18.08.2017
Artikel

DF: Vi har fået nok af reformer

Dansk Folkeparti har lagt stemmer til 13 af de 16 mest ulighedsskabende reformer – til trods for at 63 procent af partiets vælgere ønsker, at politikerne skal arbejde for mindre økonomisk ulighed. Gruppeformand Peter Skaarup forklarer.

Af Troels Kølln
Hvad tænker du om at ligge i toptre på listen over de partier, der har stemt for flest ulighedsskabende reformer?
Det er rigtigt, at vi har stemt for en række af de reformer, der har skabt ulighed, men det betyder ikke, at vi har været uden indflydelse på dem. Vi har påvirket de reformer i en positiv retning imod mindre ulighed. Opgaven for os har været at sikre, at de reformer grundlæggende ikke rammer de svageste borgere.

Er I lykkedes med det, når I har været med til at skære i dagpenge, kontanthjælp og andre sociale ydelser?
Ja, det synes jeg. Vi har krabbet så meget indflydelse ind på de reformer, at det har kunnet svare sig at være med. Så er der selvfølgelig tiltag, vi er gået ind i med åbne øjne. Det er for eksempel integrationsydelsen, som i sig selv øger uligheden, men som vi synes er rigtig for at gøre landet mindre attraktivt for flygtninge. Vi mener til gengæld også, at der nu er lavet så markante ændringer i vores samfund, at reformer ikke skal stå højt på dagsordenen længere. For mange danskere er reformer blevet lig med nedskæringer, og det udfordrer sammenhængskraften i samfundet.

Så Dansk Folkeparti ser det som sin opgave at mindske uligheden i samfundet?
Ja. Vi er kendetegnet som samfund ved, at vi sørger for de svagest stillede. Det kan være syge, det kan være handicappede, det kan være ældre mennesker, som ikke har arbejdsevnen til at hive sig selv op. Samtidig skal det selvfølgelig kunne betale sig at arbejde, og det kan trække i den modsatte retning – men grundlæggende synes vi, at lighed er godt for samfundet.

Og hvad tænker du om det niveau af lighed, der er i Danmark i dag?
Der er plads til forbedring. Der er desværre en ret stor gruppe af svagt stillede borgere i Danmark, som ikke har fået de rigtige uddannelser og på forskellig anden vis har svært ved at klare sig selv, fordi de ikke er kommet ordentligt ind på arbejdsmarkedet. Her skal vi politikere sikre, at de kan leve et liv i værdighed med den hjælp, de har behov for – hvad end det handler om sundhed, om økonomi, om arbejdsliv.