08.09.2017
Artikel

Regeringen fortsætter besparelserne på uddannelse

Regeringen lægger i sit forslag til finansloven op til at fastholde den årlige besparelse på 2 pct. på uddannelsesområdet. Uklogt, mener universiteterne, mens Dansk Erhverv kalder det meningsløst.

Af Thomas Bøttcher

Samtidig med at regeringen ønsker historisk store skattelettelser til danskerne, kan uddannelsesområdet imødese fortsatte besparelser. Det fremgår af regeringens forslag til næste års finanslov, hvor de videregående uddannelser endnu en gang bliver pålagt en besparelse på 2 pct., som ifølge forslaget forlænges til 2021.



Konkret betyder besparelserne, at eksempelvis universiteterne i 2018 har 1.200 kr. mindre per studerende. Ifølge finanslovsforslagets fremskrivninger er der over en 10-årig periode fra 2012 til 2021 tale om en besparelse på 14,5 procent per studerende.

DM’s formand, Camilla Gregersen, undrer sig over, at regeringen igen udsætter uddannelsesområdet for besparelser, samtidig med at finansminister Kristian Jensen er kommet med det “højeste vækstskøn siden 2006”. Hun mistænker regeringen for at ville gøre 2-procents-grønthøsteren permanent.

“Omprioriteringsbidraget er i dag blevet en pengemaskine, der gør det muligt for regeringen at dele milde gaver ud andre steder. Det er visionsløst, og jeg synes, vi skal have større ambitioner for Danmark som videnssamfund”.

Camilla Gregersen peger på, at det såkaldte omprioriteringsbidrag allerede har haft stor betydning for den offentlige sektor.

“Omprioriteringsbidraget har haft omfattende konsekvenser for offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i form af fyringer og pres på kvaliteten. Det er uklogt at spare på de områder, som skal drive og udvikle vores samfund og velstand på sigt”.

Rektorer: Det får konsekvenser
Også formand for rektorerne, DTU’s rektor Anders Bjarklev, er skuffet over udspillet.

“Vi kan ikke fortsætte med at spare, uden at det kommer til at koste. Det er klart, at der er noget, vi ikke kan levere, når man fortsat sparer”.

Han ønsker dog ikke at pege på konkrete områder.

“Det afhænger af grundige analyser på de enkelte universiteter. På DTU skal vi måske nedlægge uddannelser eller lade være med at oprette dem. Men det kræver analyser og en dialog med vores aftagere”. 

Magisterbladet: Regeringen lægger samtidig op til store skattelettelser, som skal finansieres af det økonomiske råderum. Burde regeringen snarere bruge noget af råderummet til at stoppe grønthøsteren?
“Jeg vil personligt gerne se, at vi som nation vælger at satse mere på de ting, der på den lange bane skaber værdi for os. Og der tror jeg, at det at investere i forskning og uddannelse vil være en mere langsigtet og effektiv måde at skabe værdi på”.

Og mens Anders Bjarklev med tilfredshed noterer sig, at regeringen lægger op til et mindre løft til forskningen, ærgrer han sig over, at universiteternes forskningsmidler samtidig beskæres med 2 pct., der flyttes over i den såkaldte omstillingsreserve.

“Vi ville være meget glade, hvis vores politikere i højere grad agerede ud fra en forståelse om, at den primære ressource, der skaber værdi for vores nation, er vores viden, vores hoveder og vores faglige kunnen. Der er der, vi skal lægge grunden til et fortsat rigt velfærdssamfund”.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen er mere direkte i sin kritik af besparelserne.

“Når man ser samlet på besparelserne, så ender vi med at spare 6,3 mia. kr. på de videregående uddannelser i 2021. Det er helt hen i vejret og giver ingen mening, i forhold til at Danmarks vigtigste råstof er viden. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft, og det kræver investeringer i uddannelse”, siger hun.