“Vi bruger fetch-robotten til at undersøge, hvilke hjælpefunktioner de ældre har brug for i dagligdagen”, siger professor Henrik Christensen.
08.12.2017
Artikel

Humanister skal skabe menneskelige robotter

Robotter er på vej ind i vores hjem. Derfor er det vigtigt, at de kan interagere med os på en værdig og brugervenlig måde.

Af Anna Dalsgaard

Når du bliver gammel, er det sandsynligt, at du har en robot ved din side. En robot, som kan tilpasse sig dine behov og din sindstilstand. Den vil notere sig det, hvis du glemmer at spise og tage din medicin. Den kan hjælpe dig med at stå op, gå i bad, tænde for dit yndlingsmusikprogram og sørge for, at du kommer til sociale arrangementer. Med andre ord vil den tilpasse sig dine vaner og dine kognitive eller mentale evner og hjælpe dig med at holde fast i en værdig dagligdag. 

Robotterne er på vej ind i vores privatliv, og derfor er det en stor og vigtig udfordring at gøre robotterne klar til at interagere direkte med mennesker. Det mener den danske datalogiprofessor Henrik Christensen, som leder et robotforskningscenter på University of California i San Diego.

“Vi bygger fx robotter til ældre mennesker, så de kan klare sig hjemme i længere tid. Og vi bygger robotter til børn, som hjælper dem med at lave lektier. Derfor er det vigtigt, at vi som udviklere har forståelse for, at børn og ældre ikke er eksperter. De skal kunne anvende robotterne, selv om deres teknologiske færdigheder ikke er så store”.

Humanister skal ind over
For at kunne interagere med mennesker skal robotterne både være brugervenlige og kunne løse opgaver på en værdig og etisk måde.

“Det er fx ikke ligegyldigt, hvordan robotten hjælper gamle mennesker i bad”, siger Henrik Christensen, som derfor mener, det er vigtigt at supplere ingeniørvidenskaben med videnskaberne på humaniora.

“Robotudviklingen har mest været drevet af ingeniørvidenskab, hvor fokus er på teknik og teknologi. Det skal den blive ved med, men den skal suppleres af udviklere, som har fokus på de mennesker, der skal bruge robotterne”, siger han. Og efter hans mening har eksempelvis humanister, kommunikationsfolk og designere den uddannelse og menneskelige indsigt, der skal til.

“Det er vigtigt, at vi forholder os til, hvilke oplysninger vi kan indsamle om en dement person, fx via sociale medier. Og vi skal finde ud af, hvordan vi kan udnytte robotterne, så de gamle ikke bliver isoleret fra samfundet, men forbliver en del af det. Nogle vil på Facebook, andre vil have en lydbog eller høre musik. Vi skal levere værdige oplevelser, og det skal vi bruge de humanistiske eksperter til”, siger han.

Empatiske robotter
Henrik Christensen fortæller, at en robot vil kunne tilpasse sig brugerens individuelle behov.

“Den kan finde ud af, om vi er glade, livlige, passive eller frustrerede, og tilpasser sine servicer eller sine tilbud efter det”, siger Henrik Christensen og fortæller, at en robot fx er ret velegnet til at hjælpe børn med uddannelse og lektier.

“Hvis barnet er ked af det og ikke har lyst til at lave matematik, kan robotten foreslå at spille et spil”, siger han.

På spørgsmålet, om det ikke er fremmedgørende i sig selv at blive passet og uddannet af en robot, svarer han, at vi må erkende, at vi lever i en verden, hvor der ikke er ressourcer eller personale nok til at tage sig af individuelle behov hos børn og gamle. Robotterne skal ikke være en erstatning for menneskelig kontakt, men når det nu skal være, kan vi lige så godt udnytte robotterne alt det, vi kan.

“En robot kan være en god lektiehjælper. For teknologien gør det muligt at interagere med det enkelte barn, så vi kan tilbyde uddannelse på en måde, så barnet synes, det er sjovt og spændende at lære, siger han og nævner, at de børn, som fx ikke trives i skolen eller med lektiehjælperen, kan få en ulyst til at lære, som kan forfølge dem resten af livet.

Børn i Boston og Texas har allerede prøvet uddannelsesrobotterne, og Henrik Christensen ser også et stort potentiale i det asiatiske marked, hvor børnene typisk er bundet op på undervisning i op til 10 timer om dagen.

“Og så er det frustrerende, hvis hjælpelæreren ikke er en god pædagog”, siger han.

Robotten kan give livskvalitet
Når det gælder gamle mennesker, kan robotten holde snor i hverdagen ved at “overvåge” de gamles liv og vaner i et stykke tid og derefter servicere dem i forhold til interesser og behov. Robotten kan registrere individuelle interesser og finde ud af, om man plejer at læse bøger, løse kryds og tværs, gå tur eller høre musik.

“Vi har lige taget hul på et projekt sammen med IBM, hvor vi undersøger, hvordan vi kan levere en robot, som kan tilpasse sig ældre mennesker. Deres funktioner reduceres ofte, og hukommelsen svigter, så de kan glemme at slukke for komfuret, tage medicin osv. Vi ser på graden af kognitive kompetencer og på de fysiske aspekter, såsom at komme i bad, få mad og komme ud af huset”, siger Henrik Christensen.

En robot kan også skabe tryghed. Hvis den fx registrerer en høj lyd og ingen efterfølgende aktivitet, går den hen og ser efter, om personen er faldet, og tilkalder hjælp, hvis det er nødvendigt. Og hvis personen normalt står op kl. 7 og stadig ikke er oppe kl. 9, sender robotten besked, så der bliver tjekket op på, om der er noget galt. Og ikke nok med det. Lægen kan også læse med på robotten og finde ud af, hvordan det står til.

Tværvidenskabeligt samarbejde
I dag er det stort set kun ingeniører, der udvikler robotterne. Men det er på høje tid, at robotterne også får en form for social intelligens, og derfor skal humanisterne være med.

“Ingeniører er ikke uddannet til at tænke menneskelige og etiske aspekter ind i robotterne, så derfor må vi sammensætte tværvidenskabelige udviklingsgrupper, så vi får flere kompetencer og mere viden i spil”, siger Henrik Christensen.

Han mener, at det tværvidenskabelige allerede skal opstå i studietiden, og at universiteterne skal blive bedre til at blande faggrupperne.

“Det er sundt og lærerigt at blive eksponeret for, hvad andre bringer ind. Jeg har mødt designere, der vidste mere om materialer, end jeg gjorde. Det giver ahaoplevelser, og derfor skal vi have mange forskellige fagligheder i samme rum. Både interaktionsforskere, designere, humanister og ingeniører. Det er vigtigt, hvis vi vil være succesfulde”, siger Henrik Christensen, som mener, at Danmark skal udnytte muligheden for at bygge robotter.

“Danmark bruger mange penge på ældresektoren og har samtidig gode og brugbare erfaringer med design af høj kvalitet, fx B&O. Så man burde lave danske robotter, som kan interagere med mennesker”, siger han.