08.12.2017
Artikel

Frokostkrigen: Derfor bliver det op ad bakke for staten

Akademikerne er gået i offensiven i spillet om betalt frokost, og det ser ud til, at lønmodtagerne har en stærkere sag end Moderniseringsstyrelsen. Det siger en ekspert i arbejdsret.

Af Thomas Bøttcher

Det vil være et groft brud på overenskomsten, hvis politifolk, miljøsagsbehandlere, fuldmægtige og andre af statens ansatte får frataget retten til betalt frokost, lyder det i samlet kor fra lønmodtagernes organisationer.

Kigger man i overenskomsten for akademikerne i staten, står der imidlertid ikke et ord om betalt frokost. Så kan Moderniseringsstyrelsen ikke have en pointe, når den siger, at den betalte frokostpause er et personalegode, der til enhver tid kan opsiges på linje med en frugtordning?

Ikke ifølge de statslige lønmodtagerorganisationer. I Politiken har AC’s formand, Lars Qvist­gaard, fremlagt en række gamle dokumenter, der understøtter påstanden om, at Moderniseringsstyrelsen ikke har ret.

I første omgang vil Lars Qvistgaard rejse sagen politisk og forsøge at overtale innovationsminister Sophie Løhde (V) til at lægge sagen ned. Hun er den politiske chef for Moderniseringsstyrelsen og repræsenterer samtidig regeringen som statens øverste arbejdsgiver.

Lykkes dette ikke, vil sagen overgå til de kommende overenskomstforhandlinger, hvor de statslige lønmodtagere har rejst krav om, at forhandlingsmodparten accepterer betalt frokost som en del af overenskomsten, før forhandlingsresultatet sendes til afstemning blandt medlemmerne.

At kravet vægtes tungt, er slået fast i en udmelding til magisterbladet.dk fra formanden for de forhandlingsberettigede organisationer på statens område, Flemming Vinther.

“Jeg kan slet ikke se vores medlemmer stemme ja til en ny overenskomst, hvor frokostpausen ikke skulle være en del af overenskomsten, og dermed altså takke ja til 2,5 timers merarbejde om ugen uden løn”, sagde han.

Det svarer til hele 7,25 pct. af lønnen.

Står Moderniseringsstyrelsen fast på sin udlægning, er der dermed potentielt udsigt til en konflikt, der kan berøre op imod 180.000 lønmodtagere.

Lønmodtagerne har vundet to sager
Det afgørende spørgsmål er, om Moderniseringsstyrelsen har en sag, når de kalder frokostpausen for en kutyme.

DM Offentlig har spurgt partner og leder af afdelingen for ansættelsesret i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, Michael Møller Nielsen. Han repræsenterede tidligere i år LandbrugsMedierne i en lignende sag, hvor modparten var Dansk Journalistforbund (DJ), og emnet også var betalt frokost. Sagen blev afgjort til lønmodtagers fordel, ligesom det var tilfældet, da DR’s ansatte i februar fik lov til at beholde den betalte frokost.

Ifølge Michael Møller Nielsen er det oplagt at skæve til de to sager, hvis man vil vurdere det mulige udfald af en ny faglig voldgift om betalt frokost.

“Det, som dommerne lagde til grund for deres afgørelse i DR-sagen og også i den sag, jeg førte for LandbrugsMedierne, var jo blandt andet, om nogle af parternes adfærd tidligere havde givet anledning til, at arbejdsgiverparten kunne antage, at man alene anså den betalte frokost som et vilkår, der strider mod overenskomsten. Og det var ikke tilfældet. Jeg tror, at dommerne i en ny sag vil læne sig op ad samme begrundelse”, siger han.

I deres begrundelse anførte dommerne, at parterne siden 1964 “må antages” at have forstået betalt frokost som en del af aflønningen, og at der “intet belæg” var for det modsatte synspunkt.

De fremlagte dokumenter i Politiken følger netop denne logik, mener Michael Møller Nielsen.

“De indikerer jo, at staten har accepteret det som en ret, der supplerer overenskomsten og dermed lever og dør sammen med overenskomsten”, siger han.

Kan arbejdsgiverne omvendt hive en kanin op af hatten, der peger på, at lønmodtagerorganisationerne tværtimod har accepteret, at det var en ret, der stred mod overenskomstens bestemmelser, ja, så tæller det i arbejdsgivers favør, forklarer han. 

Men det sidste er tvivlsomt, mener Michael Møller Nielsen. Det skyldes ikke mindst, at overenskomsterne, der var genstand for kendelsen i DR-sagen, dybest set har oprindelse i den samme offentlige overenskomstsfære, som Moderniseringsstyrelsen nu henviser til i sit brev.

DR er en statslig virksomhed og fulgte derfor oprindeligt de overenskomster, der blev aftalt mellem Finansministeriet og de faglige organisationer.

Derfor vil en retssag være vanskelig for arbejdsgiverne, vurderer Michael Møller Nielsen.

“Det er nok usandsynligt at tro, at arbejdsgiverne kan komme med et eller andet, der vender op og ned på verden, efter DR-kendelsen”.  

OK 2018 handler ikke kun om frokostpause – her er DM’s syv andre overenskomstkrav
DM har 42 krav til de kommende overenskomstforhandlinger. De kan samles under disse syv temaer:

1. Mere løn og pension
Fagforening Classic: Mere løn, mere pension. Særligt ph.d.er skal have bedre pension. 
2. Tiltag for et bedre psykisk ­arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø skal indgå i APV’en, og man skal bedre kunne sikre medarbejdere, der har flere forskellige tjenestesteder, eller hvis arbejdspladsen flytter. 
3. Mere kompetenceudvikling
“Employability” er overskriften på de af DM’s krav, der handler om at sikre, at medlemmerne kan udvikle sig i jobbet og dermed stå stærkere på arbejdsmarkedet. 
4. Bedre forhold i usikre ­ansættelser
Freelancere og andre selvbeskæftigede skal have bedre forhold på linje med fastansatte. Tidsbegrænsede stillinger skal ikke kunne misbruges af arbejdsgiver til billig arbejdskraft. 
5. Mere barsel til far eller partner
Der skal være 12 ugers øremærket barsel med løn til far eller partner. 
6. Tillidsrepræsentanter skal sikres
Tillidsrepræsentanter skal sikres bedre mod fyring, og de skal have bedre mulighed for at varetage deres hverv. 
7. Aftalerne skal slås fast
DM vil have gjort klart, at betalte frokostpauser skal ses som en del af overenskomsten, og har også fokus på chef- og lederaftaler. Desuden skal studenterarbejde være overenskomstdækket.