08.09.2017
Artikel

Provinsuddannelser koster kassen

Det kan være op til 70 pct. dyrere at drive små uddannelser, viser professionshøjskolernes egne tal. Regeringen vil i en kommende bevillingsreform give de små udbudssteder en million kroner ekstra årligt. Men det er ikke nok, når sektoren samtidig skal effektivisere for 1,2 milliarder, siger rektortalsmand.

Af Pernille Siegumfeldt

I Skive koster det 61.000 kroner per år at uddanne lærere, mens det kun koster 41.000 kroner i Aarhus.

Den store prisforskel er ikke usædvanlig. Det er meget dyrere at drive små uddannelsesinstitutioner uden for de store byer, end det er at uddanne lærere, pædagoger og sygeplejersker på de store campusser i bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Omkostningerne per studerende kan svinge med helt op til 70 pct. i årlige omkostninger fra de dyre provinsuddannelser til de billigere uddannelser med stordriftsfordele i de store byer.

Det viser tal fra Danske Professionshøjskoler, som Magisterbladet har fået adgang til. Men udspillet til en kommende bevillingsreform tager ikke højde for de store prisforskelle, siger professionshøjskolerne.

I udspillet lægger regeringen op til, at de små udbudssteder skal have en engangsbevilling på hver en million årligt og op til fem millioner per institution. Forslaget møder kritik fra professionshøjskolernes rektortalsmand, Stefan Hermann.

Han kalder det for “useriøst”, når sektoren oveni skal finde besparelser for 1,2 milliarder frem mod 2020.

“De store prisudsving anskueliggør, hvor dramatisk misforholdet er, når vi på den ene side er underlagt krav om høj uddannelseskvalitet i hele landet og på den anden side er pålagt en 10-procents effektivisering over fem år. Udspillet til bevillingsreformen vidner om, at politikerne ikke for alvor vil prioritere sektoren og stemple ind på en seriøs kvalitetsdagsorden”, siger Stefan Hermann.

Gnaver af taxametertilskuddene
Beregningerne fra professionshøjskolerne opstiller tre eksempler på, hvor stor prisforskellen er, hvis en studerende går på henholdsvis campus eller et af de små udbudssteder.

Eksemplerne er baseret på rene uddannelsestakster og viser, at de årlige omkostninger per lærerstuderende i Skive er næsten 35 pct. højere end i Aarhus, og at det er godt 50 pct. dyrere at uddanne en sygeplejerske i Næstved end på campus i Roskilde. Det største udsving ses på pædagoguddannelsen på UC Absalon. Her er det 70 pct. dyrere per hoved på pædagoguddannelsen i Nykøbing Falster, end det er i Roskilde.

En ekstra million til hvert af de små udbudssteder i regeringens foreslåede bevillingsreform betyder ikke, at professionshøjskolerne kan holde op med at gnave af taxametertilskuddene til studerende på de store uddannelsessteder for at finansiere de små. Det forklarer direktør på VIA UC Erik Hygum. VIA har i mange år sendt penge fra øst til vest for at drive to mindre læreruddannelser i Nørre Snede og Skive.

“Hvis vi kun havde økonomi i hovedet, havde vi uden tøven samlet alt i Østjylland. Det er imidlertid et samfundsproblem, hvis et barn i Vestjylland ikke kan få lige så gode pædagoger som et barn i trekantområdet. Men i øjeblikket er det op til kommunerne og professionshøjskolerne at løse det problem, og det synes jeg er politisk uambitiøst”, siger Erik Hygum.

Rektorformand Stefan Hermann oplyser, at professionshøjskolerne siden 2010 har udbudt 13 nye uddannelser uden for de store byer.

Ønsker større gennemsigtighed
Også internt på arbejdspladserne kan det give spændinger, når omkostningerne til at drive uddannelse på én adresse skal tages fra en anden.

“Når ressourcerne skal hentes hos de store, går der noget fra alle. Jeg håber, at man vil tænke over, at et kommende bevillingssystem bliver mere gennemsigtigt”, siger Hans Beksgaard, der er formand for DM´s professionshøjskoleundervisere.

Hverken minister Søren Pind eller en række uddannelses- og forskningsordførere har ønsket at kommentere Magisterbladets artikel, så længe forhandlingerne om en ny bevillingsreform står på.  

Læs mere i DM Professionshøjskoler
.