“Jeg kan forstå på min chef, at min ph.d.-baggrund var afgørende for, at jeg fik jobbet, fordi der var nogle ekstra fremtidsmuligheder i mig”, forklarer researchmanager på Lego Heidi Klaaby.
08.12.2017
Artikel

Ph.d.-grad er eftertragtet i det private: i gennemsnit 157.000 kr. ekstra om året

Det private erhvervsliv honorerer højtuddannede med en ph.d.-grad med i gennemsnit knap 30 procent mere i løn end højtuddannede med en kandidatgrad, viser seneste lønstatistik fra Dansk Magisterforening. 

Af Martin Ejlertsen

Det private erhvervsliv honorerer højtuddannede med en ph.d.-grad med en ekstra høj løn, viser den nye lønstatistik for privatansatte magistre fra Dansk Magisterforening. 

Ph.d.er tjener således i gennemsnit 13.097 kr. mere end de privatansatte medlemmer, der har en kandidatgrad som højeste uddannelse. Det svarer til en forskel på 28,5 procent eller 157.164 kr. ekstra om året.

Justerer man for en række faktorer som køn, anciennitet, branche og uddannelsesretning i lønniveauet for akademikere uden personaleansvar i en fuldtidsstilling, får man en ikkeforklaret lønforskel på 6,6 procent svarende til 3.036 kr. om måneden mellem kandidater og ph.d.er. Det giver ph.d.er 36.436 kroner ekstra om året.

Heidi Klaaby er cand.merc. og skrev en ph.d. om ph.d.ers karriere og beskæftigelsesmuligheder. I dag er hun selv blevet ansat i det private på grund af bl.a. sin ph.d.

Hun søgte nemlig et job som senioranalyst på Lego, som godt nok var et job, som basalt set også var henvendt til kandidater med begrænset erhvervserfaring.

Alligevel blev netop hendes ph.d.-grad afgørende for at få jobbet.   

“Min ph.d.-baggrund har betydet, at jeg har noget ret unikt at komme med ift. de andre kandidatuddannede, som også søgte jobbet. Jeg kan også forstå på min chef, at min ph.d.-baggrund var afgørende for, at jeg fik jobbet, fordi der var nogle ekstra fremtidsmuligheder i mig”, siger Heidi Klaaby.

Rent lønmæssigt vurderer hun, at hun lå over, hvad en nyuddannet kandidat tilbydes som ny på arbejdsmarkedet. Efter 1,5 år blev hun desuden forfremmet til researchmanager, hvilket også har haft en positiv indflydelse på hendes nuværende lønniveau.

Hvad betyder en ph.d.?
I sit speciale undersøgte Heidi Klaaby alle p.hd.er og ikke blot medlemmerne af Dansk Magisterforening. Her matchede hun bl.a. en ph.d. og en højt kvalificeret kandidat én til én og kom frem til, at der ikke er en positiv løneffekt i det private for ph.d.er efter tre til fem år efter dimittering.

En af forklaringerne på det er ifølge hende, at kandidaterne optjener erhvervserfaring og anciennitet, i de år hvor ph.d.en tager sin forskeruddannelse.

“På sigt betyder det alligevel noget at komme med en ph.d. i bagagen. Man har ekstra kvalifikationer og andre tilgange til problemløsning, som kan fremme karrieremulighederne på den lange bane”, siger hun.

Netop fordi der inden for natur- og sundhedsvidenskab er ekstra mange job i det private, som også decideret kræver en ph.d., så vil det afspejle sig i lønnen, forklarer Heidi Klaaby. 

Naturvidenskabelige ph.d.er hiver gennemsnitslønnen op
DM’s lønstatistik viser, at medlemmer med en ph.d.-grad generelt er bedre lønnet end medlemmer med en kandidatgrad fra samme år på tværs af årgange og brancher.

Der er dog også tydelig forskel på, hvilken type ph.d.er der er så eftertragtede, at de er værd at betale ekstra høj løn til. Det er nemlig især ph.d.er med en naturvidenskabelig baggrund, som hiver gennemsnitslønnen for ph.d.er i lønstatistikken op. Blandt de naturvidenskabelige ph.d.er er lønniveauet således højere end kandidaternes, mens det for ph.d.er inden for humaniora kun er marginalt højere end kandidaternes lønniveau.

Der er desuden flere jobmuligheder inden for de hårde tekniske videnskaber som fx it-området, forklarer Carter Walter Bloch, som er professor på Aarhus Universitet (AU) og tilknyttet Dansk Center for Forskningsanalyse. Han forsker bl.a. i, hvilke arbejdsmarkedsresultater der kommer ud af at ansætte en ph.d.

“Mange af disse job inden for tekniske videnskaber kræver en decideret forskerbaggrund, og det hiver også typisk lønnen op”, siger Carter Walter Bloch.

Karriererådgiver for ph.d.-studerende på AU Vibeke Broe oplever, at ph.d.-studerende fra fakultetet Arts tænker mindre på det private, men derimod har langt større forhåbninger om at blive som forskere inden for den akademiske verden.

“Men denne gruppe udvikler også en lang række generelle akademiske kompetencer, som kan omsættes i andre sammenhænge og bringe stor værdi til såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Det skal begge parter bare få øjnene op for”, siger Vibeke Broe.

Flere ph.d.er i det private
Antallet af jobopslag, som er målrettet ph.d.er, er fordoblet i perioden fra 2008 til 2015 til i alt ca. 1,3 procent af alle de jobopslag, der vedrører job på højeste vidensniveau, viser en undersøgelse gennemført for Styrelsen for Forskning og Innovation i 2016.

Ifølge analyser fra AU søger bare 25-30 procent af humanister og de samfundsfaglige ph.d.er ud i det private, mens det samme gør sig gældende for langt over halvdelen af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Billedet er dog klart: Ph.d.erne har i stigende grad øjnene rettet mod at finde job i det private erhvervsliv, forklarer Carter Walter Bloch:

“Andelen af ph.d.er, som finder arbejde i det private, er helt klart stigende. I det private er jobusikkerheden ikke lige så stor, mens det er blevet svært at finde en fast forskerstilling i det offentlige”.   

Bruttoløn for privatansatte ph.d.er og kandidater

Kandidat    Ph.d.   
 Antal Gennemsnit
 Antal Gennemsnit 
 1.553  45.954  234  59.051

Den gennemsnitlige bruttoløn dækker over udbetalt løn inkl. arbejdsgiverbidrag til pension, herunder bidrag til ATP, og lovpligtige ferietillæg for akademikere på fuld tid uden personaleansvar. Kilde: DM Analyse, DM Lønstatistik 2017.