06.10.2017
Artikel

Små sko og flyttebiler

LEDER af Camilla Gregersen

“Du må kun gå til lægen i arbejdstiden, hvis det er noget akut, ikke hvis det bare er rutine”. Sådan lyder meldingen nu i flere styrelser, hvor DM-medlemmer arbejder. Det er godt nok små arbejdsgiversko, der gås i inden for statens område. Det befordrer ikke ligefrem arbejdsglæden og dedikation i arbejdet.

Det har længe været et mantra, at det offentlige skal styres efter samme principper som det private erhvervsliv, men det bygger på en virkelig besynderlig opfattelse af, hvordan det private erhvervsliv fungerer. Det giver ingen mening at lægge de ansatte forhindringer i vejen for at gå til lægen – tværtimod har arbejdsgiverne en interesse i, at mindre skavanker tages i opløbet. Det offentliges sko klemmer nu så meget, at man ofrer de ansattes sundhed for kortsigtede besparelser, og det kommer til at give bagslag i form af afmægtige og demotiverede ansatte.

Vi tæller femøren, mens vi lader millionerne rulle, kunne være tidens nye politiske motto. For imens skoene krymper, bruges der mange penge på at flytte styrelser væk fra hovedstadsområdet. Og en ting er omkostningerne ved selve flytningerne, noget andet er, at sagsbunkerne vokser, fordi nye medarbejdere først skal læres op, og cheferne oftest ikke følger med under udflytningen.

Det er fint, at der skabes akademiske arbejdspladser i hele landet, men måske kunne det gøres smartere. Regeringen kunne eksempelvis understøtte, at unge akademikere kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet i den private sektor uden for storbyerne. Det ville give økonomisk bonus for både den enkelte og statsbudgettet. Regeringen kunne også satse på kulturområdet, eksempelvis på turisme og oplevelsesøkonomi, men det kræver, at salamimetoden ophører og bliver erstattet med en vitaminindsprøjtning i form af midler til udvikling af nye metoder til at formidle vores kultur på.

Det er paradoksalt, når regeringen med den ene hånd skærer stillinger via finansloven på offentlige institutioner i hele Danmark og med den anden beordrer flytninger af statslige arbejdspladser. Regeringen glemmer, at fx undervisere på professionshøjskoler og universiteter eller ansatte på museer også tæller med i summen af statslige arbejdspladser. Jo mere vi sparer på de for samfundet så vigtige områder, jo flere arbejdspladser vil det være nødvendigt at flytte ud for at skabe balance. Vi ved, at lokalt forankrede uddannelser er et godt redskab til at sikre, at folk bliver i lokalområdet, men alligevel insisterer regeringen på at skabe den nødvendige ligevægt ved at køre flyttebiler med arkivskabe over Storebælt.

Et Danmark i balance får vi ikke ved blot at flytte statslige styrelser, men ved at satse på vækst, infrastruktur og uddannelse i hele landet.