08.12.2017
Artikel

Kan 7 initiativer redde fremmed­sprogene?

Regeringens sprogstrategi skal rette op på en faldende interesse for fremmedsprog. “Det svarer til at ville kurere et brækket ben med et høreapparat”, siger en institutleder på Twitter.

Af Troels Kølln
Da Københavns Universitet stod til at lukke 13 småsprogsfag i starten af 2016, meldte daværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ud, at der nok skulle komme en sprogstrategi i løbet af året. Små to år senere er regeringens sprogstrategi klar. Spørgsmålet er, om den kan gøre en reel forskel?

Målet med sprogstrategien er, at flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og dygtiggøre sig i andre sprog end engelsk. Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante og kunne tiltrække dygtige studerende – ikke mindst på læreruddannelserne. Der er nemlig store problemer med sproginteressen blandt elever og studerende, lyder det.

Det skal sikres med disse 7 tiltag, der finansieres med i alt 100 mio. kr. over fem år:

  • Et nyt nationalt center for fremmedsprog, der skal arbejde på at løfte sprogområdet på tværs af uddannelsessystemet – fra folkeskole til universitet. Det får 99 mio. kr. i perioden 2018-2022.
  • Et småfagsråd skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver økonomisk tilskud til små humanistiske fag.
  • Ny overbygningsuddannelse i konferencetolkning indføres på Aarhus Universitet. 1 mio. kr. sættes af.
  • Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde sprogstrategier.
  • Forsøg med en femårig friuddannelse for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser.
  • En følgegruppe skal årligt gøre status på sprogområdet.
  • Kortlægning af de eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog.

“Noget af det, der er virkelig godt i sprogstrategien, er, at der er fokus på, at det er en national udfordring. Det er enormt positivt, at man ikke bare ser på sproguddannelserne på universiteterne, men også folkeskolen, ungdomsuddannelserne og professionshøjskolerne”, siger Henrik Halkier, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

De penge, der følger med sprogstrategien, matcher dog ikke omfanget af de besparelser, sproguddannelserne på både universiteterne og professionshøjskolerne har måttet gennemføre de seneste år, pointerer han.

Mere skarp er kritikken fra Jørn Boisen, der leder Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

“Det er en ond drøm, der går i opfyldelse: didaktiske løsninger på strukturelle problemer. Det svarer til at ville kurere et brækket ben med et høreapparat”, skriver han på Twitter.

Selv om der måske ikke følger så mange penge med sprogstrategien, er den alligevel et vigtigt skridt i den rigtige retning – særligt for professionshøjskolerne. Det mener prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen.

“For professionshøjskolerne er det ekstremt godt, at der er kommet en national sprogstrategi. Når vi er optaget af det, er det selvfølgelig, fordi vi varetager en vigtig brik i sprogudviklingen. De lærere, vi udvikler, er dem, der skal lære og motivere de unge til at lære sprog”, siger han til Magisterbladet.