08.09.2017
Artikel

Kuldsejlet arbejdsmiljø skal genrejses

Akademikere er hårdt ramt af dårligt psykisk arbejdsmiljø, men er som eneste faggruppe udeladt af regeringens ekspertudvalg, der skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen. Mærkelig beslutning, siger arbejdsmiljøekspert.

Af Martin Ejlertsen

“Jeg har svært ved at se, at regeringens ekspertudvalg alene kan finde alle løsningerne. Dette er en vigtig og meget alvorlig sag, og jeg håber da, at selv om vi ikke sidder med, kan vi komme med vores indsigter, så vi sikrer gode arbejdspladser for alle uanset faggruppe”.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, er både overrasket og ærgerlig over, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har udeladt de højtuddannede i det ekspertudvalg, som skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen for regeringen.

Her sidder ud over en række faglige eksperter og forskere repræsentanter fra LO, KL, FTF og DA. Men altså ikke fra Akademikerne.

I 2015 undersøgte Akademikerne i samarbejde med AC-forbundene det psykiske arbejdsmiljø blandt 28.000 akademikere. Undersøgelsen viste, at næsten hver syvende akademiker oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. 10 procent af alle akademikere er stressede i hverdagen, og de peger på arbejdet som grunden til deres stress.

Derfor valgte Akademikerne allerede forud for oprettelsen af regeringens ekspertudvalg at nedsætte sit eget Ekspertpanel for Psykisk Arbejdsmiljø, som skal komme med forslag til, hvordan man fremmer et godt psykisk arbejdsmiljø.

Lars Qvistgaard forklarer, at Akademikerne har været i dialog med ministeriet om også at blive inddraget i regeringens ekspertudvalg, men Akademikerne blev alligevel forbigået.

“Men vi står selvfølgelig til rådighed, i den udstrækning regeringens ekspertgruppe måtte ønske det undervejs”, siger Lars Qvistgaard.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) understreger i et skriftligt svar til Magisterbladet, at det er vigtigt, at alle relevante aktører og synspunkter inddrages i ekspertudvalgets arbejde:

“Det gælder også de organisationer, der ikke er repræsenteret i selve ekspertudvalget, og jeg hilser derfor alle gode idéer og bidrag fra AC og andre meget velkomne”.

Mærkeligt politisk signal
Arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser er stik mod regeringens målsætning frem mod 2020 kraftigt forværret. Siden 2012 er der 17 procent flere beskæftigede, der overbelastes psykisk, og knap hver femte har i dag et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Når regeringen vil gentænke den psykiske arbejdsmiljøindsats, er det underligt ikke at invitere akademikerne med. Det mener Hans Jørgen Limborg, som er arbejdsmiljørådgiver og arbejdslivsforsker hos TeamArbejdsliv, der rådgiver arbejdspladser om arbejdsmiljø.

“Man sender jo et mærkeligt signal ved at sætte en part på arbejdsmarkedet uden for døren. Så bliver fokus på det i stedet for på det faglige indhold”, siger Hans Jørgen Limborg.

Han er ikke i tvivl om, at danske arbejdstagere føler sig langt mere presset i hverdagen. Det gælder ikke mindst akademikerne.

“Mange akademikere er beskæftiget inden for det offentlige, hvor der har været mange omvæltninger og samtidig en lang, sej reduktion af ressourcer med to procent hvert år”, siger Hans Jørgen Limborg.

En anden forklaring på, at mange akademikere har fået et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan være, at højtuddannede i stigende omfang ansættes i midlertidige og løse projektansættelser. Det forklarer Janne Gleerup, som er adjunkt og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet.

“Det psykiske arbejdsmiljø for den enkelte kommer under stort pres, når man er ansat i en slags permanent prøvetid. Det gør det svært at få et bæredygtigt arbejdsliv og skabe balance i privatlivet. Man tør jo dårligt tage barns sygedag, hvis man overhovedet har ret til det, og man har måske heller ingen pensionsopsparing eller ret til barsel og efteruddannelse”, siger Janne Gleerup.

Hun er sammen med kolleger fra Roskilde Universitet ved at lægge sidste hånd på et større kvalitativt forskningsprojekt om højtuddannedes opfattelse af at være løstansat og om prekarisering af det akademiske arbejde.

Uoverskueligt felt af instanser
Men også både private og offentlige arbejdspladser har meget svært ved at handle i det store felt af forskellige instanser, som skal afhjælpe problemer med psykisk arbejdsmiljø.

Der er Arbejdstilsynet, branchefællesskaber, rådgivere, sundhedssystemer med læger og psykologer, kommuners beskæftigelsesafdelinger og centre med fleksjobordninger osv.

“Alle disse isolerede søjler arbejder desværre meget dårligt sammen. At mobilisere alle de instanser på en arbejdsplads kræver jo nærmest en fuldtidsansat, og det er der ikke ressourcer til. Der mangler et formidlende led, som kan hjælpe arbejdspladserne med at agere i det komplekse system”, siger Hans Jørgen Limborg.

Han mener også, at mange arbejdspladser er for dårligt rustet til at håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø.

“Hvor der er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, er der ofte også en svag ledelse, men man kan ikke løse problemet uden god ledelse og samarbejde. Partsindsatsen er derfor helt afgørende, hvis dette skal løses”.

Hvad der skal gøres ved de stigende problemer med psykisk arbejdsmiljø, er i sidste ende en politisk beslutning, understreger Janne Gleerup. Hendes undersøgelser viser, at forbedring af rettigheder under projektansættelser kan være et stort skridt på vejen.

“Hvad kan egentlig begrunde, at man er dårligere stillet på de områder, bare fordi man er midlertidigt ansat og måske heller ikke ansat på en overenskomst, selv om man har den samme lange uddannelse som de fastansatte kolleger? Man burde måske nok undersøge, om der kan laves nogle bedre grundsikringer i lovgivningen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter”, siger Janne Gleerup.