Tegning: Claus Bigum
16.06.2017
Artikel

Sådan ­tager du springet til det private

Mange magistre søger i disse år mod det private arbejdsmarked, hvor jobvæksten særligt er, og måske overvejer du det samme? Selvfølgelig er der forskel på at arbejde i det offentlige og i det private, men noget er blot myter. Her er seks gode råd til, hvad du skal vide, før du tager springet.

Af Lærke Cramon

Forstå dit højere formål
Hvis du kommer fra et job i det offentlige, ved du, at dit overordnede formål – hvad end du er forsker på universitetet eller sagsbehandler i kommunen – er at løse en samfundsmæssig opgave. Derfor er det naturligt, at mange magistre har en fagligt stærk selvforståelse.

Hvis du skifter til det private, vil du opleve, at virksomhedens højere formål er et andet. For selvom et job i det private bestemt også kan understøtte en samfundsopgave – tag blot medicinalindustrien, som søger kure mod fx kræft – er man i det private primært drevet af ønsket om at tjene penge.

Nogle vil håndtere dette skifte helt uproblematisk, mens andre kan have sværere ved at bytte et – groft sagt – “demokratisk ædelt” formål ud med et “kapitalistisk profitorienteret”. Virkeligheden er dog nærmere, at man sagtens kan gøre en forskel, mens man tjener penge. Og den indstilling er du nødt til at have.

Konkludér mere

Mange af de redskaber, du arbejder med i det offentlige, vil du også komme til at arbejde med i det private. Forskellen på arbejdsindholdet i de to sektorer overdrives ofte. Lad os sige, at vi har en mand – vi kunne kalde ham Jan – som arbejder i et privat rådgivningsfirma, der skal se på, hvordan man kan forbedre infrastrukturen i en by. Jan vil formentlig ofte være i tæt kontakt med kommunens afdeling Park og Vej, og det arbejde, han udfører, skal lige så vel kunne anvendes og forstås i det offentlige som i det private.

Nogle vil dog måske opleve, at hvor man i det offentlige oftere lægger en rapport frem som baggrund for, at nogle andre kan træffe en politisk beslutning, anbefaler man oftere i det private selv en vej, ledelsen bør gå. I det private skal du altså være klar til at gå et skridt længere og sige, “det er de her veje, vi bør gå”, da det fx vil skabe den største efterspørgsel fra forbrugerne.

Acceptér større ­fokus på karriere
I det private kan du generelt opleve et større fokus på karriere end i det offentlige, hvor medarbejderne måske i højere grad er drevet af en følelse af, at deres arbejde tjener et højere samfundsmæssigt formål. I gamle dage var en magisteransættelse som regel en offentlig ansættelse, og det var ikke usædvanligt, at man blev længe i sit job og fik et guldur efter 40 års tro tjeneste. I takt med samfundsudviklingen, hvor der er kommet større fokus på selvudvikling, har fokus på karriere og individuelle præstationer vundet frem. 

Vær opmærksom på vilkår
Når du kommer fra et job i det offentlige, er du vant til at være ansat på en overenskomst med et løntrin og en pension, der tikker ind hver måned. Den slags følger ikke automatisk med, når du skifter til det private. Det er i stedet noget, du må forhandle dig frem til.

Derfor er det vigtigt, at du tager din fagforening med på råd og får dem til at kigge din nye kontrakt igennem. Der vil nemlig højst sandsynlig være ting, du i dag tager for givet, men som ikke gælder i det nye job. Det kan fx være arbejdsgiverbetalt frokostpause, mulighed for flekstid, børns sygedag og regler om øvre arbejdstid. Som regel er intet af dette givet på forhånd, og selvom lønnen generelt er højere i det private, er det vigtigt, at du holder den op mod, hvilke vilkår du eventuelt mister eller oplever forringet i forhold til din offentlige ansættelse.

Vær i øvrigt også opmærksom på, at du kan blive præsenteret for at skulle underskrive klausuler, som kan begrænse dig arbejdsmæssigt fremover.

Angrib jobsøgningen ­anderledes

Generelt er der forskel på, hvordan du søger job i det offentlige og i det private.

Lad os starte med det offentlige først: Her bliver faste ledige stillinger slået op, og rekrutteringsanalyser viser, at langt de fleste ansøgninger bliver læst før cv’et. Hvorfor ved man ikke, men det siger måske noget om, at det offentlige – apropos dets større samfundsmæssige formål – er ekstra interesseret i at se, hvad der driver dig, og om det kan forenes med arbejdspladsens selvforståelse.

Et job i det private kræver tit, at du er mere netværksorienteret. Alle job bliver nemlig ikke slået op, men besættes ofte på baggrund af netværksmøder, anbefalinger og sociale medier som fx LinkedIn. Og stik modsat i det offentlige bliver cv’et typisk læst før selve ansøgningen, når du søger job i det private. Heller ikke her ved man hvorfor, men en forklaring kunne måske være det øgede fokus på karriere og resultater.

Sælg dig selv
Af en eller anden grund findes der fordomme om næsten alle faggrupper: Biologer går altid i gummistøvler, ejendomsmæglere er lige lovlig smarte, journalister er ikke til at stole på, og akademikere er dårlige til at brande sig selv. Fordommene er sjældent sande, men alligevel kan der ligge et stykke arbejde i at tilbagevise dem. Lidt provokerende sagt har magistre en udfordring i forhold til at fortælle den private sektor, hvad den kan bruge akademikernes mange kompetencer til.

Lad os tage et eksempel: Business intelligence er i lige nu kæmpestort i den private sektor. Kort fortalt dækker begrebet over, hvordan man kan anvende data til at forbedre virksomhedens indtjening og konkurrenceevne. For at undersøge dette skal man være virkelig dygtig til research og analyse – to ting, som er kernekompetencer for mange magistre. Find ud af, hvad der er i høj kurs hos den virksomhed, du søger arbejde i, og sælg dig selv på dine kompetencer, så virksomheden ikke kan være i tvivl om, at I er det helt rigtige match.

Kilder: Trein Møller, projektleder i Dansk Magisterforening, og Morten Ballisager, ejer og direktør i Konsulenthuset ballisager