“Man kan ikke bare teste, om teknologien virker i sig selv. Man er nødt til at medtænke, hvordan mennesker interagerer med den”, siger professor Cathrine Hasse.
08.12.2017
Artikel

Kunstig intelligens kræver kritiske hjerner

I menneskers samspil med kunstige intelligenser opstår nye behov for humanisternes kompetencer. Uden dem vil teknologien ganske enkelt ikke blive en succes. Det siger eksperter og forskere til Magisterbladet.

Af Helle Baagø

Rundtomkring i virksomheder, organisationer, konsulenthuse og uddannelsesinstitutioner vokser et nyt digitalt jobmarked frem. Udviklingen af kunstig intelligens er i gang med at nedbryde siloerne mellem humaniora og socialvidenskab på den ene side og ingeniørkunst og naturvidenskab på den anden.

Psykologer, antropologer og sprogteknologer er nogle af de humanister, der i første omgang har fået lov til at arbejde med kunstige intelligenser som IBM’s virtuelle superhjerne Watson.

Watson vandt i 2011 en Jeopardy-konkurrence, fordi den vidste mere om oldtidsfund end to af turneringens stormestre.

I dag arbejder blandt andet IBM, Google, Microsoft og Facebook med at udnytte potentialet i kunstig intelligens, som fx bruges til at stille præcise kræftdiagnoser og gennemføre kompleks juridisk sagsbehandling hos advokatfirmaer.

Tæt samspil
De nye kunstigt intelligente robotter skal kunne fungere i tæt samspil med levende mennesker og tage højde for brugernes adfærd, behov og følelser, fortæller professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet.

Hun leder som den første antropolog og kultursociolog et EU-forskningsprojekt om robotter, REELER. Hidtil har EU’s robotprojekter været styret af ingeniører.

REELER sigter mod at øge bevidstheden om de etiske og samfundsmæssige problemstillinger inden for robotudvikling. Projektet involverer økonomer, antropologer, filosoffer og robotforskere.

“Lige nu er robotdesignere flere steder i Europa i gang med at designe fremtidens robotter til ældre i eget hjem. Robotteknologien rykker ud af industrien og ind i vores hverdag. Alligevel er det sjældent, at udviklerne går ud i hjemmene og spørger ind til folks behov”, siger Cathrine Hasse og giver følgende eksempler:

“Hvis fru Jensen taber sine briller, vil hun så gerne kunne bede robotten om at finde dem? Vil hun, hvis hun falder, ringe til sin datter i Canada eller få robotten til at tilkalde hjælp? Vil fru Jensen acceptere, at hendes hjem indrettes om, eller at hun må flytte, hvis robotten skal kunne hjælpe hende?

Antropologer og andre humanistiske forskere kommer ind på denne type spørgsmål, som handler om værdighed og etik”, forklarer hun.

Cathrine Hasse peger på, at de tekniske udviklere har mange gode intentioner, men at de arbejder i lukkede rum.

“Man kan ikke bare teste, om teknologien virker i sig selv. Man er nødt til at medtænke, hvordan mennesker interagerer med den. Den erkendelse kan man se internationalt, hvor større virksomheder i gang med at nedbryde barriererne mellem humanister og teknikere”.

I tyske robotvirksomheder sidder der fx sociologer sammen med ingeniører i designafdelingen, forklarer Cathrine Hasse.

“Jeg er helt sikker på, at den tendens vil brede sig, selvom den ikke helt er slået igennem i Danmark endnu”, siger hun.

Blød viden
At udvikle teknologien kræver andet end tekniske kompetencer, mener sprogforskeren Erik David Johnson, der i 2017 blev kåret til årets it-konsulent af Mediehuset Ingeniøren.

Erik David Johnson har en BA fra Københavns Universitet i engelsk, kognitiv semantik og analytisk sprogfilosofi og en kandidat i software engineering fra ITU med speciale i kunstig intelligens.

Han arbejder i dag i virksomheden Netcompany med løsninger for virksomheder og organisationer.

Et eksempel er et udviklingsprojekt for grossistvirksomheden A&O Johansen. Her oversætter it-konsulenten data til kunstigt intelligente modeller, der kan forudse, hvilke kunder der vil søge andre steder hen.

