Det er de studerende, der hænger i med neglene og igen og igen går og til den samme eksamen, som Bjarne Andresen har mest ondt af. De bliver måske nok i sidste ende kandidater, men kan ikke bruge den til noget som helst, mener han.
18.08.2017
Artikel

“Jeg fatter ikke, hvordan de kommer ind”

Næsten 29.000 studerende forbereder sig lige nu på introdage og rustur på universiteterne. Men for en del forvandler studiestarten sig hurtigt til et nederlag. De har ikke evnerne eller viljen til at læse på universitetet, fortæller undervisere.

Af Thomas Bøttcher

Da Bjarne Andresen underviste studerende i fysik på Københavns Universitet i begyndelsen af 1970’erne, havde de langt hår og skulle realisere sig selv. Det kunne tage dem et, to, måske endda tre ekstra studieår at blive færdige, men så havde de også haft god tid til at reflektere over, hvordan de forskellige fysiske fag hang sammen.

Sådan er det ikke mere. Men langt hår og fremdriftsreform er ikke det eneste, der adskiller datidens og nutidens studerende.

Antallet af unge, der går i gymnasiet, er siden 1970 vokset med 450 pct., og alene siden 2007 er antallet, der starter på en universitetsuddannelse, vokset fra 21.600 til 28.893 i år. Væksten har været stabil indtil 2017, hvor 481 færre end i 2016 blev optaget på universiteterne. Den generelle stigning har påvirket kvaliteten af dem, der optages, mener Bjarne Andresen, der er lektor på Niels Bohr Institutet.

“Antallet af unge med en studentereksamen i 1970 var en brøkdel af, hvad det er i dag, så en stor del af selektionen skete inden gymnasiet. Og i dag, hvor vi egentlig ikke har nogen adgangsbegrænsning, optager vi en gruppe studerende, der simpelthen ikke har en tilstrækkelig baggrund inden for ikke bare fysik, men alle fag”, siger han.

Bjarne Andresen taler blandt andet om studerende, der ikke kender de mest elementære regler i brøkregning.

“De udgør vel omtrent 15 pct. af de studerende. Det er folk, som ikke ved, hvad de går ind til. Og hvis jeg skal anstrenge mig for at få selv de tungeste studerende med, så går det jo skrækkeligt ud over niveauet hos dem, der egentlig er gode, og som af stor interesse har valgt netop fysik. De vil miste motivationen og engagementet”.

Derfor underviser Bjarne Andresen på et niveau, hvor “de bedste har noget at bide i, og hvor mellemniveauet kan hænge fast”. Det er ikke, fordi han er en hjerteløs lærer af den gamle skole.

“Nogle dropper ud, nogle finder et andet fag, men der er også en lille bitte gruppe, der prøver at hænge i med neglene og igen og igen går op til de samme eksaminer. Det er næsten dem, jeg har mest ondt af. For de får måske nok til allersidst en kandidateksamen, men den er af en kvalitet, de ikke kan bruge til noget som helst”, siger han.

Bjarne Andresen står langtfra alene med sin erfaring. Blandt 779 undervisere og forskere, som har deltaget i en undersøgelse for Magisterbladet, vurderer 62 pct., at en gruppe studerende ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at studere på universitetet.

For høje gymnasiekarakterer
En anden af dem er Siff Pors, der underviser på engelskstudiet på Københavns Universitet. Hun har skrevet til både tidligere undervisningsminister Esben Lunde Larsen og den nuværende, Søren Pind, for at få dem til at overveje at omlægge SU’en efter den norske model.

“I Norge er SU’en et lån, indtil man har bestået eksamen. Det tror jeg vil kunne motivere de studerende”.

Siff Pors mener, at problemet starter i gymnasiet.

“Folk får – for at sige det ligeud – for høje karakterer i gymnasiet. Jeg fatter ikke, hvordan de kan komme ind på Københavns Universitet og læse engelsk. Vi havde sidste år en adgangsbegrænsning ved karakteren 7, og det er uforståe­ligt, at nogle studerende har opnået det niveau. Vi taler om folk, der grammatisk er på et niveau, der svarer til folkeskolens 8. klasse. De skulle aldrig have været optaget på studiet”.

Flere deltagere i undersøgelsen mener, at de studerendes kompetencer fra gymnasiet er anderledes end tidligere. Ikke mindst undervisere i matematiske og naturvidenskabelige fag peger på, at de studerende mangler “nøglefaglige færdigheder”, men flere understreger samtidig, at det i sidste ende er politikere, der takket være reformer og nedskæringer bærer ansvaret.

En hel del peger desuden på, at besparelserne også har ramt universiteterne og i sidste ende muligheden for at løfte de studerendes faglige niveau.

“Man kunne sagtens få flere studerende til at gennemføre en uddannelse med højt fagligt niveau, hvis man havde mindre hold og afsatte tid til individuel vejledning og feedback”, lyder en typisk kommentar.

Den er gal med indstillingen
Men ikke kun de studerendes faglige forudsætninger har ændret sig. Deres indstilling til studierne har også rykket sig, vurderer flere.

“Jeg synes, indstillingen har ændret sig lidt hos nogle, og det er især dem, jeg vil karakterisere som svage studerende. De har ikke fanget, at hvis man i forvejen har svært ved at følge med, så er man nødt til at gøre en ekstra indsats. Dvs. knokle mindst 37 timer om ugen for at læse op til fagene og få afleveret opgaverne til tiden”, siger studielektor ved Syddansk Universitet Ella Mølgaard.

“Nogle af de studerende har slet ikke nogen fightergejst. De insisterer på, at de ikke vil arbejde mere end 20 timer”.

Det er dog ikke nødvendigvis de studerendes egen skyld, mener hun.

“Når nogle – og jeg understreger nogle – er mere umodne, er det, fordi de er blevet nudget hele vejen igennem systemet, indtil de kommet til os. Og vi nudger videre, for vi er vældig servicemindede”.

Flere undervisere i undersøgelsen peger på, at optagelseskravene måske er for lette. Den overvejelse har Bjarne Andresen også. Han har flere gange sammen med kolleger overvejet, om ikke der skulle være en adgangsbegrænsning ved karakteren 7 eller 7,5.

“Det vil kraftigt forøge chancen for, at de, der kommer i gang, også kommer helskindet igennem, og det vil efter min mening også give en bedre atmosfære i undervisningen. Men som finansieringen af universitet er skruet sammen, vil det bare være som at skyde sig selv i foden”, siger han.

Mange advarer dog om, at en gennemsnitskarakter fra gymnasiet ikke nødvendigvis fortæller noget om ens muligheder på universitetet.

“Vi spilder en del studerendes tid, når de gang på gang ikke består i første forsøg og kommer igennem med en ussel eksamen. Det er ofte unge, der kunne have fået store succeser andre steder i vores uddannelsessystem. Men det er ikke nødvendigvis dem, der er kommet ind på de laveste karakterer”, fortæller en professor på Syddansk Universitet, der i stedet for foreslår, at man indfører tidlige stopprøver.

Også Bjarne Andresen mener, at det ville være bedst for alle parter, hvis den svageste gruppe af studerende på et tidligt tidspunkt fandt ud af, at fysik ikke er deres fag. Eller måske universitet i det hele taget.

“Det er hårdt, hvis det sker, men nederlaget bliver jo endnu større af at blive udskudt”.