsede projektansættelser. Tal fra Dansk Magisterforening viser, at omtrent hver femte akademiker i den offentlige sektor i 2016 var ansat i en tidsbegrænset stilling. 

 Dan Hirslund mener, at den voksende gruppe af løstansatte tyder på, at fagbevægelsen har manglet et svar på de “gentagne angreb på den eksisterende arbejdsmarkedsstruktur”. Problemerne er blot vokset, og forskeren mener ikke, der har været hjælp at hente fra bl.a. Dansk Magisterforening.

“Der er en strukturel blindhed, som jeg synes skal tages op. Når man ansættes i midlertidige stillinger på universitetet, føler man ikke, at man er under tillidsrepræsentantens vinger. Det er en udfordring, fordi vi i særdeleshed er nogle af dem, der har behov for støtte”, siger Dan Hirslund.

Vi skammer os over at være løstansatte
Dan Hirslund mener, at tillidsrepræsentanterne af naturlige årsager har lært at fokusere på klassiske lønmodtager-problematikker, fx ferie, pension og omsorgsdage, som er mindre relevante problematikker for de løstansatte, der har mere umiddelbare problemer.

“De primære udfordringer som postdoc i Danmark er ikke lønnen. Den har fagforeningerne været gode til at forhandle. Men den midlertidighed, vi oplever, føler vi ikke afspejles i fagforeningspolitikken”, siger Dan Hirslund.

Et af de problemer, Dan Hirslund peger på, er de manglende karrieremuligheder, når man ansættes i en midlertidig stilling.

“Vi får at vide tydeligt, at vi ikke kan regne med at få en fast stilling, så hele gennemsigtigheden omkring karrieren er røget. Det vil sige, at stillinger bliver besat gennem uformelle kanaler, og det er uigennemskueligt, hvornår hvem får hvad. Man skal hele tiden have antennerne ude og gøre sig til”, siger han.

De løstansatte føler også, at de altid skal være flinke og samarbejdsvillige for at få en fod i døren, og de usikre ansættelser og den udsathed, gruppen oplever, afføder en underdanighed, som Dan Hirslund mener undergraver gruppens selvstændighed som forskere.

“Noget af det, der bliver produceret mest i dette system, er skam. Vi skammer os meget over stadig at være løstansatte. Jeg er fx 45 år og har stadig ikke en fast stilling som akademiker. Så tænker man, at det er, fordi man ikke er dygtig nok”, siger han.

Den nyoprettede klub kæmper for at få skabt længerevarende ansættelser, som er bedre tilpasset en karrierevej, og den vil sikre, at postdocere ikke bliver brugt til helt korte ansættelser for at fylde tomme huller ud i to eller seks måneder ad gangen. Universitetet skal have en klar udviklingsplan for postdocerne.

Har fagbevægelsen sovet i timen?
Nana Wesley Hansen er lektor og forsker ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier på Københavns Universitet. Hun mener, der er et klart efterslæb ift. de løstansatte på universiteterne, som fagforeningerne må være opmærksom på.

“Der har været en hastig udvikling på universiteterne, så der er opstået et tidsmæssigt strukturelt problem, hvor fagforeningerne ikke har haft nok tid til at tage de kampe med arbejdsgiverne, der skal til for at opbygge de løstansattes rettigheder. Tillidsrepræsentanterne for denne gruppe har altså ikke særlig mange redskaber i værktøjskassen”, siger Nana Wesley Hansen.

Hun kalder situationen for “en klassisk insider-outsider-problematik”, hvor insidergruppen har nogle etablerede kår, mens outsidergruppen oplever, at deres kår er væsentlig ringere, fordi de ikke er omfattet af samme regler og beskyttelse.

“Jeg synes, det er et stærkt tiltag, at de løstansatte organiserer sig og siger, de har brug for en bedre repræsentation. Man kunne sagtens spørge, om fagforeningerne har sovet lidt i timen, for der sidder tydeligvis en gruppe, som igen og igen ikke mener, deres sag bliver løftet”, siger lektoren.

Nana Wesley Hansen mener, der må ske en organisering og en oprustning fra fagforeningernes side og et øget fokus på problemet, hvis de vil beholde denne gruppe som medlemmer.

“Fagforeningerne må være skarpere”
Dan Hirslund taler roligt, men kontant, da han opridser gruppens ønsker.

“Vi ser gerne, at der bliver mere fokus på postdocernes kontrakter, så de er sikret en længde med nogle minimumskrav. Man kunne forestille sig, at Dansk Magisterforening sagde, at man ville have en aftale om, hvor stor en andel af de ansatte der må være på midlertidige kontrakter”, siger Dan Hirslund.

“Fagforeningerne bør tænke over, hvorfor man accepterer, at en større andel af de videnskabelige forskere og undervisere er ansat på midlertidige kontrakter”, tilføjer han.

En mærkesag for klubben er også den overhead, der følger postdocernes forskningsbevillinger. Et administrationsbidrag på op til 44 procent, der gives til at dække universitetets fællesudgifter: “Vi kommer altså med flere penge, end vi koster, så de penge bør øremærkes postdocernes karriereudvikling, når det nu er dem selv, der kommer med pengene”.

DM: Vi har fokus på de løstansatte
De mange løstansatte har længe været på dagsordenen i Dansk Magisterforening, påpeger formand Camilla Gregersen. Da Camilla Gregersen stillede op som formandskandidat i DM, sagde hun, at de løstansatte er DM’s største udfordring, og økonomen Guy Standing, der står bag prekariatsbegrebet, har to gange været oplægsholder i Dansk Magisterforening.

Siden har DM foretaget en kortlægning af løstansatte, der var et hovedemne på DM’s første kongres i 2016. Men der er plads til at forbedre politikken på området og finde de rigtige krav at stille på vegne af de løstansatte, medgiver Camilla Gregersen.

“Vi har blandt andet finansieret et forskningsprojekt, som forskerne er ved at lægge sidste hånd på. Det er det første kvalitative projekt, som går ind og kigger på, hvordan vilkårene er lige nu på arbejdspladserne, og håbet er, at det vil medføre konkrete politiske ideer til, hvad der kan gøres for denne her gruppe”, skriver Camilla Gregersen.

Samtidig siger Camilla Gregersen, at hun sætter pris på engagerede medlemmer, og at det glæder hende, at der er flere postdocer, der ønsker at være aktive på KU.

“Jeg bakker op om, at der nu bliver holdt møder om, hvordan man kan styrke interessevaretagelsen for ­T-VIP’erne på de enkelte universiteter. Det kan både synliggøre, hvad DM allerede gør, og vi får nye ideer til, hvad der mere kan gøres”, siger Camilla Gregersen til Magisterbladet.