08.12.2017
Artikel

Mere end hver fjerde akademiker får bonus i det private

For 28 % af de højtuddannede på det private arbejdsmarked er bonus en del af lønnen, viser seneste lønstatistik for privatansatte magistre. Udbredelsen af bonusser vil stige, fastslår professor.

Af Martin Ejlertsen

Bonus for at opnå et bestemt resultat på jobbet er blevet en central del for en stor del af de højtuddannede på det private arbejdsmarked. 28 % eller mere end hver fjerde privatansatte magister har således fået bonus inden for det seneste år.

Det viser den nye lønstatistik for privatansatte medlemmer af Dansk Magisterforening (DM). Her udgør den gennemsnitlige størrelse på en bonus knap 35.000 kroner om året.

Bonus er særligt udbredt inden for branchen pharma, kemi og biotek, der tæller virksomheder som fx Novo og Lundbech. Blandt ansatte i denne branche får 69 % en bonus.

I brancherne it og finans får hver tredje lønbonus. Derimod er bonusser blandt privatansatte magistre mindst udbredt i brancherne boligforeninger (6 %), ngo’er og patientforeninger (7 %), kultur og idræt samt forlag (10 %).

Bonusser er blevet mere udbredt på det danske arbejdsmarked, forklarer professor og akademisk leder på Center for Ejerledede Virksomheder på Copenhagen Business School (CBS) Niels Westergård-Nielsen. Han har lavet flere undersøgelser om sammensætning af lønnen på det private arbejdsmarked.

“Bonusser er især udbredt blandt ledere, men det gælder efterhånden også en del steder blandt almindelige medarbejdere, som har en eller anden indflydelse på virksomhedens resultat”, siger Niels Westergård-Nielsen.

Han tror desuden, at bonusser som en del af lønnen vil blive endnu mere udbredt herhjemme i fremtiden.

“Vi er på vej ud af krisen, og arbejdskraften bliver mere og mere efterspurgt. Nu skal alle ansætte, og så tilbyder virksomhederne typisk de samme betingelser i konkurrence om arbejdskraften i en flokmentalitet, og her er bonus et typisk tilbud”, siger han.

Mænd får højere bonus
Ifølge DM’s lønstatistik får privatansatte medlemmer i år en lønstigning på 4,2 %. Sidste år var lønudviklingen på 3,9 %.

“Det er godt, at magistrene bliver belønnet for deres vigtige arbejde i den private sektor. Bonus er særligt udbredt i fx pharma- og biotekbranchen, og her er det en del af lønstrukturen. Samtidig er det vigtigt for mig at slå fast, at gode lønvilkår i grundlønnen er afgørende”, siger formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

Ifølge lønstatistikken er der stor forskel på, hvor meget mænd og kvinder i gennemsnit får i bonus i det private og også på, hvor ofte det sker.

For mens det i gennemsnit er hver tredje privatansatte mand, som får bonus, er det kun hver fjerde kvinde. Og mens privatansatte mænd det seneste år i gennemsnit har fået 42.500 kr. i bonus, så har privatansatte kvinder fået 28.000 kr.

At de privatansatte mænd i gennemsnit får 1,5 gang højere bonus end kvinder, afspejler formentlig det faktum, at der er flere mænd end kvinder ansat i det private. Desuden afhænger bonussens størrelse typiske også af stillingsbetegnelsen.

“Der er langt flere mænd end kvinder ansat i det private, og når der desuden er flere mandlige chefer, hvilket der stadigvæk er i det private, så stiger sandsynligheden for, at de også får højere bonus”, siger professor Niels Westergård-Nielsen.

Der er en klar tendens til, at der bliver udbetalt bonus sjældnere i de brancher, hvor der er flest kvinder.

Selv når der justeres for branche, er der flere mænd end kvinder, der får udbetalt en bonus. Og blandt dem, der får udbetalt en bonus, er det igen mændene, der får udbetalt de største bonusser på tværs af brancher.

Camilla Gregersen er ærgerlig over, at der er så stor forskel på mænd og kvinders udbetaling af bonusser.

“Det skal der rettes op på. Vi ved af erfaring, at lønforhandlinger i mange sammenhænge falder ud til mænds fordel, og derfor vejleder vi i DM de kvindelige medlemmer til at få en lige så stor del af kagen, som mændene får”, siger hun.