“Jeg står med et ben i it-lejren og et ben i den humanistiske”, forklarer han og beskriver processen sådan:

“Opgaven er at omsætte blød viden om kundernes sprog, kultur og motivation til en model, der skal have serveret kaotiske data som tal mellem 0 og 1. Det er en empatisk, kreativ øvelse, hvor den humanistiske verden har meget at byde på. Udviklingsprocessen kræver elasticitet og fleksibilitet i den måde, man tænker på, og en dybde og bredde i den måde, man opfatter verden på”.

“Vi er som humanister uddannet til at være kritiske og skifte standpunkt, og vi skynder os ikke ned ad de samme veje, som man har gået på hidtil. Hvis man bare følger en algoritme blindt, kommer det ikke til at fungere”, siger han.

Det lyder rimelig nørdet. Hvor mange med en humanistuddannelse kan følge i dit spor?

“Først og fremmest skal man væk fra kassetænkningen om, at enten er du humanist, eller også er du it-udvikler. Hvis dit udgangspunkt er humanistisk, og du vil ind i en teknisk dimension, skal du som udgangspunkt være villig til at sætte dig ind i en ny verdensforståelse”, siger han.

Erik David Johnson understreger, at man som humanist skal kunne samarbejde med mennesker, der tænker i teknologi, og have respekt for dem, der har forretningsforståelse.

“Det er en stor fordel, hvis du lærer dig at programmere bare i simple systemer. Du skal gennem din uddannelse lære at arbejde med data – og du skal være passioneret, så du hele tiden bliver bedre”, siger Erik David Johnson.

Han er for nylig inviteret ind i IDA’s Sirikommissionen, der tæller medlemmer med en teknologisk, naturvidenskabelig og humanistisk baggrund.

3.000 linjers mennesketekst
Globale it-giganter inden for kommercialisering af kunstig intelligens er allerede begyndt at rekruttere bredt. Til det amerikanske magasin Fast Company fortæller en kvindelig akademiker fx, hvordan hun bruger sin BA i engelsk litteratur til at lære Microsofts sociale chatbot at efterligne menneskelig adfærd og kommunikation.

En chatbot er en slags interaktiv sms-tjeneste. Brugeren stiller botten et spørgsmål og får svar. En kunstigt intelligent social chatbot for teenagere svarer anderledes end en service-chatbot fra et forsikringsselskab. Den skal kunne tilpasse sig målgruppen både i ordvalg, informationer og – hvis det er en talende version som Apples Siri – stemmeføring.

Selvom robotten er i stand til selv at blive bedre gennem dialogen med mennesker, har Microsoft valgt at føde den med 3.000 linjers mennesketekst hver uge.

Det er denne tekst, som skrives af et folk med baggrund i litteraturvidenskab og sprog. Teksten tilfører robotten empati og forståelse og forsyner den med passende svar, når mennesker prøver at fornærme eller overfuse den.

Forældede uddannelser
Kunstig intelligens og robotudvikling åbner muligheder for akademikere, der vil opbygge selvstændig virksomhed, forudser formanden for DM Privat og selvstændige, Julia Bjerre Hunt.

Robotter og kunstig intelligens skaber behov for konsulenter med analytiske kompetencer, der kan forklare, hvad teknologien betyder for arbejdsmarkedet, for arbejdsmiljøet og HR, mener hun.

“Teknologien buldrer derudad, og arbejdsmarkedet bliver mere og mere fragmenteret. Der sker så mange nybrud hele tiden, at det bliver helt grundlæggende at have styr på sine videnskabelige og akademiske kompetencer og være i stand til at stille de kritiske spørgsmål”, siger hun.

Men mange længerevarende uddannelser er forældede, før man bliver færdig, mener formanden for DM Privat og selvstændige.

“Det kan være lidt op ad bakke at konstatere, at man har brug for efteruddannelse, allerede inden man er kommet ud på arbejdsmarkedet. Men lige på det punkt står humanisterne stærkt”.

“Det er nemmere at efteruddanne sig til en teknologisk kompetence end at efteruddanne sig i at tænke kritisk eller videnskabsteoretisk”.